I 2017 blev der indgået aftaler mellem Mariagerfjord Vand (MFV), Rebild Forsyning (RVS) og Vesthimmerlands Vand (VHV) om at tilslutte spildevand fra dele af Rebild Kommune og Vesthimmerlands kommune til Mariagerfjord Renseanlæg med henblik på i fællesskab at udbygge renseanlægget til et moderne og effektivt anlæg til gavn for miljøet og de mange borgere og virksomheder, som tilkobles anlægget. Mariagerfjord Renseanlæg blev planlagt udbygget fra 75.000 PE til 225.000 PE (fase 1) og 275.000 PE (fase 2 – tilledning af alt spildevand fra Vesthimmerlands Kommune).I 2018 ansøgte de 3 forsyninger om VVM-godkendelse af ovenstående projekt, og Mariagerfjord Vand ansøgte om en revideret udledningstilladelse til Mariagerfjord Renseanlæg.I 2019 blev Mariagerfjord Renseanlæg udbygget til en kapacitet på 110.000 PE i overensstemmelse med den oprindelige tilladelse fra 2012.I 2020 meddelte de tre kommuner afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25 til udbygning af Mariagerfjord Renseanlæg. Samme år meddelte Mariagerfjord Kommune en revideret udledningstilladelse til Mariagerfjord Renseanlæg.Begge tilladelser blev påklaget – uden opsættende virkning. Arbejdet med at gennemføre projektet fortsatte i de 4 år, hvor sagen har været under behandling i klagenævnet.I 2024 skiftede Mariagerfjord Renseanlæg navn til Himmerlands Renseanlæg, som følge af aftalen om fælles ejerskabet mellem de 3 forsyninger.Udbygningen af Himmerlands Renseanlæg til 225.000 PE blev afsluttet i foråret 2024, og spildevand fra Rebild og Vesthimmerland blev derpå tilkoblet.I juli 2024 blev § 25 tilladelsen og udledningstilladelsen tilbagesendt fra klagenævnet til fornyet behandling.Fagenhederne i de tre kommuner har efterfølgende nedsat en tværkommunal organisation med styregruppe og projektgruppe til at gennemføre opgaven. Organisationen omfatter også de tre forsyningsselskaber.Siden arbejdet og afgørelsen, som blev meddelt i 2020, er der kommet ændrede krav og ændrede domspraksis for sager med udledning af renset spildevand til havmiljøet. Dette gælder specielt i vandområder hvor vandrammedirektivets krav om god økologisk og god kemisk tilstand ikke er opfyldt. Det er tilfældet i vandområdet Aalborg Bugt.En revideret miljøvurdering og udledningstilladelse er derfor blevet mere kompliceret og kræver yderligere undersøgelser, primært som følge af krav til udledning af miljøfremmede stoffer.Vesthimmerlands Vand, Rebild Forsyning og Mariagerfjord Vand har den 3. december 2024 fremsendt en ny ansøgning om miljøvurdering af projektet med at samle spildevandet og rense det på Himmerlands Renseanlæg.Fagenhederne i de tre kommuner har udarbejdet en foreløbig tidsplan med arbejdet, som stiler mod en politisk vedtagelse af projektet efter miljøvurderingsloven samt en revideret udledningstilladelse til Himmerlands Renseanlæg i oktober 2026. Tidsperspektivet i planen hænger bl.a. sammen med at der skal indsamles natur- og miljødata over en længere periode, hvorfor det desværre ikke er muligt at forkorte tidsplanen. Den overordnede tidsplan er vedlagt som bilag.Proceduren for udarbejdelse af en ny miljøvurdering omfatter involvering af politiske beslutninger og offentlige høringer flere gange i processen.I samarbejde med en juridisk rådgiver arbejdes der på at udarbejde en aftale om, hvordan de tre kommuner agerer i den mellemliggende periode, frem til den nye tilladelse forventes at foreligge. I den periode er der behov for at sikre et midlertidigt administrationsgrundlag for at kunne give nye tilslutningstilladelser (fra byudvikling og virksomhedsudvikling). Der skal derfor udarbejdes en aftale mellem de tre kommuner om, hvordan dette specifikt kan håndteres.Ovenstående må forventes at kunne afføde en række udfordringer, da kapaciteten i den oprindelig tilladelse i sagens natur er markant mindre end kapaciteten i den nye tilladelse, uagtet at Himmerlands Renseanlæg renser spildevandet særdeles effektivt.På grund af sagens kompleksitet og forventet tidsforbrug i de tre kommuner har den tværkommunale styregruppe fundet det nødvendigt at indhente hjælp fra rådgivende firmaer dels til gennemførelse af miljøvurderingen (juridisk bistand) og dels til sikring af de faglige krav og kvalificering af forsyningernes undersøgelser til projektet (teknisk faglig bistand).

