Sagsfremstilling
Træningstaksterne til private leverandører skal afspejle kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere samme træningsindsatser. Dette er både reguleret i den gældende leverandørkontrakt og i lovgivningen.
Taksterne beregnes ved, at det kommende års budget for den kommunale træningsenhed divideres med det antal træningstimer, som den kommunale træningsenhed forventes at levere. Taksten tillægges en overhead på ca. 5%. Overhead svarer til kommunens centrale udgifter til træningsopgaven, som ikke konteres direkte på træningsenhedens budgetområde, som eksempelvis lønadministration, bygninger og lignende.
På træningsområdet er der to takster; en takst for basal genoptræning og en takst for avanceret genoptræning. Taksten for avanceret genoptræning er højere end for basal. Den avanceret genoptræning kræver et højere kompetenceniveau og dermed et højere lønniveau. Derudover kræver opgaven mere indirekte tidsforbrug til koordinering, dokumentation og kørsel. Lønniveauet og det indirekte tidsforbrug er indeholdt i taksten.
Timetaksten udbetales pr. time svarende til det medarbejderen bruger sammen med én borger. Det betyder, at hvis medarbejderen f.eks. har 3 borgere på et hold samtidigt, udbetales der timetakst for alle 3 borgere. Dette giver leverandøren et økonomisk incitament til at anvende holdtræning. Holdtræning giver dels kommunen lavere udgifter til træningen, og dels giver det bedre resultater for nogle målgrupper.
Den primære årsag til at taksterne stiger fra 2024 til 2025 er at antallet af træningstimer er faldet i 2024, og forventningerne til timetallet forventes at være ca. samme niveau i 2025. Når de faste udgifter skal fordeles ud fra færre timer, stiger timeprisen.
Kultur-, Fritids og Sundhedsudvalget besluttede i 2023 at indføre forkortede træningsforløb, hvilket er baggrunden for det lavere antal træningstimer.
Timepris til private leverandører:
