Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Budgetaftale 2025-2028
Jf. Budgetaftale 2025-2028 består udviklingen af skoler og dagtilbud af en omprioritering og investering i almenområdet, så flere børn og elever kan inkluderes i det almene fællesskab. Investeringen skal intensivere og fremrykke gennemførelsen af udviklingsplanen for skoler og dagtilbud 2030. Der afsættes 5 mio. kr. ekstra til skoleområdet fordelt med 3 og 2 mio. kr. i hhv. 2025 og 2026, der kan bidrage til kvalificering af de professionelles samarbejde om børn og elever, både når de er alene og når flere er sammen om opgaven. Målet er at skabe udviklende fællesskaber og inkludere flere i almene fællesskaber.
Budgetaftale 2024-2027
De ekstra midler skal ses i sammenhæng med, at der i sidste års budget blev afsat ¼ af provenuet fra skattestigningen til en styrkelse af skoleområdet. Den ekstra tildeling fra skattestigningen udgør 1,8 mio. kr. i 2025 og 3,4 mio. kr. i 2026 stigende til 8,3 mio. kr. i 2028. Hertil kommer, at aftaleparterne i sidste års budgetaftale var enige om at nytænke de 10 mio. kr. afsat til indskolingsmodellen, så kompetencer og ressourcer bruges til en tidlig forebyggende indsats, og at halvdelen af de frigjorte midler ved strukturændring skulle forblive på skoleområdet.
Ny tildelingsmodel
I den nye tildelingsmodel for skolerne (vedtaget februar 2024) er både de frigjorte midler ved strukturændringen og nytænkningen af indskolingsmodellen indtænkt. I den nye tildelingsmodel var der særligt fokus på en tredeling af økonomien med rum til lokale løsninger, fælles muligheder og central facilitering. Derudover er modellen udarbejdet med afsæt i en præmis om større forudsigelighed og ikke at være definerende for pædagogisk praksis, men give frihedsgrader lokalt og i netværk (sag nr. 15).
Nytænkning af indskolingsmodel
Skolerne har på forskellig vis nytænkt deres anvendelse af indskolingsmodellen. På tværs af skolerne prioriteres en mere fleksibel struktur, der muliggør indsatser efter behov med flere fagprofessionelle i klasser og årgange. Se fx indsatser i sag nr. 79 bilag 2 eller i uddrag fra bilaget, som særligt omhandler ressourcerne fra den tidligere indskolingsmodel i sag nr. 113 under ‘økonomi’.

Sagsfremstilling

En almen skole der kan mere for flere
Formålet med den politiske Vision 2030 er, at flere børn og unge i kommunen kan udvikle sig og trives i de almene fællesskaber. I dag stiger andelen af børn i specialtilbud, uden det øger deres muligheder senere i livet. Hvis vi ønsker et trivselsmæssigt, økonomisk og bæredygtigt skole- og dagtilbudsområde, skal vi vende den udvikling. Opgaven nødvendiggør, at alle omkring børn og unge har en fælles forståelse for opgavens vigtighed og tager et fælles ansvar. Dette gælder politikere, forvaltning, ledere, fagprofessionelle, forældre og børn. Skoler og dagtilbud er i gang med den svære opgave, som kræver, at alle udfordrer sig selv og tænker sig om på ny. Det arbejde forudsætter, at retningen og formålet med Vision 2030 fastholdes, og at indsatser og udmøntning af midler målrettes og prioriteres hertil.

Udmøntning af midler
Jf. Budgetaftalen 2025-2028 indebærer udviklingen af skoler og dagtilbud en omprioritering og investering i almenområdet, så flere børn og elever kan inkluderes i det almene fællesskab. Investeringen skal intensivere og fremrykke gennemførelsen af udviklingsplanen for skoler og dagtilbud (Vision 2030 og procesplan, bilag 1). Der afsættes 5 mio. kr. ekstra til skoleområdet fordelt med 3 og 2 mio. kr. i hhv. 2025 og 2026, som kan bidrage til kvalificering af de fagprofessionelles samarbejde omkring børn og unge, både når de er alene og når flere er sammen om opgaven. Nedenfor præsenteres forvaltningens oplæg til udmøntning af midler. Oplægget bygger på en samlet fordeling af midler, herunder både de tilførte midler fra budgetaftalen samt skatteprovenuet i 2025 og 2026 i alt 10,2 mio. kr. Se ‘Økonomi’ for yderligere.


