Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget

• godkender initiativet til det lokale arbejde med talent og talentudvikling på skolerne
• godkender pilotprojektet med læringscamps og den tværgående talentudvikling
• træffer beslutning om, at pilotprojektet i den treårige periode finansieres af puljen Fremtiden Folkeskole (jf. sag om disponering af Fremtidens Folkeskole).

Til pilotprojektet afsættes en økonomisk ramme på 150.000 kr. årligt til afvikling af læringscamps, som finansieres af puljen Fremtidens Folkeskole i den treårige pilotperiode fra 2021-2024. Udgifterne dækker primært over underviserløn, elevtransport, undervisningsmaterialer og projektkoordinering.

Baggrund og formål
På Børne- og Familieudvalgsmøder i august 2019 og juni 2020 har talent haft en særligt politisk fokus både i relation til god inklusion og til arbejdet med en spændende og motiverende skoledag, som også handler om at udfordre og sikre udvikling hos elever med særlige evner og interesser. Det politiske ønske ligger i tråd med Folkeskolereformens målsætning; at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, og trives i en motiverende og varieret skoledag - og det gælder også de særligt dygtige elever og elever med et højt læringspotentiale. På udvalgsmødet i august 2019 blev der redegjort for eksisterende talentindsatser på skoleområdet, og i juni 2020 blev talentudvikling fremhævet som én af flere initiativer i arbejdet med en spændende og motiverende skoledag med særligt fokus på overbygningseleverne.

Med henblik på at fastholde et fremadrettet lokalt og fælles tværgående fokus på området, har en nedsat arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til en ramme for skolernes lokale talentarbejde samt et treårigt pilotprojekt på tværs af skolerne med fokus på talentudvikling i Rebild Kommune. Begge initiativer skal ses i sammenhæng med eksisterende indsatser, Udviklende fællesskaber samt og En spændende og motiverende skoledag, herunder bl.a. Åben Skole-samarbejder og en problembaserede tilgang til læring.
Formålet er:

• At alle kommunens folkeskoler skaber læringsmiljøer, hvor talentfulde elever udfordres
• At talentfulde elever trives og inkluderes i klassens og skolens fællesskab
• At talentarbejde tillige med lokale indsatser bliver en sammenhængende og koordineret pædagogisk praksis på tværs af kommunens folkeskoler

Opsamling af interne og eksterne erfaringer
Med henblik på at udvikle en systematisk og målrettet talentindsats har arbejdsgruppen været nysgerrige på, hvordan der kan arbejdes med talent lokalt og på tværs. I deres undersøgende tilgang til talentarbejde har de ladet sig inspirere af andre kommuner og samtidig haft for øje, at talentarbejdet skal kunne tilpasses en mindre talentskare og realiseres i en lille kommune som Rebild. Arbejdsgruppen har kigget i internt regi på allerede eksisterende initiativer og samarbejder, som har været givtige for elever med særlige interesser og forskellige læringsforudsætninger. Her kan fremhæves naturfagssamarbejdet mellem Støvring-skolerne og valgfagssamarbejdet mellem tre overbygningsskoler og Støvring Gymnasium, hvor elever har kunnet dyrke særlige interessefelter. Tilsvarende har arbejdsgruppen kigget mod Læringslokomotivet og omsat tanken om, at elever gennem særligt tilrettelagte campforløb kan få mulighed for at fordybe sig og arbejde med hver deres læringspotentialer, til en måde hvorpå der også kan arbejdes med talent. Da Rebild Ungdomsskole faciliterer Læringslokomotivet og har været en del af valgfagssamarbejdet, er ungdomsskolen blevet inddraget i arbejdsgruppen og i det tværgående pilotprojekt (se bilag).

