Baggrund

Børne- og Familieudvalget har gennem en lang periode været optaget af at sikre, at eleverne i Rebild Kommune oplever en spændende og motiverende skoledag. Emnet er blevet behandlet over flere omgange og i forskellige sammenhænge. Under temaet er der blandt andet sat fokus på åben skole, bevægelse, talent, styrket elev-involvering, Fælles elevråd samt virksomhedssamarbejde. Arbejdet med spændende og motiverende skoledag blev senest behandlet på Børne- og Familieudvalgets møde d. 10. juni 2019. På dette møde blev den problembaserede læring (PBL) vedtaget som fælles didaktisk metode til at understøtte en spændende og motiverende skoledag på tværs af skolerne i Rebild Kommune.

Med Center Børn og Unges nyeste centerkontrakt for 2021-2022, som blev godkendt i januar 2021, er spændende og motiverende skoledag fastsat som et centralt tema med underliggende prioriterede indsatser. Det er forventningen, at udviklingen af spændende og motiverende skoledag med afsæt i problembaseret læring vil være et vedvarende tema i minimum den næstkommende centerkontrakt også.

Spændende og motiverende skoledag
Politisk er en målsætning fra vision 2030 og udmøntet i Center Børn og Unges centerkontrakt 2021-2022 at; "Vi bidrager til, at børn og unge bliver klar til at stå på egne ben og giver dem mod på fremtiden. Det giver stærke borgere, der kan håndtere, hvad livet bringer." Herunder er de prioriterede indsatser:

·Vi vil udvikle medarbejdernes kompetencer og arbejde med en problembaseret tilgang til læring, for dermed at udfordre alle elever og øge deres medbestemmelse og motivation.

·Vi vil styrke samarbejdet mellem virksomhederne og kommunens folkeskoler i samarbejde med Ungeenheden, Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

·Vi vil videreudvikle anvendelsen af IT og medier, med fokus på blandt andet hybridlæring, STEM-kompetencer og teknologiforståelse.

Med afsæt i den kommunale målsætning har skoleledelsen i samarbejde med forvaltningen bidraget med input til omsætningen af de politiske mål til praksis med afsæt i fælles faglig inspiration og drøftelser i forlængelse heraf. Der er enighed om, at eleverne - for at kunne realisere målsætningen - skal klædes på til det 21. århundredes kompetencer. Disse opsummeres i ‘De 4 K’er for læring’, som er; Kommunikation, Kollaboration, Kritisk tænkning og Kreativitet. Alle fire elementer er afgørende kompetencer, for at Rebild Kommunes elever kan blive klar til at stå på egne ben og give dem mod på fremtiden.

Kreativitet, Kollaboration, Kritisk tænkning og Kommunikation er kompetencer, der kalder på andre læringsmetoder og pædagogisk tilgang på skolerne. Målsætningen stiller derfor krav om en omfattende men inkrementel forandringsproces fra dagens skolestruktur og kultur til en kultur og struktur, der i højere grad er baseret på problembaseret læring, inddragelse og kreativitet.

Hvorfor en kreativ og problembaseret tilgang til læring?
Data viser gennemgående, at eleverne i Rebild Kommune klarer sig godt fagligt og er i generel høj trivsel. Trivselsmålingen vurderer trivsel på fire parametre; 'Social trivsel', 'Faglig trivsel', 'Ro og orden' samt 'Støtte og inspiration'. Eleverne scorer særligt højt i social trivsel, som opnår en score på over 90 %. Faglig trivsel og Ro og orden opnår knap 90 %, hvorimod kategorien Støtte og inspiration kun opnår en score på 63,4 %. Derfor er der et potentiale i at understøtte og udvikle skoleområdet i forhold til at skabe øget involvering og variation. Dette er ikke en særlig Rebild tendens, men er et udtryk for en generel, landsdækkende tendens.

En række internationale og danske undersøgelser har dokumenteret, hvordan elevers motivation for at deltage i skolearbejdet særligt falder med alderen, og når man spørger eleverne i de ældre årgange, hvad der motiverer dem mest i forbindelse med deres skolearbejde, er det følgende fire punkter, der scorer højest: Diskussioner og debatter, gruppe-projekter, projekter og lektioner, hvor teknologi er inkluderet og studenterpræsentationer. Det er ikke ensbetydende med, at der alene skal sættes ind i overbygningen/udskolingen. Grundlaget etableres i indskoling og mellemtrin.