Forvaltningens oplæg til udmøntning af midler:1) Målrettet indsatser med ekstra fagprofessionelle i undervisningen, herunder dansk og matematik
6 mio. fordeles direkte til skolerne i 2025 og 2026 til at indsætte ekstra fagprofessionelle til målrettet indsatser, herunder dansk og matematik. De ekstra fagprofessionelle indgår som en
aktiv del af undervisningen og planlægger, gennemfører og evaluerer de målrettet indsatser sammen med de fagprofessionelle i teamet, klassen, årgangen eller afdelingen.



Der laves en tilsvarende beregning på fordeling af midler for 2026, når elevtal fra 5/09-2025 kendes.
Udover midlerne til intensivering af Vision 2030 kvalificerer skolerne de timer og ressourcer, de allerede anvender til flere fagprofessionelle i undervisningen (se ‘økonomi’).
2) Professionalisering af teamsamarbejde
Inden for skolernes samlede eksisterende økonomiske ramme forpligtes de fagprofessionelle til at samarbejde om at fremme faglig, pædagogisk og didaktisk udvikling samt en refleksiv mødekultur og -praksis, der kan styrke fællesskabet om kerneopgaven, arbejdet med Vision 2030 samt den professionelle dømmekraft og den fælles ansvarsfølelse.


3) Sammen om udvikling af de almene fællesskaber
Inden for skolernes samlede eksisterende økonomiske ramme forpligtes alle fagprofessionelle til at samarbejde om at udvikle og styrke almenområdet. Skolens ledelse skal fastholde retningen og prioritering af, at det almene skal være for flere samt understøtte, at ingen medarbejdere får oplevelsen af, at de står alene med opgaven.


4) PPR som kompetenceopbyggere
Til PPR tildeles 800.000 kr. i 2025 og 1.4 mio. i 2026 til ansættelse af læringskonsulenter, som skal være tæt på praksis i skoler og dagtilbud og med til at udvikle og udbrede specialpædagogiske kompetencer i almene fællesskaber (jf. Analyse af skole og dagtilbudsområdet, scenarie 2). Med Budgetaftalen 2024-2027 og vedtagelsen af tildelingsmodellen blev det fremhævet, at en del af de tilførte midler skulle anvendes til PPR.
5) Central understøttelse af Vision 2030
1 mio. afsættes i både 2025 og 2026 til central styring og understøttelse af implementering af Vision 2030, desuden til fælles kompetenceudvikling af fagprofessionelle på skole- og dagtilbudsområdet. Med Budgetaftalen 2024-2027 og vedtagelsen af tildelingsmodellen blev det fremhævet, at en del af de tilførte midler skulle afsættes i en central pulje.


Frisættelse
Forvaltningens oplæg er retningssættende for arbejdet med Vision 2030 og mere styrende for skolerne end tidligere. Med henvisning til den fælleskommunale aftale om frisættelse og afbureaukratisering sætter oplægget formålet øverst for skolernes arbejde og økonomiske tildeling, og der sættes en ramme for udvikling af den faglige og pædagogiske praksis, som muliggør at flere fagprofessionelle kan være sammen om opgaven og eleverne, og hvor inden for skolerne får frihed til lokalt at tage ansvar og sætte de fagprofessionelles faglighed og dømmekraft fri.
Igangsættelse og opfølgninger
Ovenstående forslag kan igangsættes umiddelbart efter en politisk beslutning. Der er planlagt møde med ledere på skoleområdet den 29. januar bl.a. med fokus på igangsættelse af indsatser som følge af flere midler. På Børne- og Familieudvalgsmødet til november 2025 fremlægges en opfølgning på baselinemåling for udviklingen af området samt en statussag med fokus på skolernes indsatser og fremadrettede prioriteringer målrettet Vision 2030.

Faglige og pædagogiske anbefalinger
Forvaltningens oplæg bygger på anbefalinger fra skoleledere og fagprofessionelle i Pædagogisk Udviklingsforum (PUF). Bilag 2 viser præsentationer fra drøftelser i disse fora, og danner basis for forvaltningens oplæg.
Anbefalingen fra PUF er, at de fagprofessionelle har brug for at kunne være sammen om opgaven for at lykkes med Vision 2030.
“Det er for kompleks og vigtig en opgave til, at vi kan stå med den alene - derfor skal vi være sammen om opgaven”. “Når vi skal ændre vores praksis, har vi brug for at være sammen om at forandre og udvikle - og vi har brug for andres perspektiver end vores eget” (citater fra PUF). At udvikle de almene fællesskaber, fordrer fællesskab og et afstemt samarbejde om at skabe et almenområde, der kan mere for flere.En pointe fra PUF og skolelederne er vigtigheden af at udvikle den almenpædagogiske og didaktiske praksis på alle årgange og ikke afgrænse arbejdet til bestemte fag eller klassetrin. Alle kommunens skoler har de seneste år deltaget i kompetenceudviklingsforløb gennem Den Mangfoldige Folkeskole og Problembaseret Læring, som begge bidrager til udvikling tæt på praksis. PUF og skolelederne anbefaler, at de igangværende og virksomme tiltag ikke bremses, men bygges videre på.PUF fremhæver nedenstående som forudsætninger for at kunne lykkes med Vision 2030:Sammen om opgaven

