Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Dagplejen har egne midler til at indkøbe 10-12 nye ladcykler samt udgifter til vedligehold, service og evt. turnusordning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Dagplejerne i Ravnkilde-Mejlby har deltaget i en forsøgsordning med ladcykler. Forsøgsordningen har nu løbet over et år og er evalueret med henblik på at vurdere forsættelse i distriktet samt eventuel indkøb af ladcykler til andre relevante distrikter.

Formålet med indkøb af ladcyklerme var at styrke samarbejdet mellem de 3 dagplejere i distriktet, og at give dem bedre mulighed for at komme rundt i nærmiljøet. Dagplejerne i området er udfordret af at være geografisk spredt og mangler offentlig transport. Derudover skulle ladcyklerne understøtte samarbejdet mellem dagplejerne og distriktets daginstitutioner. Forsøget omkring ladcyklerne i dagplejen understøtter kommunens målsætning om øget samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne samt strategien for et sundt liv i en sund kommune.

Evalueringen viste, at forsøget med ladcykler overordnet var en succes. Målet om at styrke samarbejdet er indfriet og dagplejerne har fået større frihed og muligheder for at komme ud i naturen og nærmiljøet. Endelig var et planlagt tiltag, at daginstitutionerne kunne låne cyklerne, når disse ikke var i brug af dagplejen. I praksis har det været en udfordring, at dele cyklerne med daginstitutionerne, hvorfor dette ikke er blevet realiseret.

Med baggrund i evalueringen ser lederen af dagplejen et rationale i at fortsætte og udvide ordningen. Udvidelse af ordning kan finansieres af dagplejens eget budget. Der er midler til at indkøbe 10-12 nye ladcykler til at udvide ordningen til andre distrikter.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Beslutning

Godkendt.

Udvalget ønsker gode vilkår og et godt samarbejde med både de private pasningsordninger og de kommunale dagplejere fortsat højt prioriteret.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender tilpasninger i bilag til styrelsesvedtægten for dagtilbudsområdet, vedrørende godkendelseskriterer for private dagtilbud

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at det nuværende niveau for drifts- og bygningstilskud til privatinstitutioner fastholdes

Økonomi

I forhold til lovgivningens mulighed for at give privatinstitutionerne et højere drifts- og bygningstilskud, vurderes det hensigtsmæssigt at fastholde det nuværende niveau. Såfremt niveauet hæves vil dette indebære en merudgift, hvis størrelse forudsætter en nærmere beregning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som redegjort for på seneste udvalgsmøde er der vedtaget ny dagtilbudslov. Loven indeholder en række elementer, der medfører ændrede vilkår for de private aktører på dagtilbudsområdet. Et stigende antal børn passes i private pasningsordninger som alternativ til det kommunale dagtilbud. Aftaleparterne bag den nye dagtilbudslov ønsker derfor at øge kvaliteten af disse. For at styrke kvaliteten stilles der krav om, at de private pasningsordninger tilrettelægger pasningen, så den fremmer børns læring gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer. Læringsforståelsen skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud jvf. §8. Derudover styrkes tilsynet med de private pasningsordninger. Fremadrettet er det et krav, at tilsynet med de private pasningsordninger står mål med kommunens løbende tilsyn med alderssvarende dagtilbud. Endelig skal forskellen på private pasningsordninger og dagtilbud tydeliggøres for forældre.

Ændrede godkendelseskriterier for private aktører

- Betydning for privatinstitutioner

De krav som den nye lov stiller til private daginstitutioner er allerede indeholdt i Rebild Kommunes godkendelseskriterier. Loven indebærer således ingen ændringer for privatinstitutionerne i Rebild Kommune.

- Betydning for private passere

Betegnelsen “Privat pasningsordning” skal indgå i pasningsordningens navn, og denne betegnelse skal anvendes i alle offentlige sammenhænge jf. § 78 a. Ved godkendelse af pasningsordningen kontrolleres dette. Kommunen skal inden godkendelse af en pasningsaftale informere forældrene om forskellen mellem en privat pasningsordning og dagtilbud jf. § 81 stk. 2.

Kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med de private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen (§ 81). Undtagen i særlige tilfælde jf. § 81 a, stk. 4 og § 85 a. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune, hvorfor kravet opfyldes.

Kommunens tilsyn skal sikre, at pasningen i den private pasningsordning:

Er tilrettelagt, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer, og så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse af demokrati. I den forbindelse skal den private pasning bidrage til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund jf. § 81 a, stk. 1 og 2. Arbejdet med læringsmiljøerne skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i kommunale dagtilbud jf. § 8.

Endelig er der krav til, at den private pasningsordning har dansk som hovedsprog, jf. § 81 b.

De nye krav i lovgivningen medfører tilpasning i Bilag 5b og Bilag 6 til styrelsesvedtægten for dagtilbud. Udkast til reviderede bilag er vedlagt. I Bilag 5b er beskrivelse af kombinationstilbud tilføjet, som tidligere vedtaget af udvalget.

Det foreslås, at de nye regler og krav til private pasningsordninger gælder for nye aftaler om privat pasning, som indgås efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018. For de allerede godkendte pasningsordninger træder kravet om at anvende betegnelsen "privat pasningsordning" først i kraft d. 1. januar 2019.

Mulighed for højere tilskud til privatinstitutioner

Den nye dagtilbudslov giver kommunen mulighed for at yde et større tilskud til drift og bygninger til privatinstitutioner jf. dagtilbudsloven §§ 36 og 37, stk. 2.

For nuværende ydes der et bygningstilskud for de 0-2 årige på 4,1 % og for de 3-5 årige på 3,2 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for et aldersvarende tilbud i kommunen. Samtidig ydes der et driftstilskud pr. barn, der er optaget i den godkendte daginstitution svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagogudgifter) i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Det nuværende tilskudsniveau vurderes hensigtsmæssigt.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Som følge af ny dagtilbudslov er der ændringer for de private aktører på dagtilbudsområdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0