Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud til efterretning

Økonomi

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud viser primo oktober 2021, at der er foretaget disponeringer for godt 6,6 mio.kr. ud af budgettet på små 5,7 mio.kr. Disponeringsregnskabet for hele 2021 viser aktuelt et merforbrug på 0,9 mio.kr.

Sagsfremstilling

Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af Det Centrale Visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år. Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter på visiterede børn samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye børn.

Der er ikke en tydelig tendens fra de seneste år i antallet af nye børn. Det Centrale Visitationsudvalg har generelt oplevet en væsentlig stigning i antallet af børn, der indstilles til at være i målgruppen for § 32 i Serviceloven gennem det sidste år. Der er pt. fortsat børn, der er vurderet til at være i målgruppen til et specialiseret tilbud, men hvor det undersøges, hvilket tilbud der vil kunne støtte barnet bedst. Der må derfor fortsat påregnes yderligere udgifter hertil.

I nedenstående tabel ses de disponerede udgifter primo oktober 2021 (baseret på de aktuelle visiteringer til de 3 typer af specialtilbud). Herudover fremgår regnskabstallet for 2019 og 2020 med henblik på at kunne vise udgiftsudviklingen over årene.
Som det ses, er der på nuværende tidspunkt foretaget disponeringer for knap 6,6 mio. kr. ud af et budget på knap 5,7 mio. kr. Med baggrund i de forventede disponerede udgifter til de aktuelt kendte børn udviser disponeringsregnskabet et merforbrug på 0,9 mio.kr.




Nedenstående graf viser fordelingen af de disponerede udgifter pr. måned til og med august holdt op imod budgettet for 2021 og regnskabet for 2020.


Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Disponeringsregnskabet for specialområdet dagtilbud viser primo oktober 2021, at der er foretaget disponeringer for knap 6,6 mio.kr. ud af budgettet på små 5,7 mio.kr.

Beslutning

Taget til efterretning.


Lene Schmidt Aalestrup og Peter Hjulman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Økonomi

Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på omkring 3 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hermed en orientering om det forventede regnskab for 2021 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner indgår ikke i opgørelsen.




Budgettet for 2021 er på 73,2 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2020 på 0,1 mio. kr. i mindreforbrug. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 68,2 mio. kr. I forhold til sidste status er det en stigning på omkring 0,2 mio. kr. Forventet tilgang resten af året er nedsat med 1 mio. kr., så der nu er indregnet 2 mio. kr. i tilgang. Dermed forventer Center familie og handicap udgifter på samlet 70,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 3 mio. kr.


Ændringen i disponerede udgifter på 0,2 mio. kr. siden sidste status specificeres i nedenstående tabel. Der har været ændringer i 57 indsatser, 26 indsatser er ophørt og 22 nye indsatser er kommet til.



Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller med frem til forventet ophør. Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem budgetforudsætninger og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Den samlede forskel mellem budget og aktuel disponering udgør omkring 5 mio. kr., heraf forventer Center Familie og Handicap, at tilgang og ændringer resten af året ligger på omkring 2 mio. kr. De forebyggende indsatser er typisk disponeret med en kortere periode, så her forventer vi den største tilgang i løbet af året. Vi forventer 2,1 mio. kr. mindre i refusion for særligt dyre enkeltsager i forhold til budgettet, hvilket primært skyldes færre udgifter til anbringelser.



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og familieudvalget


Disponeringsregnskabet for specialiseret børne- og ungeområde viser, at der pr. oktober 2021 er disponeret omkring 68,2 mio. kr. af budgettet på 73,2 mio. kr. inklusiv overførsel på 0,1 mio. kr. fra regnskab 2020. Center Familie og Handicap forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 3 mio. kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0