Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at de anførte vejstrækninger kategoriseres som trafikfarlige som beskrevet.

For nuværende vil 12-15 elever i Sørup blive omfattet og 2 i Ravnkilde. Det vil give en udgift til buskort på 28.000-34.000 kr. om året.

Kommunen skal sørge for transport til og fra distriktsskolen jf. § 26 i Folkeskoleloven, hvis eleven har en længere skolevej end:

• 2,5 km. for elever i 0.-3. klasse
• 6 km. for elever i 4.-6. klasse
• 7 km. for elever i 7.-9. klasse
• 9 km. for elever i 10. klasse

Desuden skal kommunen sørge for transport til og fra distriktsskolen, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Forældre kan anmode kommunen om at få vurderet skolevejen.

Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vejstrækning må betragtes som trafikfarlig er tillagt kommunalbestyrelsen og i Rebild Kommune delegeret til Børne- og Familieudvalget, jf. Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen.

Forinden afgørelsen skal der indhentes udtalelse fra Politi og vejmyndighed.

Nordjyllands Politi har foretaget en besigtigelse og vurdering af de anmodede vejstrækninger i forhold til vejens farlighed ved hjælp af et pointgivende beregningsprogram.

Nordjyllands Politi tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilken rute der kan/skal anvendes, eller hvordan trafikanterne færdes, herunder om det er til fods, på cykel, ved krydsning, langs vejen eller hvilken årstid og tidspunkt på dagen.

Flg. veje er blevet vurderet:

Nibevej rute 519 ca. 750 m mellem rundkørsel og "byskilt" mod nord i Sørup: Trafikfarlig til og med 6. klasse.

Nibevej rute 519 mellem Gammel Viborgvej og Sørup: Trafikfarlig til og med 6. klasse.

Døstrupvej ca. 285 m mellem Bygaden og "byskilt" i Ravnkilde: Trafikfarlig til og med 6. klasse.

Døstrupvej ca. 4,7 km mellem nr. 167 og Ravnkilde: Trafikfarlig for alle elever.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen om evaluering af decentralisering af ledelse, vejledning og sparring af dagplejen til efterretning.

Ingen

Baggrund

Budgetaftalen for 2019-2022 blev vedtaget 11. oktober 2018. Heri var der besluttet, at Børne- og Familieudvalget skulle udmønte en reduktion på driftsbudgettet på 0,65 mio. kr. ved at decentralisere dagplejens ledelse, sparring og vejledning.

Forvaltningen udarbejdede et notat til udmøntningen, som blev politisk behandlet og sendt i høring i dagtilbud. D. 18. december 2018 godkendte byrådet notat til udmøntning på baggrund af høring. Dermed blev det vedtaget, hvordan decentralisering af ledelse, sparring og vejledning af dagplejen skulle udmøntes pr. 1. april 2019.

Decentralisering af ledelse, sparring og vejledning af dagplejen i Rebild Kommune har været en omfattende proces. Der har været et stort overleveringsarbejde fra den tidligere ledelse og medarbejderne på den centrale dagplejekontor til de ni decentrale ledere. Perioden fra beslutningen blev truffet og frem til evalueringen i dag har været særlig. 2019 var naturligvis et implementerings-år, hvor mange nye veje skulle betrædes, og nye relationer etableres. Dernæst kom Corona og gjorde 2020 til et særligt år for alle. Corona har udfordret på mange parametre, og der har været lagt ekstra pres på alle dagplejere, medarbejdere og ledere. Situationen det seneste år har gjort det umuligt at mødes på tværs og fælles samarbejde og kompetenceudvikling har selv sagt været udfordret. Det betyder, at der ikke er etableret helt det praksisfællesskab på tværs af dagpleje og institutioner endnu, som man har ønsket.

Siden beslutningen om decentralisering blev truffet har der været orientering til det politiske udvalg om kvalitet i dagplejen og i forlængelse heraf en status på anvendelsen af 5. barns pladser. Derudover blev der i marts 2020 truffet afgørelse om koordineret pasning i dagplejen i sommerferieugerne 28-29 på tilsvarende vis som i institutionerne.

Formål med decentralisering

Formålet med decentraliseringen af dagplejens ledelse, sparring og vejledning var til dels at sikre øget sammenhæng i barnets og forældrenes oplevelse af dagtilbuddene i Rebild Kommune og dels at sikre, at alle dagtilbud har samme forudsætninger for at leve op til dagtilbudslovens formålsparagraf. Derudover var der forventninger om, at decentraliseringen kunne medføre mere nærværende ledelse, og at der ville blive skabt tættere dialog og samarbejde mellem dagplejerne og deres ledere, dagplejepædagoger og medarbejderne i daginstitutionerne inkl. kompetence-personer fra institutionerne (sprogpædagoger eksempelvis). På den måde skulle decentraliseringen løfte hele 0-6 års området gennem øget kendskab, sparring og videndeling på tværs af dagtilbuddene.

Evalueringens metode og datagrundlag

Evalueringen berører en lang række elementer, som blev fastlagt med byrådsbeslutningen i december 2018. Til at belyse de respektive delelementer i evalueringen har der været afholdt interviews med ledere og nøglepersoner i relation til dagplejen og decentraliseringen, ligesom dagplejerne har besvaret et spørgeskema både før og efter decentraliseringen. Godt 50 dagplejere har svaret på spørgeskemaet både i 2019 og 2021. Endelig er der trukket data fra kommunens økonomisystem.