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler at orienteringen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Der er ikke beregnet anlægsoverlag for planens realisering, da de enkelte projektforslag skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning. Forvaltningen udarbejder et forslag til videre proces, som fremlægges til politisk behandling senere på året.

Trafikplanen for Støvring skaber et overblik over de nuværende trafikale tendenser i byen og anbefaler trafikale tiltag, som kan understøtte målsætningerne i udviklingsplanen ’Støvring Midtby - Mere for flere’, samt i takt med byens udvikling sikre en ønsket trafikafvikling.

I planen analyseres de eksisterende trafikale forhold med hensyn til trafikmængder, tung transport, lette trafikanter, trafikstrømme, hastigheder og trængsel.

I forhold til de overordnede trafikstrømme viser analysen, at den gennemkørende trafik på Hobrovej er på 18-25% for hhv. trafikken mod syd og nord. Den gennemkørende trafik, som skal mod Aalborg, benytter Hobrovej fremfor motorvejen. Det er primært morgentrafikken, som benytter denne rute, og det er givet pga. køkørsel på motorvejen og tracéforholdene på Nibevej.

Kortlægningen af hastighedsniveauerne viser, at disse i stor grad passer med vejenes udformning og formål. Dog er der i midtbyen relativet høje hastigheder på Viborgvej, Hobrovej nord for Jernbanegade og Støvring Ådale.

Analysen indikerer, at der primært kan opstå trafikal trængsel i krydsene på Hobrovej. Krydsene på den centrale del af Hobrovej ligger relativt tæt på hinanden, hvilket forstærker trængselsproblemerne. I krydsene ved Støvring Ådale og ved Viborgvej indikerer analysen ligeledes trængselsproblemer.

Med baggrund i planerne for udbygning af Støvring Højdal (Støvring syd) og intentionerne i udviklingsplanen for midtbyen anbefaler trafikplanen at tilpasse vejstrukturen frem mod 2035. Det foreslås bl.a., at Vestre Primærvejs rolle som omfartsvej og fordelingsvej til byen styrkes (under hensyntagen til den cyklende og gående trafik på tværs og langs denne), og at forbindelsen mellem Hobrovej og Vestre Primærvej (Nørre Alle) styrkes. Nibevej anbefales nedklassificeret til lokalvej ifm. realisering af Ny Nibevej, og denne anbefales klassificeret som "trafikvej" og hovedrute mellem motorvejen og Støvring Syd.

I midtbyen foreslås Jernbanegade ændret fra bilgade til bygade og klassificeret som ”sekundær lokalvej”. Kærvej anbefales også klassificeret som ”sekundær lokalvej” med fokus på trygheden for de lette trafikanter. Hæsumvej, Hjordalsvej og Viborgvej anbefales ligeledes klassificeret som ”sekundær lokalvej”. Vejene Hermesvej, Grangårdsvej og Over Bækken vil dermed blive de primære øst-vestgående veje i Støvring, og deres klassificering som ”primær lokalvej” bibeholdes. Varetransporterne til midtbyens butikker skal primært ske via Hobrovej, sekundært via Over Bækken og Grangårdsvej, hvorfor den nuværende skiltning ift. tung trafik foreslås ændret.

Trafikplanen for Støvring fokuserer på følgende områder:

• Jernbanegade og Kærvej – mulighederne for at omdanne vejene med fokus på byliv og tryghed for de lette trafikanter.
• Støvring Station og Støvring Ådale – mulighederne for at omdanne området til et grønt knudepunkt. Dette skal samtænkes med ønsket om niveaufri stikrydsning af jernbanen.
• Hobrovej – mulighederne for at forbedre trafikafviklingen til byens funktioner
• Bavnebakken – mulighederne for at fredeliggøre Bavnebakken for at skabe sammenhæng mellem skolen og City Centret
• Hastighedszone i midtbyen – fredeliggørelse af midtbyen ved indførelse af hastighedszone
• Grangårdsvej – ændring af hastighedsdæmpende foranstaltninger
• Hobrovej/Nørre Alle – muligheder for at lede trafik fra Hobrovej til Vestre Primærvej
• Støvring Syd – fokus på udbygning af vejnettet ved motorvejstilslutningen ifm. realisering af Støvring Højdal og Ny Nibevej

De enkelte forslag skal detaljeres og afklares, f.eks. som forsøgsordninger, og realisering af planen vil ske i sammenhæng med konkrete udviklingsprojekter, herunder ’Støvring Midtby - Mere for flere’ og Støvring Højdal.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at planen tages til efterretning

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget