Kommunen skal sørge for transport til og fra distriktsskolen jf. § 26 i Folkeskoleloven, hvis eleven har en længere skolevej end:
· 2,5 km for elever i 0.-3. klasse
· 6 km for elever i 4.-6. klasse
· 7 km for elever i 7.-9. klasse
· 9 km for elever i 10. klasse
Desuden skal kommunen sørge for transport til og fra distriktsskolen, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Forældre kan anmode kommunen om at få vurderet skolevejen. Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vejstrækning må betragtes som trafikfarlig er tillagt kommunalbestyrelsen - I Rebild Kommune delegeret til Børne- og Ungdomsudvalget jf.
Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen. Forinden afgørelsen skal
der indhentes udtalelse fra politi og vejmyndighed.
Vurdering af Abildgårdsvej - Øster Hornum
Politi og vejmyndighed har foretaget besigtigelse af vejen fra Byrsted til Nibevej og har vurderet vejen som trafikfarlig til og med 6. klasse på hele strækningen:
"Vejen er ca. 5 meter bred, der er midterafstribning, den trænger til kantfyld og der er
ingen lys".
Dette vil medføre, at kommunen forpligtes til at sørge for transport af elever på denne strækning til og med 6. klasse.
På nuværende tidspunkt med nuværende elever og disses bopæl i forhold til skolevej, vil det konkret kun betyde ganske lidt i forhold til kommunens forpligtelse og dermed økonomi.
Vurdering af Vester Korupvej - Korup
Politi og vejmyndighed har foretaget besigtigelse af vejen fra Vester Korupvej 25 til byzonetavlen i Korup, og har vurderet strækningen som trafikfarlig for alle klassetrin:
"Vejen er ca. 5 meter bred uden nogen egentlig rabat, tilladt hastighed er 80km/t og ingen
belysning. Det antages, at der periodisk er endog meget tung trafik grundet råstofgraven
øst for Korup."
Dette vil medføre, at kommunen forpligtes til at sørge for transport af elever på alle klassetrin på denne strækning.
På nuværende tidspunkt med nuværende elever og disses bopæl i forhold til skolevej, vil det konkret kun betyde ganske lidt i forhold til kommunens forpligtelse og dermed økonomi.