Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Bente Søgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller

at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der disponeres kr. 1.000.000,- til forundersøgelser, geoteknik, landinspektør, LAR-forhold, samt projektering af de overordnede veje på Centergrunden i Støvring Ådale.
at der frigives 1 mio. kr.
at opgaven finansieres fra de afsatte midler til Støvring Ådale - udvikling, plan og inddragelse i anlægsbudget for 2020, forudsat denne godkendes af byrådet den 2/11 2019.
at der indgås en rammeaftale om tilkøb af en ressourceperson til at bistå Center Plan, Byg og Vej med projekteringen af vejene på Centergrunden 

Teknik- og Miljøudvalget, 6. november 2019, pkt. 173:

Godkendt.

Økonomi

Et estimeret overslag for projekteringen af de 3 veje på centergrunden, samt til forundersøgelser, geoteknik, landinspektør og undersøgelse af LAR-forhold lyder på ca. 1 mio kr.

Sagsfremstilling

Byrådet har på møde den 27. juni 2019 besluttet, at der skal etableres et nyt sundhedshus på Centergrunden i Støvring Ådale, hvorfor der skal der igangsættes projektering og forundersøgelser af adgangsvejene til området. I forbindelse hermed skal de nødvendige midler til forundersøgelser, geoteknik, LAR-forhold og projekteringsarbejdet frigives. 

Lokalplanforslag nr. 312 med designmanual blev fremlagt på byrådsmøde den 10. oktober 2019 og er nu i høring i 4 uger med forventet endelig godkendelse på byrådsmøde i december 2019. I lokalplanen fremgår de overordnede rammer for udførelse af veje, parkeringspladser og stier i området. I lokalplanforslaget er der angivet 3 adgangsveje til betjening af Centergrunden.

I "BRIKKENS" designmanual for Centergrunden skal vejene være befæstet med asfalt. Stier skal være befæstet med stenmel, asfalt eller betonfliser. Parkeringspladser skal være befæstet med græsarmering.

Afvanding fra veje og stier skal håndteres lokalt via nedsivning eller afledning via forsinkelsesbassin til et tilløb til Råkildegrøften og Mastrup Bæk. 

I lokalplanforslaget er der angivet 3 adgangsveje ind til Centergrunden, som bliver de overordnede veje ind i området.

Muligheden for at igangsætte projekteringen af området kan gøres ved at udbyde arbejdet til et rådgivende ingeniørfirma. Alternativt kan der indgås en rammeaftale om at tilkøbe en ressourceperson til at bistå Center Plan, Byg og Vej med projekteringen.

Ved at indgå en rammeaftale med et rådgivende ingeniørfirma kan vi få in house hjælp til at få løst opgaven, dvs. at den rådgivende ingeniør får plads i administrationsbygningen i Nørager. En ressourseperson vil erfaringsmæssig være billigere at anvende, frem for at udbyde arbejdet til et rådgivende ingeniørfirma.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal frigives penge til forundersøgelser, geoteknik, LAR-forhold, samt til projekteringen af veje til Centergrunden i Støvring Ådale

Beslutning

Indstilles godkendt. Venstre tog forbehold.

Bente Søgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Rebild Kommune går videre med at forberede opgaveoverførsel af afsætning af pap/papir fra genbrugsordningen til I/S Reno-Nord.

Teknik- og Miljøudvalget, 6. november 2019, pkt. 166:

Et flertal bestående af Kim Edberg, Morten Lem, Jeanette Sagan og Anna Oosterhof godkendte indstilling. Ole Frederiksen stemte imod.

Økonomi

Resourcehallen forventes at blive afskrevet over 8 år. RenoNord har anslået en årlig besparelse for Rebild Kommune på mellem 290.000 kr. og 338.000 kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0