Målgruppen - et bredt talentbegreb
Det brede talentbegreb, som blev præsenteret på BFU i juni, har været omdrejningspunktet for arbejdsgruppens arbejde - og omfatter både elever med særlige evner og elever med en særlig vilje til at dygtiggøre sig. Talentarbejdet er derfor målrettet en bred målgruppe, som rækker ud over de talenter, som sædvanligvis er nemme at spotte, fordi de i skole- eller fritidssammenhænge er usædvanligt dygtige eller præsterer meget bedre end deres jævnaldrende. Talenter findes også blandt utilpassede eller skoletrætte elever og blandt børn og unge med nedsatte funktionsevner eller udviklingsforstyrrelser. Talenterne skal derfor udpeges i samarbejde med skolernes faglærere med afsæt i et samlet sæt kriterier, hvor motivation er et afgørende parameter; har eleven et potentiale og et særligt interessefelt, og har eleven lysten og viljen til at lære mere. I den optik er talent noget, som kan dyrkes og styrkes inden for alle skolens fag, og talentudvikling vil derfor kunne profitere af den problembaserede tilgang til læring (PBL), som tager afsæt i virkelige og praksisnære problemstillinger på tværs af fagene og skaber plads til elever, som kan/vil noget særligt inden for et givent felt.

Det lokale talentarbejde
På udvalgsmødet i august 2019 blev der redegjort for indsatser, der sker på området for elever med talent og særlige evner, som viste, at det primært er gennem generel undervisningsdifferentiering og variation i projekter og undervisningsformer, at de særligt dygtige elever udfordres, og at der ikke er etableret deciderede talentklasser eller -hold lokalt på skolerne. Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf haft for øje, at talentarbejdet skal kunne lykkes i en lille kommune med en mindre talentskare, og at talentarbejdet kan passe ind i skolernes lokale kontekster. For at skabe et fokus på talent og sikre et lokalt ejerskab omkring talentudvikling, er det en del af projektet, at skolerne bygger videre på deres lokale talentindsatser, og udarbejder principper for talentarbejde, som fx hvordan identificeres særligt talentfulde elever, hvordan differentieres undervisningen i praksis, hvordan tilrettelægges tværgående talentindsatser lokalt, hvordan evalueres på elevernes udbytte af den lokale talentindsats osv. (jf. bilag).

Ud over det lokale talentarbejde som allerede foregår, er det nye i pilotprojektet tværgående læringscamps, som sideløbende med skolernes lokale indsatser skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i et specifikt emne eller fagområde og møde andre elever med samme interesse. Intentionen er at udvikle en talentkultur, hvor det er anset at øve sig, være vedholdende og dygtiggøre sig, hvad end det handler om håndværk, madlavning, science eller at skrive historier.

Læringscamps på tværs
Med pilotprojektet etableres en tværgående talentindsats udmøntet i læringscamps for elever i målgruppen og på 7. og 8. klassetrin. Det er tanken, at læringscamps udover at udfordre eleverne fagligt også skal danne grobund for, at elever møder andre med lignende interesser og skaber netværk på tværs. Derudover er det hensigten, at de elever, som er afsted på læringscamps, kan bringe ny viden med hjem til skolen, som kan bidrage positivt til undervisningen. Talent ses som et fagligt potentiale, der kan udvikles i relation til andre elever, voksne og læringsmiljøer, hvis man som elev er motiveret for det. Udgangspunktet er ikke, hvor mange talenter, vi har, men i stedet hvor mange talenter kan vi udvikle. Det estimeres, at der fra hver skole vil kunne udvælges 5-6 talenter om året, og dermed to hold årligt af 15-20 elever fra 7. og 8. kl. Det faglige indhold i læringscamps arrangeres indenfor indholdet i folkeskolens fagpakke, så det fortsat understøttes, at eleverne igennem aktiviteter efter skoletid danner og dygtiggør sig i mødet med kommunes mange fritidstilbud. De læringscamps, som afvikles i pilotperioden, tilrettelægges med afsæt i to faglige felter, som tilgodeser det brede talentbegreb og en bred målgruppe:

