Hvis sammenlægningen vedtages, skal Børnehuset Kronhjorten og Børnehaverne i Støvring Nords økonomi fremadrettet ses under et. For nuværende vurderes de to institutioners økonomi, med baggrund i ØKV3, at ende med følgende resultater for 2013:

Støvring Nord: Forventer et mindreforbrug på 200.000 kr.

Kronhjorten: Forventer merforbrug på 600.000 kr.      

For nuværende tildeles Kronhjorten grundtildeling svarende til en selvstændig institution med en kontraktholder. Dette svarer årligt til 468.508 kr. Såfremt sammenlægningen vedtages, vil institutionen fremadrettet istedet modtage grundtildeling som en fællesledet institution, hvilket svarer til 353.587 kr. Det rent økonomiske rationale ved sammenlægningen udgør således 115.000 kr. årligt.  

Børne- og ungdomsudvalget besluttede op deres møde i december 2013, at sagen vedr. ny organisering sulle udsættes til  mødet i januar og at inden afholder formand og næstformand et fællesmøde med de involverede bestyrelser. Mødet med bestyrelserne afholdes den 14. januar 2014.

På det udvalgsmødet den 13. november besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at udsende forvaltningens forslag, om en ændret organisering af dagtilbudsområdet i Støvring, i høring. Forslaget går konkret på en ledelsesmæssig samling af dagtilbuddene i den nordlige del af Støvring by, henholdsvis den fællesledede institution Børnehaverne Støvring Nord (Bavnebakken og Skovhuset) og den selvstændige institution Børnehuset Kronhjorten. Øjeblikkeligt er kontraktholderen for Støvring Nord konstitueret kontraktholder for Kronhjorten. Såfremt forslaget vedtages, vil det fremadrettet netop være en kontraktholder, som leder begge institutioner.

Forslaget har været sendt i høring til Støvrings institutioner samt til lederen af dagplejen. Sidstnævnte med baggrund i, at dagplejens gæstehus er beliggende i Kronhjorten.

Der er ved høringsfristens udløb modtaget 7 høringssvar fra henholdsvis: 1) MED-udvalg og Kontraktholder Støvring Nord, 2) Forældrebestyrelse Støvring Nord, 3) Forældrebestyrelse Børnehuset Kronhjorten, 4) MED-udvalg Børnehuset Kronhjorten, 5) MED-udvalg Støvring Syd, 6) Kontraktholder Støvring Syd, 7) Lederen af Rebild Kommunes Dagpleje.

Høringssvar

Høringssvarene i deres fulde længde, samt en oversigt over pointerne herfra, er vedlagt sagen som bilag. Nærværende gennemgang er således meget overordnet.

Helt overordnet udtrykker høringssvarene fra MED-udvalg og forældrebestyrelse for Børnehuset Kronhjorten undren i forhold til, hvorfor forslaget om en ledelsesmæssig samling bringes på bane nu. Herudover peges der på Kronhjortens kompleksitet (huset rummer børnehavebørn, småbørnsgruppe, gæstehus og legestue), hvilket høringssvarene mener nødvendiggør en stærk daglig ledelse af huset. Høringssvaret fra forældrebestyrelsen i Kronhjorten ser det dog som en mulighed, at underlægge de to institutioner samme kontraktholder, men fastholde en selvstændig bestyrelse for Kronhjorten samt en daglig leder på fuld tid.

Høringssvarene fra MED-udvalg og forældrebestyrelse for Børnehaverne Støvring Nord er overordnet positive i forhold til en organisatorisk samling, men ønsker dog dels en daglig leder i hvert institutionshus dels en særskilt stillingtagen til Kronhjortens øjeblikkelige underskud.

Høringssvaret fra MED-udvalget for Støvring Syd opfordrer til, at man respekterer medarbejderne i Kronhjorten og Støvring Nords ønsker. Herudover anbefaler høringssvaret, at man er bevidst om de mulige negative konsekvenser ved stordrift.

