Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

I budgetproceduren for 2021-24 er der lagt op til, at udvalgene før sommerferien drøfter indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på at skabe et grundlag for et råderum indenfor udvalgets egen økonomiske ramme til politiske prioriteringer og til at imødegå udfordringer for 2021-24.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2019, som blev behandlet på udvalgets april møde, samt økonomivurdering 1 for 2020, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, det er naturligt at drøfte i den tidlige budgetfase i udvalget.

I forhold til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2021 kan det bemærkes at regnskab 2019 endte med et forbrug af likviditeten på knap 27 mio. kr. og en gennemsnitlig likviditet over 365 dage på 101,5 mio. kr. pr. 31.12.2019.

Budget 2020 blev i efteråret vedtaget med en likviditetsmæssig balance for året (bundlinje på nul). Ved regnskabsbehandlingen på aprilmøderne blev der besluttet overførsler på netto 15 mio. kr. på drift og 79 mio. kr. på anlæg. Hertil er der fremrykket anlæg og ekstraordinær vedligeholdelse for i alt 22 mio. kr. grundet Covid-19, som der dog er modtaget lånedispensation til.

Dette indebærer, at der uden eventuelle budgetmæssige udfordringer i 2020 er et betydeligt træk på kommunens likviditet. Den gennemsnitlige likviditet (set over 365 dage) er jf. ovenfor pr. 31.12.2019 opgjort til 101,5 mio. kr. Med en opsparing i uforbrugte midler på i alt 94 mio. kr. (15 + 79), er stort set hele kassebeholdningen disponeret til senere forbrug med udgangen af 2020.

Endelig er der Covid-19 situationen, der giver ekstra udgifter til minimering af smitte og smitterisiko, samt ikke mindst store merudgifter til den stigning der ses i ledigheden. Ekstraudgiften til den stigende ledighed er i ØKV1 skønnet til ca. 9 mio. kr., mens der endnu ikke er et skøn på øvrige COVID-19 relaterede udgifter. De samlede udgifter relateret til COVID-19 vil afhænge af hvor hurtigt og hvordan samfundet åbnes op igen, men der forventes et betydeligt beløb. Det kan blandt andet oplyses at kommunernes indkøbsfællesskab i sidste uge har opgjort fælles udgifter på 1 mia. kr., hvor Rebild Kommunes andel er ca 5 mio. kr. Hvor meget kommunerne kompenseres for i forhold til ekstra udgifter afventer økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen.

I forhold til de overordnede rammer kan det i den positive ende nævnes, at Rebild Kommune i den nyligt indgåede aftale om udligning får en gevinst på ca 22 mio. kr. i forhold til datagrundlaget, der ligger til grund for budget 2020. Det er ikke givet at kommunernes serviceramme øges tilsvarende den nye aftale. Det vil blive forhandlet i økonomiaftalen for 2021.

Byrådet besluttede på mødet den 22. april, at såfremt forholdene snarest normaliseres, vil det tilstræbes, at der afholdes temadrøftelse for byrådet, hvor indholdet fra det aflyste visionsseminar drøftes.

Det blev endvidere besluttet at udsende materialet, der blev udarbejdet til visionsseminaret vedrørende budgettet til byrådet. Der vil på mødet deltage en økonomikonsulent, der kort vil gennemgå det enkelte fagudvalgs materialer. Materialet er vedhæftet som bilag til denne sag.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Det fremgår af budgetprocedure for 2021-2024, som blev godkendt på byrådsmødet (nødstyre) den 22. april 2020 pkt. 33, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan starte de indledende drøftelser af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 1,2 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hermed en orientering om det forventede regnskab for 2020 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der i 2020 et budget på 74,2 mio. kr. før overført merforbrug fra regnskab 2019. Merforbruget i 2019 udgør på 0,4 mio. kr. og derudover er der et mindreforbrug på fælles indsats på 0,35 mio. kr., som tidligere har stået på dagtilbudsområdet. Dermed ender budgettet på 74,1 mio. kr.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 71,5 mio. kr. En stigning på 1,1 mio. kr. siden forrige status. Forventet tilgang resten af året er nedskrevet med 1 mio. kr. til 3,8 mio. kr., så Center Familie og Handicap forventer udgifter for samlet 75,3 mio. kr. Det giver et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. inklusiv overførsel.

De disponerede udgifter er steget med 1,1 mio. kr. siden sidste status og fordeler sig sådan:

Center Familie og Handicap skal i gang med efterreguleringer af udbetalingerne af tabt arbejdsfortjeneste, idet Folketinget den 20. december 2019 vedtog en ændring af servicelovens regler om tabt arbejdsfortjeneste på grund af en ministeriel fejl, da reglerne blev revideret i 2011. Fejlen i 2011 har medført, at ydelsesloftet siden satspuljeaftalen for 2012 har været fastsat for lavt i forhold til servicelovens ordlyd. Der er dermed blevet udbetalt for lidt i tilskud til de berørte familier i den mellemliggende periode. Ændringen er trådt i kraft den 1. januar 2020 og medfører, at der skal ske efterregulering i sager tilbage til februar 2017. Center familie og handicap kender ikke det samlede resultat af reguleringerne. Der er 50% statsrefusion på tabt arbejdsfortjeneste.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Status pr. april 2020 viser, at Center Famiile og Handicap har disponeret indsatser for 71,5 mio. kr. Budgettet er på 74,1 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2019. Der er overført et merforbrug på 0,05 mio. kr. Center Familie og Handicap forventer en tilgang resten af året på 3,8 mio. kr. og dermed forventer vi et merforbrug på 1,2 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2019. 

Beslutning

Drøftet.

Udvalget tilfører 0,7 mio. kr. til Kilden fra Fremtidens Folkeskole til dækning af overført merforbrug fra 2019 jf. beslutning på møde i Børne- og Familieudvalget den 3. april 2019, punkt 34.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0