Hermed regnskab 2014 for Børne- og Ungdomsudvalget. Der er vedlagt bilag med specielle bemærkninger med en nærmere redegørelse af resultaterne. Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, hvilket indebærer, at der kan forekomme difference ved sammentælling af kolonner. Til Økonomiudvalget og Byrådet i april, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering, samt en nærmere redegørelse af anlægsregnskabet.
Resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen er alene bevilget i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.
Børne- og Ungdomsudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 6,4 mio. kr. for 2014. Der er et forbrug på samlet 486,9 mio. kr. og et korrigeret budget på 475,4 mio. kr., hvori der indgår overførsler fra 2013 på 5,7 mio. kr.

De væsentligste afvigelser er på det specialiserede social område for børn og unge, hvor der er et mindreforbrug 12,2 mio. kr., heraf er 5,2 mio. kr. overførsel fra 2013. På dagtilbudsområdet er der et merforbrug på 3,9 mio. kr. Merforbruget skyldes primært dagplejen, som har et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr. hvoraf 2,9 mio. kr. er overført merforbrug fra tidligere år. På skoleområdet er der et samlet merforbrug på 1,9 mio. kr., der dækker over relativt stort merforbrug på Sortebakkeskolen og Bavnebakkeskolen og mindreforbrug på Skørping Skole samt overskud på jobrotation og pulje til Fremtidens folkeskole.