Kontraktholderen for Støvring Syd peger i sit høringssvar på de muligheder for optimal ressourceudnyttelse, der kan være forbundet med drift i større institutioner.

Lederen af dagplejen har ingen indvendinger mod forslaget, men finder derimod, at det kan give bedre overblik med færre institutioner.

Forvaltningens kommentarer

Forvaltningen vurderer fortsat, at det både i forhold til faglighed og udnyttelse af ressourcer, vil være fordelagtigt, at lave en organisationsmæssig samling af Børnehuset Kronhjorten og Børnehaverne Støvring Nord. Forvaltningen anerkender høringssvarenes pointe om, at Kronhjorten er en stor og kompleks enhed, hvorfor det er væsentligt med daglig ledelse. Under henvisning til erfaringerne fra Støvring Syd og Børnehusene i Skørping vurderes det dog muligt for en kontraktholder, at prioritere således, at alle enheder i en fællesledet institution oplever synlig og tilgængelig daglig ledelse. Det foreslås derfor, at ledelsestildelingen - i fald sammenlægningen vedtages - følger principperne for kommunens øvrige fællesledede institutioner. Ligeledes foreslås det, at der sammensættes en ny fælles bestyrelse ud fra de gældende principper herfor.

I forhold til økonomi må denne nødvendigvis ses under ét i en ny samlet institution. Dette vil, som anført i høringssvarene, medføre en udfordring for den ny samlede institution, grundet Kronhjortens underskud i 2013. Det vurderes dog, at de muligheder og rationaler, som er forbundet med drift af en større enhed, vil gøre det muligt rette økonomien op, og på sigt skabe en sund økonomi i institutionen.

Såfremt det vedtages at sammenlægge de to institutioner foreslås det, at forvaltningen i samarbejde med den konstituerede kontraktholder, udarbejder en tids- og procesplan for den videre proces, som forelægges udvalget i januar.  

I forbindelse med planlægningen af implementering og udmøntning af folkeskolereformen, blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra forvaltningsledelsen, skoleledere samt repræsentanter fra de faglige organisationer. Styregruppens opgave var i første omgang at komme med forslag til finansiering af folkeskolereformen. Arbejdet mundede ud i en indstilling, der blev politisk vedtaget i efteråret 2013.

Efterfølgende fik styregruppen til opgave at arbejde med forslag til en fremtidig budgetmodel for tildeling af ressourcer til den enkelte skole. Resultatet af arbejdet foreligger nu i nærværende indstilling.

Der har i styregruppen været et ønske om, at den budgetmodel der fremadrettet skal anvendes til fordeling af ressourcer til skolerne, skal være karakteriseret ved følgende:

En budgetmodel, der er fair.

En budgetmodel, der er gennemsigtig.

En budgetmodel, der har en sund incitamentstruktur.

En budgetmodel, der passer til den aktuelle skolestruktur.

En budgetmodel, der sikrer, at alle skoler kan levere opgaveløsning af høj kvalitet - uanset skolens størrelse.

Styregruppen har drøftet forskellige typer af ressourcetildelingsmodeller for skoleområdet, men er enige om i overvejende grad at videreføre den nuværende ressourcetildelingsmodel tilpasset de nye forhold. Dvs. en model der tager udgangspunkt i følgende ift. undervisningen

• Grundtildelings til ledelse + timer pr. elev + tildeling til ledelse af specialklasser og modtageklasser.

• Elevernes undervisningstimer

• Timer til inklusionsindsatser og holddeling samt enkeltintegration

• Indskolingsmodel

• Timetal i reformen, dvs. 30 timer til indskoling, 33 timer til mellemtrin og 35 timer til udskoling.

Desuden er der i modellen indlagt en procentdel til henholdsvis vikar (3 procent) og

uddannelse (2 procent).

Der opstilles på den baggrund 3 modeller. 

