Børne- og Ungdomsudvalget fastholdt i 2015 puljerne til holddeling og understøttende undervisning for skoleåret 2015-16. Derudover ønsker Børne- og Ungdomsudvalget at afsætte midler til inklusion af drenge med særlige behov og til udeskole. I alt er der afsat følgende puljer:

• 2 mio. kr. til holddeling

• 0,7 mio. kr. til understøttende undervisning

• 1,51 mio. kr. til inklusion med særlig fokus på drenge

• 0,6 mio. kr. til udeskole

Skolerne har udarbejdet projektbeskrivelser indenfor de fire overordnede temaer.

Skolerne har indsendt projektbeskrivelser indenfor de 4 områder og indenfor den økonomiske ramme, som er angivet nedenstående: (fordelt pr. elevtal og afrundet til hele 1.000. kr.)

Formålet er overordnet at få igangsat en række udviklingsprojekter, der samlet set skaber en række erfaringer med forskellige muligheder indenfor øget holddeling, understøttende undervisning, inklusion med særlig fokus på drenge og udeskole.  Projektet kan omhandle et eller flere af temaerne. Projekterne skal være tilpasset den enkelte skole og skal være nyskabende i forhold til den eksisterende praksis på skolen.

Skolerne har fremsendt projektbeskrivelser, som alle er vedlagt som bilag.

Der er tale om forskelligartede projekter inden for de 4 overskrifter, som skolerne ansøger om at bruge midlerne til.

Bakkehusene vil igangsætte et 2 årigt projekt i forhold til den tidlige læseindsats med særlig fokus for drenge. Der er forskelle på drenge og pigers kompetencer og holdninger, når det gælder læsning - og derfor vil skolen sætte fokus på styrkelsen af drengenes læselyst begrundet i nøgletal og forskning. Konkret indkøbes Cromebooks til indskolingen og it-baserede udnrvisningsmaterialer.

Bavnebakkeskolen ønsker igangsætte et projekt under overskriften læring og trivsel, hvor formålet er synlig og sammenhængende læring, trivsel og bedre inklusion. Der skal bl.a. ansættes en trivsels/inklusonspædagog med særligt fokus på indskoling og mellemtrin - ligesom der er en elevcoach i overbygningen. Endvidere arbejdes der på et tættere samarbejde med pædagoger og lærere - og øget midler til holddeling på årgangsteam.

Haverslev-Ravnkilde vil anvende milderne til øget brug af naturbasen Brorstrup, holddeling ift. drenge og pige som forsøg på en årgang, fokus på praktisk understøttende undervisning målrettet drenge, der har vanskeligt ved at sidde stille og koncentrere sig. Endelig vil skolen påbegynde en "Energiskolegård", elevernes bevægelsesenergi bliver omsat til energi til drift af andre ting.

Karensmindeskolen ønsker at videreudvikle projektet fra sidste år under visionen "Karensmindeskolen - en skole for alle" version 2. Sidste år påbegyndte de et samarbejdsprojekt i Støvring syd. Dette ønskes udviklet med helhedsorienterede læringsmiljøer og lærende fællesskaber - med særlig fokus på udvidet og udviklende holddeling, inklusion og drenges trivsel og læring. Bl.a via inventar til at indrette det inkluderende klasseværelse for de 3 kommende 0. klasser.

Skørping Skole ønsker at etablere et nyt læringsmiljø på mellemtrinnet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med fokus på, at eleverne kan bevare relationen til egen klasse. Skolen vil i samarbejde med børnehusene i Skørping undersøge, hvorvidt drenges trivsel og læring kan forbedres ved at indtænke bevægelse. I forhold til udeskole vil skolen formulere en indholds- og målbeskrivelse af udeskole for at systematisere indsatsen. Endelig vil skole sætte fokus på indholdet i den understøttende undervisning ved at tilføre flere ressourcer til teamene og dermed give muligehd for at skabe sammenæng mellem den læringlmålstyrede og den understøttende undervisning.

På Sortebakkeskolen vil de styrke holddeling ved at skemalægge matematik og dansktimer parallelt i det omfang det kan lade sig gøre. I forhold til inklusion af drenge udbygges samarbejdet med ungdomsskolen omkring Milife og Teenfit. I indskoling og mellemtrin laves der forsøg med kønsopdelt undervisning og mere brug af konkurrenceelementet. Skolen ønsker at udbrede de gode erfaringer i indskolingen omkring udeskole til resten af skolen. Endelig ønsker skolen at styrke den understøttende undervisning ved at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning, så eleverne oplever, at det de lærer i skolen kan bruges ”ude i det virkelige liv”.

Suldrup Skole vil anvende midler til at sætte fokus på mål og udvikling i elevhøjde. Derudover ønsker skolen at viderudvikle på deres projekt omkring øget holddeling: En gruppe voksen plus en gruppe elever er lig med muligheder. I forhold til inklusion af drenge arbejdes der målrettet på at tænke både understøttende undervisning, organisering og faglig fordybelse og "drenge"-tid i SFO, hvor der tages udgangspunkt i drengene. Endelig er der fokus på skolen og omverdenen, hvor de ønsker at inddrage lokalområdet for at mulliggøre en sammensmeltning af teori og praksis.

