Såfremt Børnehuset drives på samme vis som det er tilfældet i Børnehusene i Skørping anslås det, at institutionen kan hente et årligt driftsmæssigt rationale på 200.000 - 300.000 kr. Besparelsen kommer fra det mindre timeforbrug, der vil skulle anvendes på frokostordningen.

Børnehuset Kronhjorten har i de seneste par år været udfordret af et stort merforbrug. I forbindelse med opfølgningen på dette, er forvaltningen blevet opmærksom på, at det frokostordningskoncept som øjeblikkeligt tilbydes institutionens småbørn, er markant dyrere end det koncept der tilbydes i kommunens øvrige institutioner.

I henhold til dagtilbudsloven skal kommunen tilbyde alle børn i daginstitutioner et sundt frokostmåltid - et tilbud der dog hvert andet kan fravælges af børnenes forældre. Der blev sidst stemt om den kommunale frokostordning i november 2012. På det tidspunkt var Børnehuset Kronhjorten den eneste institution i Rebild Kommune der tilbød frokostordning. Dette var siden institutionens start i 2010 blevet tilbudt institutionens småbørn samt børnene i dagplejens gæstehus. I forbindelse med afstemningen om frokostordning i 2012 var det forud for afstemningen usikkert, hvem der ville blive leverandør af ordningen og samtidig var det uvist om forældrene i nogle daginstitutioner ville takke ja til tilbuddet om frokostordning. På denne baggrund fik det eksisterende koncept i Børnehuset Kronhjorten lov at fortsætte, mens der i Børnehusene i Skørping - der som den eneste institution ikke fravalgte frokostordningen - blev afviklet en udbudsproces og efterfølgende fra august 2013 indført frokostordning leveret af firmaet Fru Hansens Kælder. Der er indgået kontrakt med Fru Hansens kælder for foreløbig to år med mulighed for forlængelse i 2x24 måneder samt mulighed for at tilkoble institutioner som måtte vælge det.

I forbindelse med en gennemgang af Børnehuset Kronhjortens økonomi er der lavet en specifik gennemgang af den del af økonomien, der knytter sig til institutionshusets frokostordning. Konkret er der bl.a. foretaget en sammenligning af udgifterne til institutionens frokostordningskoncept og det koncept der kører i Børnehusene i Skørping. Sammenligningen viser, at ordningen i Kronhjorten er op til fire gange så dyr som ordningen i Børnehusene i Skørping, målt som udgiften pr. barn. Det beløb der anvendes til mad pr. barn de to steder er der ikke stor forskel på. Forskellen ligger i den mængde tid - og dermed lønressourcer - der anvendes i forbindelse med tilvirkningen af frokostmåltidet.

Den kommunale frokostordning i Rebild Kommune er 100 procent forældrefinansieret (i 2014 er taksten 508 kr. pr. måned). Mens ordningen i Børnehusene i Skørping kan holdes inden for de midler der tilgår via forældrebetalingen, er dette ikke tilfældet for ordningen i Børnehuset Kronhjorten. Driften af ordningen i Børnehuset Kronhjorten medfører således i praksis en udgift for institutionen, der på årsbasis vurderes at udgøre mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. Hertil kommer, at den nuværende ordning i Børnehuset Kronhjorten ikke kan udstrækkes til at omfatte institutionshusets børnehavebørn, grundet køkkenets nuværende kapacitet. Herudover vil de øvrige institutionshuse i Støvring Nord, på linie med kommunens andre institutioner, blive tilbudt konceptet fra Fru Hansens Kælder. Samlet anbefales det derfor, at der fra og med den kommende valgperiode (med virkning fra august 2015 og frem) kun tilbydes ét frokostkoncept på daginstitutionsområdet i Rebild Kommune, hvilket også indbefatter småbørnsgruppen i Børnehuset Kronhjorten.  

Ingen

Udvalget blev i juni måned præsenteret for en række forskellige statistikker, der tegnede et billede af de unges studievalg i Rebild Kommune og en opfølgning på, hvor mange der fortsætter på en ungdomsuddannelse mm. Desuden viste tallene, at der er en særlig udfordring i Rebild når det gælder andelen af unge der ikke består folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik. Andelen, der ikke består , er i 2013 på over 3,9% af en ungdomsårgang og samtidig højere end mange af de øvrige Nordjyske kommuner. Manglende kundskaber i dansk og matematik har stor betydning for de efterfølgende muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Rebild Kommune, skoleår 2012-13

Nedenstående tabel viser den samlede karakterfordeling i dansk og matematik for skoleåret 2012-13 for alle skole- og klassetyper i Rebild Kommune. Dvs. tallene omfatter ligeledes specialklasser, modtageklasse og efterskoler.

