Kravene til kvalitetsrapporten er med folkeskolereformen blevet ændret en del. Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten fremadrettet udarbejdes hvert andet år, dog skal den i en overgangsordning udarbejdes en kvalitetsrapport både i 2014-15 og 2015-16. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014-15 skal bidrage til at sikre implementeringen af folkskolereformen.

Målene med folkeskolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan, at folkeskolen mindsker betydningen af social baggrund og at trivslen øges. Kvalitetsrapporten 2,0 skal understøtte dette og tanken er, at kvalitetsrapporten i højere grad end tidligere skal anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, og den skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de udmeldte politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal fremover have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Et nyt ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet skal understøtte arbejdet med kvalitetsrapporterne ved at stille resultat- og styringsdata til rådighed og gøre det enkelt at indarbejde disse i kvalitetsrapporterne. Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde fremadrettet. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år i det omfang datatene er tilgængelige. Der er i forhold til kvalitetsrapporten for skoleåret 2013-14 en del data der ikke er tilgængelige, fordi de først forelægger senere eller først er ved at blive færdiggjort fra undervisningsministeriets side. Bl.a. forlægger resulateterne fra trivselsundrsøgelsen ikke.

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Sammenfattende vurdering

Den sammenfattende helhedsvurdering for skolerne i Rebild Kommune er baseret på de – på rapportens udfærdigelsestidspunkt – tilgængelige data.

• Elevernes faglige resultater i dansk i de nationale test har været stigende i de yngre klassetrin over de seneste år.
• Elevernes faglige resultater i matematik har en positiv udvikling i forhold til testene i 6. klasse de seneste år
• Karaktergennemsnittet i de bundne prøver ligger i 2013-14 over landsgennemsnittet.
• Karaktergennemsnittet i henholdsvis dansk og matematik ligger i 2013-14 også på eller over landsgennemsnittet.
• Der er ikke muligt at sige noget entydigt i forhold til den socioøkonomiske reference i Rebild Kommune, da der er store forskelle skolerne imellem.
• Den obligatoriske trivselsundersøgelse er ikke foretaget for det skoleår, men inklusionsundersøgelsen viser, at eleverne i Rebild Kommune i 4.-10. klasse generelt er positive i forhold til deres trivsel i skolerne.
• I Rebild Kommune er 91,5 procent (i 2012) i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse) hvilket er over landsgennemsnittet.
• 6 år efter 9. klasse forventes 79,5 procent af eleverne fra Rebild kommune at fuldføre en ungdomsuddannelse.
• Kompetencedækningen (andel af planlagte undervisningstimer der gennemføres med undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer) er i Rebild Kommune 89 procent.
• Rebild kommune inkluderer jf. Styrelsen for It og læring 96,5 procent af eleverne – kommunen egne tal i efteråret viser, at over 97 elever inkluderes.
• De faglige resultater dækker over store individuelle forskelle skolerne mellem skolerne.

Jf. ovenstående er den sammenfattende helhedsvurdering, at Rebild Kommune er på vej i forhold til landsgennemsnittet og målene på skoleområdet, men at der skal arbejdes målrettet for at leve op til målene i reformen. Der skal også bemærkes, at gennemsnitsresultaterne dækker over væsentlige forskelle skolerne imellem.

I forhold til de tilgængelige resultater er der en række skoler, der generelt opnår fine resultater, mens en enkelt skole på flere parametre ikke opnår så gode resultater.

Da vurderingen i denne kvalitetsrapport skal tage udgangspunkt i skoleåret 2013-14 – og ikke alle resultaterne foreligger – herunder især den socioøkonomiske reference – foreligger der ikke en fyldestgørende vurdering i forhold til vurderingsmodellen. Forvaltningen vil i maj måned supplere kvalitetsrapporten med en kvalitetssamtale med hver enkelte skole. På disse møder vil der med hver enkelt skole med udgangspunkt i de konkrete resultater på de forskellige områder tages en særlig drøftelse i forhold de parametre, hvor skolen ikke opnår tilfredsstillende resultater.

Ingen 

Baggrund

På udvalgsmødet den 14. januar godkendte Børne- og Ungdomsudvalget kommissoriet for arbejdet med en handleplan, i forhold til den kommunale dagplejes økonomi og organisering. Baggrunden for den politiske beslutning om igangsættelse af handleplansarbejdet var, at dagplejen de seneste år har været styringsmæssigt udfordret, hvilket konkret har afspejlet sig i et akkumuleret merforbrug på omkring 3,6 mio.kr. ved indgangen til 2015.

Fra politisk side blev der konkret udtrykt ønske om frembringelse af en handleplan, indeholdende 2-3 scenarier, spændende fra tiltag af mindre indgribende karakter - såsom ændriner i tildelingsmodel - til tiltag af mere indgribende karakter - såsom ændringer i struktur og organisering af dagplejen.