  • Professionalisering af teamsamarbejde
  • Flerfaglige samarbejder
  • Fælles forberedelse, sammen om gennemførsel og fælles evaluering af undervisning
  • Videndeling og sparring
  • Fokus på pædagogik og didaktik på møder

Fælles forståelse og udvikling af praksis

  • Ressourceorienteret børnesyn
  • Deltagelsesmuligheder for alle
  • Fokus fra individ til fællesskab
  • God almenpædagogik
  • Varieret og praktisk undervisning

Sekretariatsleder Helle Grynderup og konsulent Helle Bitsch Pedersen deltager i punktet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender forvaltningens oplæg til udmøntning af tilførte midler fra budgetaftalen samt skatteprovenu i 2025 og 2026 til målrettet indsatser med ekstra fagprofessionelle i undervisningen, herunder dansk og matematik, PPR og central understøttelse af Vision 2030.

Resume

Udviklingen af skoler og dagtilbud indebærer en omprioritering og investering i almenområdet jf. Budgetaftalen 2025-2028. Børne- og Familieudvalget er i samarbejde med fagområdet ansvarlig for at konkretisere udmøntningen af de prioriterede ressourcer og investeringen, der kan bidrage til de professionelles, samarbejder om børn og unge med målet at skabe udviklende fællesskaber. Til politisk beslutning fremlægges forvaltningens oplæg til udmøntning af tilførte midler fra budgetaftalen og skatteprovenuet i 2025 og 2026 på i alt 10,2 mio. kr. samt anbefalinger fra fagprofessionelle og skoleledere.

Text

Børne- og Familieudvalget

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Baggrund

Forvaltningen har i december modtaget en ansøgning om opnormering af den private børnehave i Blenstrup - Sophie Amalie Børnehaven. Børnehaven ønsker at øge normeringen fra 14 til 25 børn. Ansøgningen er vedhæftet sagen.

Af ansøgningen fremgår det, at opnormeringen ønskes pr. 16. januar 2025.

Normeringen i et privat dagtilbud er udtryk for det maximale antal børn, som institutionen er godkendt til.


Lovgrundlag og kommunens betingelser for godkendelse

En opnormering af et privat dagtilbud forudsætter en ny politisk godkendelse af tilbuddet.

En privat institution har ret til at blive godkendt, når de opfylder de kommunale betingelser til private daginstitutioner jf. Dagtilbudsloven § 20.
Rebild Kommunes betingelser til private daginstitutioner fremgår af styrelsesvedtægten for dagtilbud bilag 5a
.


Behandling af ansøgning

Sophie Amalie Børnehaven blev d. 30. oktober 2024 godkendt til opstart pr. 1. december 2024 med en normering på 14 børn og er derfor for nyligt behandlet i forhold til de kommunale betingelser.

I forhold til at vurdere om institutionen kan opnormeres til 25 børn, er der foretaget en revurdering af:

- Ny bankgaranti (punkt 15)

- De fysiske rammer i forhold til den nye normering (punkt 7)

- Den pædagogiske praksis (punkt 5, 10 mv.).


Der er indsendt en ny bankgaranti på 235.000 kr., som er stillet på anfordringsvilkår. Kravet til bankgaranti er derved indfriet.

De fysiske kvadratmeter er tilstrækkelige til at rumme 25 børn. Børnehaven er godkendt til 276 kvm.

Der er nogle indretningsmæssige forhold vedrørende toilet og garderobe, som skal håndteres. Dette er Sophie Amalie Børnehaven gjort opmærksom på, og der vil blive fulgt op herpå i forbindelse med tilsyn.

Den kommunale tilsynsførende har foretaget et tilsyn onsdag d. 8. januar. Tilsynet har vurderet den pædagogiske praksis generelt og specifikt i forhold til den ønskede opnormering uden anmærkninger.


Samlet set opfylder Sophie Amalie Børnehaven de kommunale krav til private daginstitutioner i forhold til en normering på 25 børn, og derfor har institutionen ret til at blive godkendt til 25 børn pr. 16. januar.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at godkende opnormering af Sophie Amalie Børnehaven til 25 børn pr. 16. januar 2025.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0