• Det praktisk-musiske felt, herunder håndværk/design samt madkundskab
• Det boglige felt, herunder naturfag og sprogfag

Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med undervisere og faglærere på FGU Himmerland og Støvring Gymnasium. Eleverne skal møde engagerede og dygtige rollemodeller inden for de faglige felter, og undervises på et højt fagfagligt niveau i andre læringsmiljøer og faglokaler. Undervisningen vil foregå i Støvring af hensyn til tilgængelighed af offentlig transport, og da undervisningen vil foregå i faglokaler på gymnasiet og værksteder/køkken på FGU. Undervisningen tager udgangspunkt i kravene, som stilles til elever, der efter grundskolen vælger at uddanne sig i retning af de faglige felter. Derudover er det hensigten, at eleverne skal ud og møde virkeligheden gennem virksomhedsbesøg på en lokal virksomhed, ligesom elevernes faglærere inviteres på besøg på campen af hensyn til transfer til undervisningen på hjemskolen. Der undervises ud fra en problembaseret tilgang til læring (PBL) og praksisfaglighed med afsæt i virkelige problemstillinger (se bilag for eksempler på læringscamps), som også understøtter implementering af PBL på skoleområdet. Læringscamps er et supplement til det lokale talentarbejde på skolerne - og mange andre aktiviteter, der også finder sted, fx Edison-projektet og skole-virksomhedssamarbejdet, som tilsvarende er eksempler på indsatser, der også stimulerer de faglærte retninger jf. national målsætning (Ørneprisen).

De næste skridt - tidsplan
Efter aftale med skolelederne er fastsat en prøveperiode på tre år til implementering, afprøvning, evaluering og løbende justering af pilotprojektet. Projektet sættes i gang i skoleåret 2021/2022. På baggrund af drøftelser på skoleledermødet er der indgået aftale med Rebild Ungdomsskole om, at ungdomsskolen fungerer som tovholder på projektet og har ansvaret for koordineringen af læringscamps m.v. i tæt samarbejde med Center Børn og Unge. Ungdomsskolen vil trække på deres eksisterende erfaringer med læringscamps samt samarbejder med Støvring Gymnasium og FGU - og forvaltningen. Pilotprojektet løber i tre skoleår fra 2021-2024, og i projektperioden afvikles i alt tolv camps. Det arrangeres som årlige rul, der gentages tre gange i pilotperioden. Her skitseres forberedelsesfasen og første rul:

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieidvalget godkender, at arbejdet med spændende og motiverende skoledag fortsætter med afsæt i nærværende status.

Der er anvendt disponerede midler fra puljen Fremtidens Folkeskole til de fælles kompetencedage i juni. Derudover anvendes tildelte midler fra undervisningsministeriet til kompetenceløft på skolerne lokalt.

Baggrund

Børne- og Familieudvalget har gennem en lang periode været optaget af at sikre, at eleverne i Rebild Kommune oplever en spændende og motiverende skoledag. Emnet er blevet behandlet over flere omgange og i forskellige sammenhænge. Under temaet er der blandt andet sat fokus på åben skole, bevægelse, talent, styrket elev-involvering, Fælles elevråd samt virksomhedssamarbejde. Arbejdet med spændende og motiverende skoledag blev senest behandlet på Børne- og Familieudvalgets møde d. 10. juni 2019. På dette møde blev den problembaserede læring (PBL) vedtaget som fælles didaktisk metode til at understøtte en spændende og motiverende skoledag på tværs af skolerne i Rebild Kommune.

Med Center Børn og Unges nyeste centerkontrakt for 2021-2022, som blev godkendt i januar 2021, er spændende og motiverende skoledag fastsat som et centralt tema med underliggende prioriterede indsatser. Det er forventningen, at udviklingen af spændende og motiverende skoledag med afsæt i problembaseret læring vil være et vedvarende tema i minimum den næstkommende centerkontrakt også.

