Der forventes at deltage 10 personer på studieturen. Prisen anslås til 4.000 – 5.000 kr. pr. person incl. færge, overnatning, forplejning, forsikring mv.

Temaet for studieturen er ”Forebyggelse gennem tværfagligt samarbejde”.

Formålet for studieturen er, at samle inspiration til Rebild Kommunes tværfaglige projekt, hvor vi ønsker at sætte fokus på, hvordan vi kan forberede vores forebyggende arbejde og tidlige indsatser og samtidig mindske behovet for mere gennemgribende indsatser. Studieturen har også fokus på, hvordan vi skal styrke det tværfaglige samarbejde mellem rådgivere, sundhedspleje, skoler og dagtilbud.

Før studieturen har udvalget haft et temamøde den 6. maj  hvor projektet bliver drøftet, og kommissoriet til projektet bliver drøftet på udvalgsmødet den 10. juni. Derudover planlægges der med deltagelse i Herning Kommunes inspirationsdag om ”Sverigesmodellen” den 29. maj for politikere, ledelse og medarbejderrepræsentanter.

Studieturen er under udarbejdelse. Der er derfor mulighed for at justere på datoer og indhold.

Ingen 

Kravene til kvalitetsrapporten er med folkeskolereformen blevet ændret en del. Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten fremadrettet udarbejdes hvert andet år, dog skal den i en overgangsordning udarbejdes en kvalitetsrapport både i 2014-15 og 2015-16. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014-15 skal bidrage til at sikre implementeringen af folkskolereformen.

Målene med folkeskolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan, at folkeskolen mindsker betydningen af social baggrund og at trivslen øges. Kvalitetsrapporten 2,0 skal understøtte dette og tanken er, at kvalitetsrapporten i højere grad end tidligere skal anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, og den skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de udmeldte politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal fremover have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Et nyt ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet skal understøtte arbejdet med kvalitetsrapporterne ved at stille resultat- og styringsdata til rådighed og gøre det enkelt at indarbejde disse i kvalitetsrapporterne. Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde fremadrettet. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år i det omfang datatene er tilgængelige. Der er i forhold til kvalitetsrapporten for skoleåret 2013-14 en del data der ikke er tilgængelige, fordi de først forelægger senere eller først er ved at blive færdiggjort fra undervisningsministeriets side. Bl.a. forlægger resulateterne fra trivselsundrsøgelsen ikke.

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Sammenfattende vurdering

Den sammenfattende helhedsvurdering for skolerne i Rebild Kommune er baseret på de – på rapportens udfærdigelsestidspunkt – tilgængelige data.

• Elevernes faglige resultater i dansk i de nationale test har været stigende i de yngre klassetrin over de seneste år.
• Elevernes faglige resultater i matematik har en positiv udvikling i forhold til testene i 6. klasse de seneste år
• Karaktergennemsnittet i de bundne prøver ligger i 2013-14 over landsgennemsnittet.
• Karaktergennemsnittet i henholdsvis dansk og matematik ligger i 2013-14 også på eller over landsgennemsnittet.
• Der er ikke muligt at sige noget entydigt i forhold til den socioøkonomiske reference i Rebild Kommune, da der er store forskelle skolerne imellem.
• Den obligatoriske trivselsundersøgelse er ikke foretaget for det skoleår, men inklusionsundersøgelsen viser, at eleverne i Rebild Kommune i 4.-10. klasse generelt er positive i forhold til deres trivsel i skolerne.
• I Rebild Kommune er 91,5 procent (i 2012) i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse) hvilket er over landsgennemsnittet.
• 6 år efter 9. klasse forventes 79,5 procent af eleverne fra Rebild kommune at fuldføre en ungdomsuddannelse.
• Kompetencedækningen (andel af planlagte undervisningstimer der gennemføres med undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer) er i Rebild Kommune 89 procent.
• Rebild kommune inkluderer jf. Styrelsen for It og læring 96,5 procent af eleverne – kommunen egne tal i efteråret viser, at over 97 elever inkluderes.
• De faglige resultater dækker over store individuelle forskelle skolerne mellem skolerne.

Jf. ovenstående er den sammenfattende helhedsvurdering, at Rebild Kommune er på vej i forhold til landsgennemsnittet og målene på skoleområdet, men at der skal arbejdes målrettet for at leve op til målene i reformen. Der skal også bemærkes, at gennemsnitsresultaterne dækker over væsentlige forskelle skolerne imellem.

I forhold til de tilgængelige resultater er der en række skoler, der generelt opnår fine resultater, mens en enkelt skole på flere parametre ikke opnår så gode resultater.

Da vurderingen i denne kvalitetsrapport skal tage udgangspunkt i skoleåret 2013-14 – og ikke alle resultaterne foreligger – herunder især den socioøkonomiske reference – foreligger der ikke en fyldestgørende vurdering i forhold til vurderingsmodellen. Forvaltningen vil i maj måned supplere kvalitetsrapporten med en kvalitetssamtale med hver enkelte skole. På disse møder vil der med hver enkelt skole med udgangspunkt i de konkrete resultater på de forskellige områder tages en særlig drøftelse i forhold de parametre, hvor skolen ikke opnår tilfredsstillende resultater.