Terndrup skole ønsker via øget fleksibel holddeling at skabe læringsmiljøer,der understøtter den enkelte elev - og i særdeleshed drenge og faglig udvikling. terndrup ønsker gennem inddragelse af udemiljøet at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor eleverne får mulighed for både i undervisning og gennem egen leg at udvikle sig fagligt, social og sansemotorisk. Endelig ønsker skolen via eksterne samarbejde at øge mangfoldigheden af læringsmiljøerne.

I Øster Hornum ønskes midlerne anvendt til at etablere Det inkluderende klasseværelse. Derudover vil skolen kompetenceudvikle samtlige lærere og pædagoger i forhold "ugeskemarevolutionen", som er en metode, der bl.a. styrker mulighederne for, at den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og nærmeste udviklingszone. Endelig arbejder skolen på at styrke især drengenes trivsel og læring ved bl.a. at styrke samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, der har særlige kompetencer i forhold til de pædagogiske karaktertræk, der især støtter drenges udvikling.

Skibstedskolen arbejder konkret med 3 projekter omkring "det grønne klasseværelse", sund kost og et projekt med Lego.

Ingen. Det er en fordeling af midler afsat til skolerne til arbejdet med folkeskolereformen.

Kontraktstyring indebærer som overordnet styringsprincip, at den decentrale ledelse skal have så store kompetencer det er muligt og realiserbart i forhold til balancen mellem decentral styring og centralt overblik.

Kontrakterne indgås som 2-årige aftaler mellem fagudvalg og de enkelte kontraktområder, og der tildeles budget efter ”pose-penge-princippet”. Der følges løbende op på indsatsområderne, og effekterne sammenholdes med de beskrevne kontraktmålsætninger. Der følges således op og justeres på kontraktmålene på de individuelle dialogmøder i forsommeren mellem udvalget og bestyrelserne samt på møder i efteråret mellem den decentrale ledelse og Center Børn og Unge.

Kontraktstyring er med udgangspunkt i ovenstående, et redskab, der er med til at tydeliggøre kontraktholdernes ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling.

Kontraktmål for indeværende kontraktperiode

Der er opstillet tre overordnede strategiområder for den kommende periodes kontrakter. Konkret er der tale om: "Det gode børneliv", med målene "Læring og inklusion" og "Trivsel". Det andet strategiområde udgøres af:"Det tværfaglige samarbejde" med målene "Helhed","Åbenhed" og ”Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn og særligt trivsel i forhold til drenge.”  Endelig udgøres et tredje og sidste strategiområde af "Ledelse og styring" med målene "sammenhæng og styring" og "Fokus på resultater". Derudover er der til alle kontrakter vedhæftet en mål- og indholdsbeskrivelse som bilag.

Der er indsendt kontraker fra alle skoler og daginstitutioner.

Dagplejens bestyrelse og MEDudvalg har søgt om udsættelse af deres kontraktgodkendelse til der foreligger en afklaring i forhold til dagplejeprojektet.

Generelt er kontrakterne kendetegnet ved et udvidet samarbejde på tværs af skoler og dagtilbud. Mange af kontrakterne indeholder på tværs af skoler og dagtilbud i de forskellige områder fælles mål og nye og klare samarbejdsrelationer. I Rebild øst - Bakkehusene, Terndrup skole og Aavangen - har de 3 kontraktområder indledt et udvidet samarbejde i form af 4 årlige distriktsmøder med henblik på sparring og igangsættelse af fælles aktiviteter i deres område. I Skørping er kontrakterne ligeledes præget af øget samarbejde mellem institutionerne og lokalområdet. Der etableres ligeledes øget samarbejde mellem de to børneuniverser - Bakkehusene og Øster Hornum. I Karensmindeskolens distrikt arbejder skole og daginstitutionen sammen i forhold til TULF (Tværfagligt Udviklende Læringsfællesskab) og har udarbejdet mange af målene i deres kontrakter sammen.

I Rebild syd har Sortebakkeskolen, Haverslev- Ravnkilde Skole, Tuen og Kløvermarken samt Græshoppen og Regnbuen udarbejdet en fælles kontrakt, hvor de i forhold til de tre overordnede mål har tænkt de enkelte mål og indsatser i forhold til det tværfaglige samarbejde. Endvidere har de aftalt, at de 1 gang månedligt mødes og følger op på målene i kontrakten.

Derudover er kontrakterne på skoleområdet præget af igangsættelse af de mange nye tiltag i forlængelse af skolereformen - herunder fokus på målstyret undervisning, feed back, flipped claasroom, ugeskemarevolutionen, nye former for holddeling, fokus på lektiehjælp, bevægelse og brainbreaks samt læringssamtaler med eleverne. Derudover igangsættes forskellige tiltag såsom det inkluderende klasseværelse og der arbejdes forskelligt og bredt på at styrke samarbejdet med lokalområdet i forhold til den åbne skole.

På Skibstedskolen igangsættes forløb omkring bl.a. et kantineprojekt for eleverne, initiativer i forhold til deres sansehave.

På dagtilbudsområdet er kontrakterne præget af en varieret vifte af forskellige udviklingstiltag - både i form af forskellige metoder og redskaber i forhold ti l en pædagogiske praksis. Herunder ICDP, mindmapps og KID SKILLS. Nogle institutioner arbejder ligeledes med børneinterviews. Derudover er der fokus på udvidet samarbejde med dagplejen og fokus på sundhed og sundhedsambassadører. I Støvring Nord arbejdes der især med at samle de 3 daginstitutioner til en samlet enhed.

Alle kontrakter er vedlagt som bilag. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved forslaget.