Handleplansarbejdet er blevet udført i perioden fra medio januar til ultimo marts med baggrund i projektorganisation - styregruppe, arbejdsgruppe og følgegruppe - bredt sammensat med repræsentanter for dagplejen og børne-ungeområdet i øvrigt (nøjagtig sammensætning fremgår af vedlagte notat).

Tre-trinsmodel

Arbejdsgruppen foreslår med baggrund i sit arbejde en tre-trinsmodel til løsning af dagplejens udfordringer. Mens trin 1 alene består i en omlægning af dagplejens økonomiske tildelingsmodel, indeholder trin 2 og 3 også strukturelle og organisatoriske omlægninger. De to sidstnævnte trin sigter mod at øge pasningstilbuddets styrbarhed og planlægningshorisont og baseres på trin 1. Trin 1 kan godt iværksættes alene, men vurderes dog ikke at kunne løse dagplejens styringsmæssige udfordringer på længere sigt.

De tre trin og konsekvenserne heraf er beskrevet i vedlagte notat, men består overordnet af følgende:

Trin 1: Ændret tildelingsmodel

Implementering af ny tildelingsmodel, som med uændret tildeling pr. barn giver dagplejen grundlag for bedre styring af organisationens økonomi. Arbejdsgruppen anbefaler en model, hvor der lægges en prognose for budgetåret, hvortil der tillægges et antal uudnyttede pladser.

Trin 2: Ændret tildelingsmodel + decentralisering af økonomistyring, pladsanvisning og gæstepleje samt decentralisering af dagplejeledelsen.

- Dagplejerne organiseres distriktsvis og ledes fremover af de enkelte daginstitutionskontraktholdere.

- Pladsanvisning og gæsteplejen udlægges til kontraktholderne i distrikterne

- Dagplejepædagogerne tilknyttes distrikterne, men ansættes og ledes fortsat centralt på forvaltningen.

Trin 3: Ændret tildelingsmodel + decentralisering af økonomistyring, pladsanvisning og gæstepleje samt decentralisering af dagplejeledelsen + samling af tilsyn og de pædagogiske konsulentfunktioner i et ny-organiseret PPR.

Dette trin indebærer i tråd med "Perspektiver på det gode børneliv" yderligere en intern omorganisering i Center Børn og Unge, med det formål at understøtte den nu decentrale organisering og sikre den faglige kvalitet.

- Dagplejepædagogernes opgaver udvides til at omfatte tilsynet med alle de kommunale og private dagtilbud (0-6 år) i samarbejde med de nuværende pædagogiske konsulenter i CBU.

- Alle tilsyns- og pædagogiske konsulentopgaver flyttes over i Inklusionsafdelingen, der omdøbes til PPR, udvikling og tilsyn.

Proces

Idet trin 1 alene indeholder en omlægning af økonomien og ikke organisatoriske og strukturelle elementer, vil dette trin ikke nødvendiggøre en grundig efterfølgende implementeringsproces.

Derimod fordrer trin 2 og 3 en proces, som kan sikre en vellykket implementering, hvilket i prakis indebærer detailplanlægning af de mange delprocesser- og spørgsmål, som disse ændringer vil medføre. Såfremt det besluttes at gå videre med trin 2 og 3, tænkes HR og udvikling inddraget i implementeringsprocessen, startende fra start august og løbende frem til udgangen af 2015. Dette med henblik på implementering af en ny struktur primo 2016.  

Arbejdsgruppen har med baggrund i det politiske opdrag haft fokus på, at opstille forslag, der kan gøre dagplejen økonomisk bæredygtig, sikre fortsat faglig udvikling og ruste tilbuddet til fremtidige udfordringer. De forskellige grader af decentalisering, som ligger i trin 2 og 3, skal ses som udtryk for et ønske om, at gøre dagplejetilbuddet mere fleksibelt, lettere styrbart og dermed i sidste ende også mere økonomisk robust samt sikre den pædagogiske udvikling og kvalitet for børnene ved at knytte tilbuddet tættere an mod den fælles dagtilbuds- og skolepolitik. Generelt har arbejdsgruppen i sin handleplan sigtet mod at styrke dagplejen, ikke afvikle den.

Idet der imidlertid med trin 2 og 3 ligger markante ændringer af strukturen omkring dagplejen foreslås det, at handleplanen udsendes i høring blandt interessenterne i- og omkring dagplejen.

Model 1 – implementering af ny tildelingsmodel, vil i den form arbejdsgruppen anbefaler (Pladsmodellen), indebære en årlig mertildeling til dagplejen på omkring 1,7 mio.kr.

Model 2 og 3 vil foruden udgifterne til en ny tildelingsmodel, også indebære nogle følgeudgifter til implementering af den nye struktur samt kompetenceudviklling.

Forvaltningen indstiller, at handleplanens trin 1, 2 eller 3 sendes i høring frem til d. 25.maj