I danskfaget er der i alt 4 karaktergivende prøver pr. elev ved skolens afslutning. (Læsning , mundtligt, retskrivning og skriftlig) I Matematik er der 2 prøver ( Matematisk problemløsning og matematisk færdigheder). Nedenstående er en oversigt over antal elever der opnåede de forskellige karakterer i Rebild Kommune i skoleåret 2012-13.

Tallene viser, at der ved afgangseksamen i 2013 ikke er nogle der får -3 i hverken dansk eller matematik. Der er dog 99, der får 00 i en af prøverne i dansk og 59, der får 00 i en af matematikprøverne matematik.

Hvis vi isoleret ser på folkeskolerne i Rebild Kommune blev der givet 00 i 47 prøver i dansk (ud af i alt 1.105 prøver) og der blev givet 00 i 35 prøver indenfor matematik (ud af 543 prøver). Dette svarer til, at der blev givet karakteren 00 i 4,25 procent af alle danskprøver og 6,4 procent af alle matematikprøver på folkeskolerne i Rebild Kommune. I Nordjylland er de sammenlignelige tal henholdsvis 2,8 procent i dansk og 4 i matematik.

Hvis der udelukkende ses på fuldt årgangsdelte klasser (og dermed ikke medtages specialklasser, modtageklasser og andre særlige tilbud i folkeskolerne i opgørelsen) er tallene, at der i 37 prøver i dansk (ud af 1065 prøver) og 27 i matematik (ud af 528 prøver), hvilket svarer til 3,47 procent af danskprøverne og 5,1 procent af matematikprøverne. Dette er stadig en forholdsvis stor andel af prøver, hvor der gives under den beståede karakter 02. Af diskretionshensyn er oversigten over de enkelte skoler ikke vedlagt. Til sammenligning er tallene for Nordjylland samlet set 2,27 og 3,3 procent.

Karakteren 00 givet de senere skoleår (omregnet til 7-trins skalaen)

Hvis vi ser på Rebild kommune (alle skole- og klassetyper) ses det, at der også de senere år har været en del prøver, hvor elever ikke har opnået karakteren 02 i prøverne indenfor dansk og matematik.

Igangsatte tiltag i Rebild Kommune

Tallene viser, at der er udfordringer generelt i Rebild Kommune ift. dansk og matematik – også hvis der ses isoleret på folkeskolerne.

Der er igangsat flere initiativer på skoleomådet for at imødegå dette.

Konkret er der ift. matematik igangsat et samarbejde med læringskonsulenterne med fokus på matematik for at imødegå både at karaktergennemsnittet i Rebild samlet set er lavere end landsgennemsnittet. Projektet med læringskonsulenterne skal være med til at sætte fokus på faget matematik som et af de væsentligste fag i folkeskole, sætte fokus på matematikvejledere og få etableret et matematikvejledernetværk på tværs af skolerne. Konkret skal projektet være med til at hjælpe Rebild Kommune med at leve op om målsætningerne på skoleområdet om, at mindst 80 procent skal være gode jf. de nationale test, at andelen af de dygtigste elever skal stige og andelen af elever med dårlige resultater skal falde.

Læsevejledernetværket på skolerne er ved at blive genetableret med konsulentbistand fra Inklusion. Dette netværk skal være med til at sætte fokus på faget dansk.

Derudover deltager 6 skoler i Rebild kommune også i Undervisningsministeriet i Udviklingsprogrammet for de forenklede Fælles Mål fra skolestart 2014. Udviklingsprogrammet er en del af Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps’ landsdækkende vejledning og har til formål at styrke arbejdet med målstyret undervisning ud fra de nye forenklede Fælles Mål – det drejer sig om Bakkehusene, Haverslev/Ravnkilde Skole, Karensmindeskolen, Sortebakkeskolen, Suldrup Skole og Terndrup Skole.