'De 4 K'er for læring' og de parametre, der motiverer eleverne, kalder samlet set på en højere grad af kreativ og problembaseret tilgang til læring. Undersøgelser har vist, at der er en fundamentalt sammenhæng mellem motivation og læring. Derfor er det relevant i sig selv at understøtte elevernes motivation. Men studier har samtidig påpeget, hvordan den problembaserede tilgang især er stærk i forhold til at skabe dyb læring. Det vil sige, at eleverne med denne pædagogiske metode opnår en grundigere forståelse for feltet, og at eleverne også fastholder læringen over tid i højere grad, end man ser ved traditionel undervisning. Forventningen er hermed at kreativitet og problembaseret læring vil motivere eleverne gennem projektarbejde, eleverne vil opnå en dybere, mere forståelsesorienteret læring, og de vil i højere grad fastholde denne læring over tid.

For at realisere en sådan grundlæggende kultur i skolerne, kræver det, at der er gennemgående forståelse og opbakning i hele organisationen. Fra politisk niveau over forvaltning til skoleledelse, medarbejdere og til forældre og elever. I det følgende præsenteres den planlagte forandringsproces, som rammesætter, hvordan der ønskes at arbejde med at understøtte udviklingen af en spændende og motiverende skole i Rebild Kommune.

Forandringsprocessen – på kort og lang sigt

Forandringsprocessen på lang sigt
Overordnet vil der blive arbejdet med udvikling af spændende og motiverende skoledag på tre niveauer; Et organisatorisk niveau, et kompetence- og didaktikudviklingsniveau samt et forsknings-/dokumentationsniveau. Det er vigtigt, at der opleves sammenhæng mellem de respektive niveauer. Dette forudsætter et højt informationsniveau, samt at der er viden om, hvad der foregår på de forskellige niveauer og hvorfor.

For at kunne understøtte og realisere den planlagte, langstrakte og dybdegående forandringsproces indgår Center Børn og Unge i et samarbejde med Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har stor erfaring med både problembaseret læring og forandrings- og udviklingsprocesser generelt og på folkeskoleområdet specifikt. Derudover er de interesserede i at udvikle og undersøge den problembaserede læring i folkeskolen og de afledte effekter heraf.

I forhold til projektets pædagogiske- og forskningsmæssige bidrag arbejdes der ud fra en 4-5-årig plan (1 år med opstart af pilottest, organisering mm. og 4 år med implementering). Indledningsvis har Suldrup skole valgt at indgå i et pilotprojektet med Aalborg Universitet, hvor de nu har igangsat implementering af PBL på Suldrup skole. Såfremt pilotprojektets erfaringer og resultater er lovende, vil yderligere udbredelse og implementering blive overvejet. Yderligere udbredelse vil potentielt kunne ske i samarbejde med andre eksterne samarbejdspartnere som fx Mærsk-fonden.

De tre udviklingsniveauer:

• På det organisatoriske niveau drejer det sig om at støtte op om udviklingen af en pædagogisk vision for skoleområdet i Rebild Kommune. Denne vision skal udvikles i fællesskab mellem politikere, ledere, undervisere, pædagoger og forskere. Dette kræver flere tiltag, der alle tager udgangspunkt i en ambition om at skabe rammer, der kan understøtte en grundlæggende organisatorisk udvikling af hele Center Børn og Unge. Det vurderes at være en forudsætning for vellykket implementering af en mere problembaseret tilgang til læring i kommunens skoler, at der etableres en fælles forståelse og et fælles sprog på tværs af alle skoler, forvaltning, forældre og elever samt politikere i kommunen. Der planlægges derfor med en proces for hele organisationen, som består af såkaldte læringsloops. Det vil sige, at der med afsæt i en fælles vision og målsætning for området etableres fælles læring, som afprøves i praksis på både ledelsesniveau såvel som på forvaltnings- og skole-niveau. Det Fælles Elevråd vil ligeledes få en central rolleHerefter vil der være fælles opsamling, videndeling og videreudvikling med henblik på afprøvning af næste ’loop’ sammen. Aalborg Universitet vil understøtte arbejdet med at skabe en grundlæggende organisatorisk forankring af en problembaseret tilgang til læring, for at udfordre alle elever og øge deres medbestemmelse og motivation i hele Center Børn og Unge.