Evalueringens delkonklusioner

• Vejledning og sparring i dagplejen er øget markant, og dagplejepædagogerne er blevet lettere tilgængelige ligesom de kommunale kompetencepersoner fra hhv. institutioner og PPR anvendes i højere grad også til sparring og vejledning. Den øgede mængde af sparring og vejledning fra dagplejepædagogerne har øget dagplejernes tillid til deres dagplejepædagoger, og de oplever i højere grad, at de kan få hjælp og afklaring ligesom dagplejepædagogerne i højere grad udfordrer og udvikler dagplejernes pædagogiske praksis i dag i forhold til før decentraliseringen.
• Kapacitetsstyring er en udfordring i dagplejen generelt, og det drejer sig i høj grad om at balancere et svingende børnetal med antal dagplejere/pladser. Antallet af tomme pladser er steget i dagplejen fra 2018 og til 2021, men størstedelen tilskrives udefrakommende faktorer, og det viser sig, at antallet af reelle tomme pladser er reduceret efter decentraliseringen.
• Økonomistyring: Der har været store udgifter i dagplejen i løbet af 2019 og 2020 til tomme pladser, feriepenge mv., men det forventes på nuværende tidspunkt, at budget og regnskab kommer til at balancere i løbet af 2021.
• Gæstedagplejen har været fastholdt i en central koordinering på tværs af distrikterne. I 2020 blev opgaven flyttet til gæstehuset, således at medarbejderne i gæstehuset også varetager gæsteplejekoordinering. Dagplejerne oplever en forbedret gæsteplacering, og at flere børn placeres i eget distrikt.
• Gæstehuset i Støvring er ledelsesmæssigt forankret i Støvring Nord, men gæstehuset er fortsat for hele kommunens børn. Geografien betyder dog, at det i størst grad er Støvring, som anvender tilbuddet. Der er lavet en ny aftale om gæstehuset, som betyder, at medarbejderne - udover gæsteplejekoordinering - nu også varetager udekørende vikarfunktion for dagplejerne og kan køre ud og give støtte og hjælp til dagplejere ved behov. Der opleves et fald i antal børn i 2020 og starten af 2021, som måske delvist kan tilskrives Corona-situationen.
• Pladsanvisningen varetages fortsat centralt. Opgaven er blevet mere kompleks, fordi der nu koordineres med ni ledere frem for en, men størstedelen af opgaverne og procedurerne er uændret. Omvendt opleves det samtidig at forældrene har en tættere dialog med lederne i forbindelse med pladsanvisning.
• Åbningstiden i dagplejen er uændret.
• Fælles kompetenceudvikling har være udfordret af Corona-situationen. Det har ikke været muligt at mødes på tværs på samme måde og i samme omfang. Der uddannes fortsat i ICDP på tværs af dagpleje og daginstitutioner, og flere steder har de lokalt lavet mindre initiativer. Der er netop startet et kompetenceudviklingsprojekt omkring sprog på 0-2 års området for både dagpleje og vuggestuer.
• Praksisfællesskabet har ligesom den fælles kompetenceudvikling været særligt udfordret af Corona. Der afholdes fælles personalemøder, og der gives udtryk for at 'fællesskabet' er i distriktet. Der gives udtryk for, at det er noget som både ledere og dagplejere glæder sig til at arbejde meget mere med, når situationen tillader det.
• Administration af løn har på samme vis som pladsanvisningen ikke ændret sig markant. Her opleves det også, at opgavens kompleksitet er øget qua de flere ledere, men ellers er det uændret. Førhen var der ét centralt lager for dagplejerne i Støvring by. Kort tid efter decentraliseringen valgte lederne at nedlægge det lager til fordel for decentrale lagere. Det opleves der stor tilfredshed med hos dagplejerne, som har fået kortere afstand til lagerne og større dialog med lederne om behov og muligheder.
• Tilgængelighed af ledelse er noget af det, der er sket den største forandring ved som følge af decentraliseringen. Ledelsen er kommet væsentligt tættere på dagplejeren, og lederne giver samtidig også udtryk for, at de har brugt i omegnen af 1/3 af deres tid på ledelse af dagplejen. Tidsforbruger var naturligvis størst i begyndelsen af perioden. Det har været afgørende at bruge væsentlig ledelsestid for at sikre en god overgang til ny organisering
• Ledernes mulighed for at varetage ledelsesopgaven decentralt som økonomi til opgaverne: Den forbedring som ses på mange parametre i evalueringen, afstedkommer af den ekstraordinære indsats, som lederne også har lagt i opgaven, særligt i starten af perioden. Lederne giver udtryk for, at de bruger væsentlig tid på ledelse, og at økonomien er meget stram i dagplejen.

Evalueringens konklusion

De pædagogiske fordele er vægtige, og der er stor tilfredshed hos både dagplejere, dagplejepædagogerne og ledere med den forandring decentraliseringen har medført. De grundlæggende forudsætninger omkring tid og økonomi udfordrer, men det er på vej i balance efter et lærings-år og et Corona-præget år. Således vurderes decentraliseringen af vejledning, sparring og ledelse af dagplejen samlet set at have indfriet målsætningen om at skabe øget sammenhæng i dagtilbuddene i distrikterne. Det understøtter blandt andet bedre overgange for børnene og en rød tråd for forældrene i mødet med dagtilbud. Både ledere og dagplejere ønsker at arbejde meget mere med det tværgående samarbejde og kompetenceløft, hvilket har været udfordret det seneste år. Ledelsen er afgørende kommet tættere på dagplejere og forældre, og det samme er kommunens og institutionernes kompetence-personer. Det forventes i høj grad at understøtte, at alle dagtilbud i højere grad har samme forudsætninger for at indfri dagtilbudslovens formålsparagraf gennem øget faglighed og kvalitet samt sparring og videndeling på tværs af dagpleje og daginstitutioner.

Den samlede evaluering er vedlagt sagen som bilag.