I alle modellerne regnes der med en gennemsnitlig undervisningstid pr. lærer på 768 timer. Der regnes desuden med en grundtildeling til administration på 800 timer, 4 timer pr. elev samt 80 timer pr. specialklasse og for at have modtageklasser. Desuden fastholdes den nuværende indskolingsmodel, hvor der gives 10 timer pr. elev i 1.-3. klasse.  

Model 1: Ren elevtalsmodel

Det gennemsnitlige elevtal pr klasse er sat til 22 elever.

Der gives henholdsvis 3, 3 og 2 timer pr. elev i indskoling, mellemtrin og udskoling til holddeling og inklusionsindsatser.

Faktoren til enkeltintegration er fastsat til 1,17 timer pr. elev.

Forvaltningen har på baggrund af modellen foretaget konkrete beregninger ift. hvor mange timer der gives pr. skole set i forhold til hvor mange timers undervisning der skal leveres. Der er ingen tvivl om, at henholdsvis Bakkehusene og Haverslev/Ravnkilde skole med denne model vil blive meget udfordret og at der skal sammenlæses rigtig mange timer for at kunne  levere det nødvendige antal undervisningstimer indenfor den økonomiske ramme. Dette skyldes primært, at de to skoler har lave klassekvotienter i og med at de skal sikre undervisning på alle årgange på begge lokaliteter.

Model 2: Elevtalstildeling med grundtildeling

Model med en grundtildeling til undervisning til alle skoler på 1.100 timer til undervisning.

Der er indregnet et gennemsnitligt elevtal pr. klasse på:

24 elever i 0.-3. klasse,

23 elever i 4.-10 klasse

Der gives henholdsvis 3, 3 og 2 timer pr. elev i indskoling, mellemtrin og udskoling til holddeling og inklusionsindsatser.

Faktoren til enkeltintegration er sat til 1,13 timer pr. elev.

Denne model er udarbejdet for at tilgodese de skoler, der har lave klassekvotienter. Modellen viser ved konsekvensberegning af antal tildelte timer set ift. det antal undervisningstimer der skal leveres, at de to sammenlagte skoler fortsat er udfordret i  høj grad.

Model 3: Elevtalstildeling med forlodstildeling til de to fusionerede skoler

Der gives en forlodstildeling til de to fusionsskoler på 2000 timer.

Der regnes med et gennemsnitligt elevtal på 23 elever pr. klasse

Der gives henholdsvis 4, 4 og 3 timer pr. elev i indskoling, mellemtrin og udskoling til holddeling og inklusionsindsatser.

Faktoren til enkeltintegration er uændret, dvs. på 1,11 timer pr. elev

Model 3 imødegår de udfordringer, der især er for de to fusionerede skoler, da der ikke med model 1 og 2 kan justeres tilstrækkeligt på de forskellige parametre til at imødegå de nævnte udfordringer.  

På den baggrund vil det være forvaltningens indstilling, at model 3 med forhåndstildeling til de fusionerede skoler, godkendes som fremtidig ressourcetildelingsmodel i Rebild kommune.

Konsekvensen af de forskellige modeller i kr. pr. skole er vedlagt som bilag. Beregninger er lavet på baggrund af elevtal pr. august 2013. (Og er udfra timetallet som foreslået i reformen)

Forvaltningen foreslår, at de tre forslag til ressourcetildelingsmodeller sendes i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg med høringsfrist den 29. januar kl. 8.00. Det er af hensyn til skolernes planlægning vigtigt, at der allerede i februar træffes politisk beslutning om ressourcen på den enkelte skole fra august 2014, således at skolerne kan komme i gang med planlægningen og tilpasningerne til kommende skoleår.

Skoler og SektorMED Børn og Unge er orienteret om, at der kan forventes en kort høring ift. dette - og er opfordret til at planlægge møder i den periode. Desuden afholder forvaltningen et informationsmøde for skolebestyrelserne mandag den 20. januar.