Børne- og Familieudvalget har en afgørende rolle i udviklingen af en spændende og motiverende skoledag - særligt på det organisatoriske niveau. Børne- og Familieudvalget har formuleret målsætnigner for arbejdet med Centerkontrakten, men vil endvidere blive involveret i forhold til udfoldelsen af selve arbejdet. Det skal sikre, at der er en gensidig hensigt, forståelse og anerkendelse af, hvad en spændende og motiverende skoledag indebærer i Rebild Kommune på tværs af alle involverede parter. Børne- og Familieudvalget vil løbende blive orienteret og involveret.

• Kompetence- og didaktikudvikling handler om at initiere processer, hvor lærere og pædagoger kan udvikle deres eksisterende praksis samtidig med, at de integrerer flere problem og projektorienterede elementer i undervisningen. For at kunne tage afsæt i lokale behov, muligheder og ønsker har skolerne fået mulighed for at benytte tre forskellige spor eller veje mod det fælles kontraktmål om at skabe en mere spændende og motiverende skoledag. De første to spor består af i forvejen udviklede uddannelsesforløb ved hhv. Aalborg Universitet eller Center for kreativitet, mens det tredje spor giver mulighed for, at skolen kan udvikle sit eget uddannelsesspor.
• Projektets pædagogiske- og forskningsmæssige bidrag: Integration af PBL-pædagogik i Folkeskolen vil være et væsentligt og nyt bidrag til den pædagogiske debat og udvikling af Folkeskolen. Projektorienterede processer har naturligvis været en del af Folkeskolen længe og har været integreret på forskellig vis.
  Det har imidlertid ikke tidligere været forsøgt målrettet og systematisk at omstille en hel kommunes pædagogiske orientering i retning af en problem- og projektorienteret pædagogik på grundskoleniveau i Danmark. Indeværende projekt giver mulighed for at følge en sådan implementering på tæt hold og monitorere virkninger - både på elev- og medarbejderniveau. Projekt- og gruppeorienterede processer fylder mere og mere på ungdomsuddannelserne og elever med kendskab og veludviklede kompetencer inden for disse områder allerede fra folkeskolen, forventes at være bedre rustet til at gennemføre ungdomsuddannelserne.

Forandringsprocessen på kort sigt (indeværende kontraktperiode):

I den indeværende kontraktperiode arbejdes der med to delmål. Det første delmål (år 1) er todelt og vedrører udvikling af medarbejdernes kompetencer og elevernes oplevelse af en anden undervisning. Medarbejdernes kompetencer er en forudsætning for den videre udvikling. Lærere og pædagoger er de afgørende forandringsagenter for skolernes børn og unge. Det 21. århundredes kompetencer stiller nye krav og forventninger til skolernes medarbejdere. Derfor vil første skridt i retningen mod fremtidens kompetencer være kompetenceudvikling af medarbejderne. Derudover skal eleverne samtidig opleve en problembaseret tilgang til læring og medbestemmelse. Det næste delmål i indeværende kontraktperiode vedrører videndeling og evaluering (år 2). Her fokuseres der på inspiration til videreudvikling og justering af den lokale indsats for at skabe og understøtte udviklingen af den spændende og motiverende skoledag.

Tids- og procesplan

Status

Alle skolerne har nu planer for, hvordan de vil varetage kompetenceudviklingen af medarbejderne lokalt i efteråret. Det er forskelligt hvilket spor, de har valgt, men det er gennemgående, at der arbejdes med aktionslæring. Dermed vil eleverne allerede i efteråret opleve en mere kreativ og problembaseret læring samtidig med medarbejdernes kompetenceudvikling. Med aktions-læring er det netop en del af læringen/kompetenceløftet, at medarbejderne afprøver deres nye viden og redskaber i praksis. Inden sommerferien var samtlige medarbejdere i kommunen samlet til det fælles kommunale afsæt, og størstedelen af skolerne følger op på dette lokalt i den sidste uge af skolernes ferie eller snarest derefter med et lokalt afsæt, hvorefter deres lokale kompetenceudvikling igangsættes.