Spændende og motiverende skoledag
Politisk er en målsætning fra vision 2030 og udmøntet i Center Børn og Unges centerkontrakt 2021-2022 at; "Vi bidrager til, at børn og unge bliver klar til at stå på egne ben og giver dem mod på fremtiden. Det giver stærke borgere, der kan håndtere, hvad livet bringer." Herunder er de prioriterede indsatser:

·Vi vil udvikle medarbejdernes kompetencer og arbejde med en problembaseret tilgang til læring, for dermed at udfordre alle elever og øge deres medbestemmelse og motivation.

·Vi vil styrke samarbejdet mellem virksomhederne og kommunens folkeskoler i samarbejde med Ungeenheden, Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

·Vi vil videreudvikle anvendelsen af IT og medier, med fokus på blandt andet hybridlæring, STEM-kompetencer og teknologiforståelse.

Med afsæt i den kommunale målsætning har skoleledelsen i samarbejde med forvaltningen bidraget med input til omsætningen af de politiske mål til praksis med afsæt i fælles faglig inspiration og drøftelser i forlængelse heraf. Der er enighed om, at eleverne - for at kunne realisere målsætningen - skal klædes på til det 21. århundredes kompetencer. Disse opsummeres i ‘De 4 K’er for læring’, som er; Kommunikation, Kollaboration, Kritisk tænkning og Kreativitet. Alle fire elementer er afgørende kompetencer, for at Rebild Kommunes elever kan blive klar til at stå på egne ben og give dem mod på fremtiden.

Kreativitet, Kollaboration, Kritisk tænkning og Kommunikation er kompetencer, der kalder på andre læringsmetoder og pædagogisk tilgang på skolerne. Målsætningen stiller derfor krav om en omfattende men inkrementel forandringsproces fra dagens skolestruktur og kultur til en kultur og struktur, der i højere grad er baseret på problembaseret læring, inddragelse og kreativitet.

Hvorfor en kreativ og problembaseret tilgang til læring?
Data viser gennemgående, at eleverne i Rebild Kommune klarer sig godt fagligt og er i generel høj trivsel. Trivselsmålingen vurderer trivsel på fire parametre; 'Social trivsel', 'Faglig trivsel', 'Ro og orden' samt 'Støtte og inspiration'. Eleverne scorer særligt højt i social trivsel, som opnår en score på over 90 %. Faglig trivsel og Ro og orden opnår knap 90 %, hvorimod kategorien Støtte og inspiration kun opnår en score på 63,4 %. Derfor er der et potentiale i at understøtte og udvikle skoleområdet i forhold til at skabe øget involvering og variation. Dette er ikke en særlig Rebild tendens, men er et udtryk for en generel, landsdækkende tendens.

En række internationale og danske undersøgelser har dokumenteret, hvordan elevers motivation for at deltage i skolearbejdet særligt falder med alderen, og når man spørger eleverne i de ældre årgange, hvad der motiverer dem mest i forbindelse med deres skolearbejde, er det følgende fire punkter, der scorer højest: Diskussioner og debatter, gruppe-projekter, projekter og lektioner, hvor teknologi er inkluderet og studenterpræsentationer. Det er ikke ensbetydende med, at der alene skal sættes ind i overbygningen/udskolingen. Grundlaget etableres i indskoling og mellemtrin.

'De 4 K'er for læring' og de parametre, der motiverer eleverne, kalder samlet set på en højere grad af kreativ og problembaseret tilgang til læring. Undersøgelser har vist, at der er en fundamentalt sammenhæng mellem motivation og læring. Derfor er det relevant i sig selv at understøtte elevernes motivation. Men studier har samtidig påpeget, hvordan den problembaserede tilgang især er stærk i forhold til at skabe dyb læring. Det vil sige, at eleverne med denne pædagogiske metode opnår en grundigere forståelse for feltet, og at eleverne også fastholder læringen over tid i højere grad, end man ser ved traditionel undervisning. Forventningen er hermed at kreativitet og problembaseret læring vil motivere eleverne gennem projektarbejde, eleverne vil opnå en dybere, mere forståelsesorienteret læring, og de vil i højere grad fastholde denne læring over tid.

