Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børne- og Familieudvalget har gennem en lang periode været optaget af at sikre, at eleverne i Rebild Kommune oplever en spændende og motiverende skoledag. Emnet er blevet behandlet over flere omgange og i forskellige sammenhænge. Under temaet er der blandt andet sat fokus på åben skole, bevægelse, talent, styrket elev-involvering, Fælles elevråd samt virksomhedssamarbejde. Arbejdet med spændende og motiverende skoledag blev behandlet på Børne- og Familieudvalgets møde d. 10. juni 2019. På dette møde blev den problembaserede læring (PBL) vedtaget som fælles didaktisk metode til at understøtte en spændende og motiverende skoledag på tværs af skolerne i Rebild Kommune. Med Center Børn og Unges nyeste centerkontrakt for 2021-2022, som blev godkendt i januar 2021, er spændende og motiverende skoledag fastsat som et centralt tema med underliggende prioriterede indsatser. Det er forventningen, at udviklingen af spændende og motiverende skoledag med afsæt i problembaseret læring vil være et vedvarende tema i minimum den næstkommende centerkontrakt også.


På møde i Børne- og Familieudvalget d. 11. august 2021, sag nr. 114, blev den planlagte forandringsproces for at understøtte udviklingen af en spændende og motiverende skoledag godkendt. Forandringsprocessen indebar blandt andet et samarbejde med Aalborg Universitet omkring et pilotprojekt på Suldrup skole i skoleåret 2021/22, samt evt. samarbejde med A.P. Møller Fonden om problembaseret læring.


Erfaringerne fra Pilotprojektet på Suldrup skole er meget positive og der er solid forskningsmæssig evidens for den positive effekt ved problembaseret tilgang til undervisningen. Når evalueringen af pilotprojektet er færdig, vil der blive givet en status til Børne- og Familieudvalget.



Bevilling fra A.P. Møller Fonden

Det er nu lykkedes at opnå et samarbejde med A.P. Møller Fonden og Aalborg Universitet, til et omfattende projekt for alle skolerne i Rebild Kommune over de næste 4 år. Rebild har netop modtaget en bevilling på 4 millioner kr. af A.P. Møller Fonden til projektet Problembaseret og projektorienteret læring i Rebild Kommune. Der blev ansøgt om 4,5 mio kr. til projektet.
Projektet er støttet af A.P. Møller Fondens folkeskoledonation, der skal bidrage til at styrke undervisningen i den danske folkeskole til gavn for alle elever gennem støtte til efter- og videreuddannelse for lærere, ledere og pædagoger.


Med projektet styrkes alle skolerne i at arbejde med de kompetencer elever har brug for i fremtiden, som for eksempel evnen til at samarbejde, tænke kritisk, kommunikere og være kreative og praksisfaglige. Problembaseret læring giver også elever en dybere læring, da de faglige emner ofte huskes bedre, når der arbejdes problembaseret.


Kompetenceudviklingsprojektet er bygget op omkring de gode erfaringer fra pilotprojektet på Suldrup skole. Sådan at det i høj grad tager udgangspunkt i praksisnær kompetenceudvikling, hvor nye kompetencer udvikles i tæt samspil mellem afprøvninger i undervisningen og faciliterede læringsgrupper for medarbejderne om udviklingen af deres undervisning.



Aalborg Universitet som samarbejdspartner

Projektet udvikles i tæt samarbejde med Aalborg Universitet (AAU), Institute of Advanced Studies in problem-based Learning, som er eksperter i problembaseret og projektorienteret læring.


Samtidig med at skolerne i Rebild udvikler lærernes kompetencer til den problembaserede og projektorienterede læring indsamler Aalborg Universitet viden om og erfaringer med udvikling af den problembaserede og projektorienterede læring på folkeskoler.


Pressemeddelelse fra d. 24-5-2022 er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Problembaseret og projektorienteret læring i Rebild Kommune er et projekt, der skal medvirke til at styrke skoleelevernes kompetencer til kritisk og innovativ tænkning. Projektet er netop blevet bevilget fire millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Da der var ansøgt om 4,5 millioner kr. til projektet over perioden 2022-2026, anbefaler forvaltningen at Børne- og familieudvalget bevilger 500.000 kr. over projektperioden fra puljen til Fremtidens Folkeskole.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter punktet

Sagsfremstilling

På vegne af Lars Hørsman (Den Sociale Fællesliste) og Peter Hansen (Socialdemokratiet) ønskes følgende forslag behandlet på BFU.  

Vi er nu bekendt med 3 eksempler på, at skoler er presset på økonomien på grund af store udgifter til specialundervisning. På Suldrup Skole i relation til inklusionsgrupperne, på Karensmindeskolen i forhold til sammenlægning af klasser og i Kilden i forhold til samlæsning af 3 årgange.

Det er eksempler, der viser, at skoleledelsens handlemuligheder er stækket på grund af økonomien.

Derfor foreslår vi i disse tider, hvor frihedsvinde blæser ind over folkeskolen, at skolerne frisættes og får frihed til at arbejde med flerårige budgetter, således at skoleledelsen får mulighed for at planlægge flere år frem.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget

Anmodning fra Den Sociale Fællesliste og Socialdemokratiet om punkt på dagsordenen vedr. flerårige budgetter på skoleområdet

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

På baggrund af Børne- og Familieudvalgets drøftelser om ønsker til studietur, har forvaltningen udarbejdet et program med fokus på skolebyggeri, sammenhængende daginstitution og skole, inklusionsindsats samt samarbejde om familiehuse. Studieturen vil gå til Aalborg, Brønderslev, Hjørring og Jammerbugt Kommune.

Resume

Sagen afgøres i Børne- og Familieudvalget


Orientering om Børne- og Familieudvalgets studietur 9.-10. juni 2022

Program for studieturen fremlægges på mødet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0