Der er anvendt disponerede midler fra puljen Fremtidens Folkeskole til de fælles kompetencedage i juni. Derudover anvendes tildelte midler fra undervisningsministeriet til kompetenceløft på skolerne lokalt.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieidvalget godkender, at arbejdet med spændende og motiverende skoledag fortsætter med afsæt i nærværende status.

Baggrund
Coronakrisen har sat sit tydelige præg på hele samfundet og også på skolerne, hvor nødundervisning og sundhedsmæssige retningslinjer har forandret elevernes hverdag og undervisning. På trods af at alle elever er vendt fysisk tilbage på skolerne, og at der overalt er gjort en stor indsats for, at give dem en god afslutning på sidste skoleår, må det forventes, at nogle elever starter det nye skoleår med et fagligt efterslæb. Derfor er Regeringen og aftalepartierne enige om en opsamlende indsats i efteråret 2021. Indsatsen er en forlængelse af den betydelige investering, der blev lavet med Aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021, fra 18. februar 2021, som var til orientering på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 14. april. Ud over de 600 mio. kr. som blev afsat med aftalen - afsættes nu en ramme på yderligere 295 mio. kr. til at understøtte indsatser på skoler og uddannelsesinstitutioner. Midlerne kan anvendes til indsatser, som sikrer et fagligt løft for de elever, som har størst behov samt til indsatser, der kan bidrage til at genstarte gode fællesskaber og styrke trivslen, som er en forudsætning for læring (se evt. bilag 1, Aftaletekst fra 1. juni 2021). Med aftalen videreføres også en række af de særlige frihedsgrader, som skolerne har haft i indeværende skoleår til også at gælde i det kommende.

Udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/22
Aftalepartierne er enige om, at skolerne i den forgangne periode har udvist stor kreativitet og omstillingsparathed, og at de har leveret undervisning af høj kvalitet under vanskelige betingelser. Aftalepartierne har derfor også stor tillid til, at skolerne kan håndtere de faglige udfordringer, som eleverne måtte have, hvis de får de rette rammer, og at det bedste afsæt for et fagligt løft er, at eleverne hurtigst muligt kommer tilbage til en så normal skoledag som muligt. De almindelige lovgivninger giver skolerne vide rammer for at tilrettelægge undervisningen, og skolerne opfordres til at udnytte disse frihedsgrader og finde lokale løsninger, så de kan imødekomme elevernes faglige udfordringer. Derudover får folkeskoler og kommuner mulighed for at gøre brug af udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/22, som indebærer, at kommunalbestyrelserne, hhv. skolelederne, kan træffe beslutning om at fravige nogle af folkeskolelovens bestemmelser fra 1. august 2021. Frihedsgraderne giver mulighed for:

1. Ikke at udarbejde elevplaner
2. Ikke at udarbejde kvalitetsrapport
3. at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i
4. at konvertere al understøttende undervisning med henblik på at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, fx to-lærerordning, flere fagtimer, holddeling m.m.

Det understreges i aftalen, at der er en klar forventning om, at kommuner og skoler fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel, og at "denne systematiske vurdering er om muligt endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og perioder med nødundervisning."

Elevplaner
Iflg. Folkeskolelovens §13 skal alle elever i folkeskolen have en elevplan. Formålet med elevplaner er at forbedre elevens udbytte af undervisningen gennem systematisk evaluering og opfølgning. Iflg. Folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner, mens skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor. Grundet de særlige omstændigheder er det i kommende skoleår muligt at fravige kravet om udarbejdelse af elevplaner og herved frigive tid til til at hjælpe de elever, som har størst behov.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at skolerne træffer beslutning om udarbejdelse af elevplaner i kommende skoleår på baggrund af skolebestyrelsernes drøftelser af principper for elevplaner og anvendelse heraf, således at der tages højde for lokal praksis, men samtidig med en klar forventning om, at mål, status og opfølgning fortsat skal stå centralt i arbejdet med elevernes læring og udvikling. Skolerne skal orientere forvaltningen om deres beslutning.