For at realisere en sådan grundlæggende kultur i skolerne, kræver det, at der er gennemgående forståelse og opbakning i hele organisationen. Fra politisk niveau over forvaltning til skoleledelse, medarbejdere og til forældre og elever. I det følgende præsenteres den planlagte forandringsproces, som rammesætter, hvordan der ønskes at arbejde med at understøtte udviklingen af en spændende og motiverende skole i Rebild Kommune.

Forandringsprocessen – på kort og lang sigt

Forandringsprocessen på lang sigt
Overordnet vil der blive arbejdet med udvikling af spændende og motiverende skoledag på tre niveauer; Et organisatorisk niveau, et kompetence- og didaktikudviklingsniveau samt et forsknings-/dokumentationsniveau. Det er vigtigt, at der opleves sammenhæng mellem de respektive niveauer. Dette forudsætter et højt informationsniveau, samt at der er viden om, hvad der foregår på de forskellige niveauer og hvorfor.

For at kunne understøtte og realisere den planlagte, langstrakte og dybdegående forandringsproces indgår Center Børn og Unge i et samarbejde med Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har stor erfaring med både problembaseret læring og forandrings- og udviklingsprocesser generelt og på folkeskoleområdet specifikt. Derudover er de interesserede i at udvikle og undersøge den problembaserede læring i folkeskolen og de afledte effekter heraf.

I forhold til projektets pædagogiske- og forskningsmæssige bidrag arbejdes der ud fra en 4-5-årig plan (1 år med opstart af pilottest, organisering mm. og 4 år med implementering). Indledningsvis har Suldrup skole valgt at indgå i et pilotprojektet med Aalborg Universitet, hvor de nu har igangsat implementering af PBL på Suldrup skole. Såfremt pilotprojektets erfaringer og resultater er lovende, vil yderligere udbredelse og implementering blive overvejet. Yderligere udbredelse vil potentielt kunne ske i samarbejde med andre eksterne samarbejdspartnere som fx Mærsk-fonden.

De tre udviklingsniveauer:

• På det organisatoriske niveau drejer det sig om at støtte op om udviklingen af en pædagogisk vision for skoleområdet i Rebild Kommune. Denne vision skal udvikles i fællesskab mellem politikere, ledere, undervisere, pædagoger og forskere. Dette kræver flere tiltag, der alle tager udgangspunkt i en ambition om at skabe rammer, der kan understøtte en grundlæggende organisatorisk udvikling af hele Center Børn og Unge. Det vurderes at være en forudsætning for vellykket implementering af en mere problembaseret tilgang til læring i kommunens skoler, at der etableres en fælles forståelse og et fælles sprog på tværs af alle skoler, forvaltning, forældre og elever samt politikere i kommunen. Der planlægges derfor med en proces for hele organisationen, som består af såkaldte læringsloops. Det vil sige, at der med afsæt i en fælles vision og målsætning for området etableres fælles læring, som afprøves i praksis på både ledelsesniveau såvel som på forvaltnings- og skole-niveau. Det Fælles Elevråd vil ligeledes få en central rolleHerefter vil der være fælles opsamling, videndeling og videreudvikling med henblik på afprøvning af næste ’loop’ sammen. Aalborg Universitet vil understøtte arbejdet med at skabe en grundlæggende organisatorisk forankring af en problembaseret tilgang til læring, for at udfordre alle elever og øge deres medbestemmelse og motivation i hele Center Børn og Unge.

