Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 74:

Drøftet. Budgetdrøftelser fortsættes på de kommende udvalgsmøder med de drøftede budgetemner inkl. belyse mulig investeringscase som kan tilvejebringe råderum. Præsentation fra mødet vedhæftes referat.



Genoptagelse af sagen:

Udover de fremlagte budgetudfordringer inden for Teknik- og Miljøudvalgets område har forvaltningen med afsæt i ovennævnte protokol arbejdet videre med relevante investeringscases.


Teknik- og Miljøudvalgets område omfatter bl.a. Driftenheden, som varetager drift og vedligehold af kommunale arealer, men langt fra alle arealer, idet aftaleforholdet er forskelligt for de enkelte lokaliteter. Der findes aktuel et driftsbetalerkort, som fastlægger hvem der skal finansiere udgifter forbundet med de enkelte kommunale arealer. Der er imidlertid ikke nogen samlet opgørelse over praksis for pleje og udnyttelse af maskinpark på de decentrale enheder.


En investeringscase kunne fokusere på optimering af maskinpark og drift af kommunale arealer.


Det vil i første fase fordre investering i en driftsplanlægger, som kan kortlægge de aktuelle opgaver, udnyttelsesgrader og potentialer. Kortlægningen kan suppleres med erfaringer og data fra øvrige kommuner og herigennem danne afsæt for en senere stillingtagen til omfang af samdrift og eksempelvis potentiale i at samdrifte og eventuel overdrage arealer til grundejere, foreninger mv.


Bilag med budgetudfordringer på TMU området er vedhæftet referat fra 6. april, der fremlægges en opdateret version på mødet.


Medarbejderrepræsentanterne Chalotte Skjødt Østergaard, Anja Daugbjerg Hansen og Pernille Vistisen Thomsen er inviteret til at deltage i mødet under første del af behandlingen af dette punkt.



Indstilling:


Forvaltningen indstiller, at udvalget fortsætter drøftelse af budgetudfordringer og hvilke emner der skal indgå i budget 2023.


Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:


  1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
  2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
  3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
  4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
  5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
  6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
  7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.


Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:


  1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
  2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
  3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse


Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Proceduren for budgetprocessen har været behandlet på byrådsmødet den 17. februar 2022. Generelt var tilbagemeldingen fra Byrådet, at inddragelse af fagudvalg, MED-system og borgere i budgetlægningen blev vægtet højere. På den baggrund drøftes budgettet indledningsvist på fagudvalgsmøderne i april med afsæt i nærværende rammesag, med eventuel yderligere drøftelse i maj og juni afhængig af udvalgets beslutninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender dagsordenen.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet gives en kort introduktion til virksomhedsgruppens opgaver, herunder miljøgodkendelser, tilsyn, klagesager m.v.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0