Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild kommunes vinterregulativ skal fornyes. Det nye regulativ er udarbejdet på baggrund af bestemmelser i vejloven, lov om offentlige veje nr. 1520 af 27. december 2014 og bestemmelser i privatvejsloven, lov nr. 1537 af 21. december 2010.

Rebild kommunes veje var i det tidligere regulativ opdelt i 5 vintervejklasser. I det nye regulativ er Rebild kommunes veje opdelt i 4 vintervejklasser for at ensartet vinterklasserne for hele Danmark.

Servicemålene i regulativet ser ud som følgende:

Vintervejklasse 1: Gennemfartsveje - Saltning og snerydning udføres på alle tider af døgnet

Glatførebekæmpelse tilstræbes foretaget ved præventiv saltning efter behov

Snerydning igangsættes efter behov, således at færdslen i videst mulig omfang kan afvikles uden gener

Vintervejklasse 2: Fordelingsveje - Saltning og snerydning udføres mellem 03.00 og 22.00

Glatførebekæmpelse foretaget ved konstateret glatføre og kun inden for nævnte tidsrum

Snerydning igangsættes efter behov inden for nævnte tidsrum, således at færdslen kan afvikles i videst mulig omfang unden væsentlige gener.

Vintervejklasse 3: Lokalveje - Saltning/grusning og snerydning udføres kun på hverdage, indenfor normal arbejdstid, mandag-torsdag 7.00-15.45, fredag 7.00-12.00

Indsats igangsættes når opgaverne på klasse 1 og klasse 2 veje tillader det og kun inden for nævnte tidsrum.

Vintervejklasse 4: Øvrige veje - Saltes/grusses og sneryddes kun undtagelsesvis

Kun på hverdage inden for normal arbejdstid, mandag-torsdag 7.00-15.45, fredag 7.00-12.00

Center Plan, Byg og Vej har valgt kun at anvende 2 stiklasser. Vi salter og rydder stierne i byerne og flere stier på landet, men kalder ud til alle stierne ud på en gang, der differentieres ikke mellem serviceniveauet på stierne. Dog er der enkelte stier som ikke saltes eller sneryddes. De stier fremgår af kortet.

I forhold til grundejerne kan kommunen efter vejlovens §64, efter forhandling med politiet bestemme, at grundejere hvis ejendom i byer og bymæssige områder grænser op til kommunevej eller offentlig sti, skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti. Med fortov og sti sidestilles færdselsarealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel. Hvor grundejeren ikke har direkte adgang til fortov og sti påhviler det kun grundejeren såfremt, at arealet ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen for eksempel ved en hjørnegrund eller at ejeren efter ansøgning har fået tillladelse til at etablere en adgang.

Center Plan Byg og Vej har efter den nye lovs vedtagelse gennemgået byerne for fortovsstrækninger, hvor kommunen har rydningspligten i forhold til den nye vejlov. Over 7 kilometer fortov har Rebild kommune fået rydningspligten på i forhold til tidligere og har derfor været nødt til at at oprette 2 selvstændige fortovsruter i vinterberedskabet i henholdsvis Skørping og Støvring.

Link til kortbilag: 

http://drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Rebild&Page=Indlejringskort&Background=2731&Themes=181487,285700&WestPanel=hide&ThemesPanel=hide&BBox=527671.265828591;6279091.656389629;578027.4898285911;6315439.560389629&Client=Auto 

Resume

Sagen afgøres i:Byrådet

Rebild Kommunes vinterregulativ dateret juli 2007 skal fornyes, da bestemmelserne om vintervedligeholdelse og renholdelse efter den nye vejlov har været gældende siden den 31. december 2014.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at udsætte sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at projektet 2-1 vej på Storhøjvej ændres til et cykelstiprojekt og indgår i trafiksikkerhedsprojektkataloget.
at midlerne fra 2-1 vej projektet fordeles mellem krydsningshellen på Nibevej samt bump på Hjedsbækvej, for at skabe bedre projekter.

Økonomi

De 130.000,- til 2-1 vej på Storhøjvej omfordeles til 80.000,- til krydsningshellen på Nibevej i Støvring og 40.000,- til bump på Hjedsbækvej i Suldrup.

Sagsfremstilling

På byrådsmøderne d. 26. november 2015 og 31. marts 2016 besluttede byrådet at udføre otte trafiksikkerhedsprojekter. Forvaltningen har haft rådgiver til at se på tre af projekterne og konstateret at projekterne enten er dyrere end først antaget eller at de ikke kan udføres i marken.

De tre projekter som rådgiveren har set på er:

  • Krydsningshelle på Nibevej, Støvring - 200.000,-
  • 2-1 vej på Storhøjvej, Guldbæk - 130.000,-
  • Sideheller på Hjedsbækvej i Suldrup - 60.000,-

I forbindelse med detailprojektering af krydsningshelle på Nibevej, har rådgiver gjort opmærksom på, at hvis krydsningshellen etableres nu, er det ikke muligt for sættevogne at køre ind og ud af Høje Støvring som er nødvendigt i byggefasen. Da udstykningen Høje Støvring ikke er færdig etableret kan dette skabe vanskeligheder. Forvaltningen foreslår, at der arbejdes sammen med udstykkeren af Høje Støvring om at etablere en midlertidig overkørsel fra Hobrovej til udstykningen og krydsningshelle etableres herefter. Dette betyder ligeledes at der undgås at få sættevogne ind på den allerede etablerede del af Høje Støvring og derved undgåes stort slid på vejen. I forbindelse med etablering af krydsningshellen er det også nødvendigt at ændre på de eksisterende stiforhold således at bløde trafikanter sikkert kan færdes til og fra krydsningshellen, dette medfører en yderligere udgift til projektet på ca. 80.000,-.

Under besigtigelse af Storhøjvej i Guldbæk blev det konstateret at vejen ikke havde den nødvendige bredde for at afmærke vejen til en 2-1 vej. Hvis Storhøjvej skal afmærkes til en 2-1 vej er det nødvendigt at kantudvide vejen, hvilket vil medføre en yderligere udgift til projektet på ca. 830.000,-. Forvaltningen forslår at projektet ændres til et cykelstiprojekt og indgår i trafiksikkerhedsprojektkataloget og prioriteres sammen med andre cykelstiprojekter.

Under detailprojekteringen af sidehellerne på Hjedsbækvej i Suldrup blev det konstateret at det ikke er muligt at placere alle fire sideheller da der enten ikke er de nødvendige oversigtsforhold eller det ikke er muligt at placere hellerne pga. indkørsler til privatgrunde. Forvaltningen forslår at de fire sideheller udskiftes med etablering af tre bump på Hjedsbækvej til 50 km/t. Dette vil dog medføre en yderligere udgift til projektet på ca. 40.000,-

Opsummering:

2-1 vejen på Storhøjvej ændres til et cykelstiprojekt og indgår i trafiksikkerhedsprojektkataloget. Midlerne fra 2-1 vejen bruges til at ændre stiforløbet ved krydsningshellen på Nibevej i Støvring og der anlægges bump i stedet for sideheller på Hjedsbækvej i Suldrup.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På byrådsmøderne d. 26. november 2015 og 31. marts 2016 besluttede byrådet at udføre otte trafiksikkerhedsprojekter. Tre af disse projekter har vist sig enten at være dyrere end først antaget eller at være vanskeligt at gennemføre, hvorfor det kræver en ny prioritering af trafiksikkerhedsmidlerne på sammenlagt 390.000,-

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at udsætte sagen med henblik på at få undersøgt mulighederne for at lave en dobbeltrettet cykelsti.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0