Børne- og Familieudvalget har en afgørende rolle i udviklingen af en spændende og motiverende skoledag - særligt på det organisatoriske niveau. Børne- og Familieudvalget har formuleret målsætnigner for arbejdet med Centerkontrakten, men vil endvidere blive involveret i forhold til udfoldelsen af selve arbejdet. Det skal sikre, at der er en gensidig hensigt, forståelse og anerkendelse af, hvad en spændende og motiverende skoledag indebærer i Rebild Kommune på tværs af alle involverede parter. Børne- og Familieudvalget vil løbende blive orienteret og involveret.

• Kompetence- og didaktikudvikling handler om at initiere processer, hvor lærere og pædagoger kan udvikle deres eksisterende praksis samtidig med, at de integrerer flere problem og projektorienterede elementer i undervisningen. For at kunne tage afsæt i lokale behov, muligheder og ønsker har skolerne fået mulighed for at benytte tre forskellige spor eller veje mod det fælles kontraktmål om at skabe en mere spændende og motiverende skoledag. De første to spor består af i forvejen udviklede uddannelsesforløb ved hhv. Aalborg Universitet eller Center for kreativitet, mens det tredje spor giver mulighed for, at skolen kan udvikle sit eget uddannelsesspor.
• Projektets pædagogiske- og forskningsmæssige bidrag: Integration af PBL-pædagogik i Folkeskolen vil være et væsentligt og nyt bidrag til den pædagogiske debat og udvikling af Folkeskolen. Projektorienterede processer har naturligvis været en del af Folkeskolen længe og har været integreret på forskellig vis.
  Det har imidlertid ikke tidligere været forsøgt målrettet og systematisk at omstille en hel kommunes pædagogiske orientering i retning af en problem- og projektorienteret pædagogik på grundskoleniveau i Danmark. Indeværende projekt giver mulighed for at følge en sådan implementering på tæt hold og monitorere virkninger - både på elev- og medarbejderniveau. Projekt- og gruppeorienterede processer fylder mere og mere på ungdomsuddannelserne og elever med kendskab og veludviklede kompetencer inden for disse områder allerede fra folkeskolen, forventes at være bedre rustet til at gennemføre ungdomsuddannelserne.

Forandringsprocessen på kort sigt (indeværende kontraktperiode):

I den indeværende kontraktperiode arbejdes der med to delmål. Det første delmål (år 1) er todelt og vedrører udvikling af medarbejdernes kompetencer og elevernes oplevelse af en anden undervisning. Medarbejdernes kompetencer er en forudsætning for den videre udvikling. Lærere og pædagoger er de afgørende forandringsagenter for skolernes børn og unge. Det 21. århundredes kompetencer stiller nye krav og forventninger til skolernes medarbejdere. Derfor vil første skridt i retningen mod fremtidens kompetencer være kompetenceudvikling af medarbejderne. Derudover skal eleverne samtidig opleve en problembaseret tilgang til læring og medbestemmelse. Det næste delmål i indeværende kontraktperiode vedrører videndeling og evaluering (år 2). Her fokuseres der på inspiration til videreudvikling og justering af den lokale indsats for at skabe og understøtte udviklingen af den spændende og motiverende skoledag.

Tids- og procesplan

Status

Alle skolerne har nu planer for, hvordan de vil varetage kompetenceudviklingen af medarbejderne lokalt i efteråret. Det er forskelligt hvilket spor, de har valgt, men det er gennemgående, at der arbejdes med aktionslæring. Dermed vil eleverne allerede i efteråret opleve en mere kreativ og problembaseret læring samtidig med medarbejdernes kompetenceudvikling. Med aktions-læring er det netop en del af læringen/kompetenceløftet, at medarbejderne afprøver deres nye viden og redskaber i praksis. Inden sommerferien var samtlige medarbejdere i kommunen samlet til det fælles kommunale afsæt, og størstedelen af skolerne følger op på dette lokalt i den sidste uge af skolernes ferie eller snarest derefter med et lokalt afsæt, hvorefter deres lokale kompetenceudvikling igangsættes.