Kvalitetsrapport
Folkeskolernes kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år i lige kalenderår - og altså i marts 2022. Kvalitetsrapporten skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før, og danner grundlag for en vurdering af folkeskolernes resultater og faglige niveau. Formålet er at vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten indeholder bl.a. resultater af den nationale trivselsmåling, nationale tests, karaktergivning, overgang og fastholdelse til ungdomsuddannelser samt fokuspunkter omkring inklusion og lærernes undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Den seneste kvalitetsrapport blev godkendt i Byrådet den 17. september 2020. Med de særlige frihedsgrader er det muligt ikke at udarbejde kvalitetsrapporten for skoleåret 2020/2021. Ved at undlade at udarbejde kvalitetsrapporten vil skolebestyrelsen/skolelederen ikke skulle udfærdige en udtalelse til kvalitetsrapporten, og skolerne vil ikke skulle forholde sig til samtlige data i kvalitetsrapporten, hvorved der frigives tid til at understøtte fokus på det pædagogiske arbejde, elevernes trivsel og læring.

Forvaltningen foreslår, at muligheden for ikke at lave kvalitetsrapporten benyttes, og at der i stedet følges op på udviklingen i elevernes læring og trivsel i de kommende læringsdistriktssamtaler med involverede skoler og dagtilbud med afsæt i data, som normalt ville indgå i kvalitetsrapporten som fx karakterer, Den nationale trivselsmåling, De nationale test o.a. På baggrund af samtalerne laves et ledelsesresumé, med en samlet kommunal status, som præsenteres for udvalget i foråret 2022.

Undervisningskompetence

Med Folkeskolereformen blev det besluttet, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i, gældende for alle fag og alle klassetrin. Målet er, at 95 pct. af undervisningen i 2025 skal varetages af undervisere med undervisningskompetence, eller som har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem fx efteruddannelse. Frihedsgraderne muligør, at skolerne i kommende skoleår kan fravige målsætningen, hvormed skolerne får større frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn fx 'få-lærer-princippet', så klasserne i højere grad kan have samme lærere i løbet af skoledagen. Beslutningskompetence ligger hos den enkelte skoleleder, som vurderer, hvad der giver bedst mening lokalt.

Konvertering af understøttende undervisning

I Folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole. Med Folkeskolereformen kom en ny bestemmelse jf. Folkeskolelovens §16b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning. Det er forskelligt fra klassetrin til klassetrin, hvor meget tid der kan tilrettelægges som understøttende undervisning - og dermed hvor meget, der kan konverteres til andet. Skolerne i Rebild har i forskellig grad benyttet den mulighed og har i forlængelse heraf taget en række hensyn til fx skolebuskørsel, så eleverne kan komme hjem, når de har fri - og at elever i indskolingen tilbydes pasning svarende til planlagt skoletid for både de elever, som allerede er tilmeldt SFO, men også de som ikke er. Med aftalen om yderligere frihedsgrader får skolerne mulighed for at konvertere al understøttende undervisning til mere faglighed og gå på kompromis med skoledagens længde med henblik på at planlægge aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, fx til tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen. Det op til den enkelte skoleleder at afveje, hvad der er mest hensigtsmæssigt lokalt.

Ud af aftalens økonomiske ramme på i alt 295 mio. kr. gives et samlet tilskud på 115 mio. kr. til folkeskoler, SFO’er samt fritids- og klubtilbud m.v. til fagligt løft og trivselsfremmende aktiviteter. Tilskuddet er fordelt ud til kommunerne på baggrund af kommunens indbyggertal pr. 1. januar 2021, og Rebild Kommune modtager således 433.735 kr. til fagligt løft og 167.223 kr. til trivselsaktiviteter. De nye aftalemidler fordeles ud på samme vis som februar-aftalen (jf. pkt. 55 på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 14. april). Anvendelsen af tilskuddet er forlænget til udgangen af 2021, og krav om redegørelse til Børne- og Undervisningsministeriet for det realiserede forbrug er bortfaldet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og træffer beslutning om,

• at skolerne lokalt kan træffe beslutning om anvendelse af elevplaner i kommende skoleår på baggrund af skolebestyrelsernes drøftelse af principper for elevplaner og udmøntningen heraf, med en klar forventning om, at mål, status og opfølgning uanset står centralt i arbejdet med elevernes læring og udvikling.
• at kvalitetsrapporten 2022 ikke udarbejdes, men at forvaltningen følger tæt op på data i læringsdistriktssamtaler og giver udvalget en status i foråret 2022.