Sagsfremstilling
Den gældende betalingsvedtægt trådte i kraft den 1. oktober 2015. De ændringer, der indstilles til godkendelse er ændringer som følge af lovændringer. Det drejer sig om nye nationale regler for grænseværdier for særbidragsordningen og fællesbestemmelser om forbrugerklager.
De konkrete ændringer er i bilag 1 markeret som ændringer i afsnit 3.3 vedrørende særbidrag og kapitel 6 vedrørende fælles bestemmelser.
Afsnit 3.3 – Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand (BEK nr. 1375 af 30.11.2015) har ændret grænseværdierne fra selskabsfastsatte værdier til nationale værdier. Det betyder, at grænseværdierne for organisk stof nedsættes til de i fremsendte forslag angivne nationale værdier udtrykt ved grænseværdier for COD, Total-N og Total-P.
Kapitel 6 – Med lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager sker en ændring af Forbrugerklagelovens §4. §4 indeholder en bestemmelse om generelle aftalevilkår, som omfatter spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter. Det betyder, at selskabets kunder pr. 1. oktober 2015 kan fremsende klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvilket skal fremgå af selskabets betalingsvedtægt.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at lovens udgangspunkt er, at der kan klages over alle forhold, samt at det kan forventes, at nævnet ikke vil behandle tvister, som en myndighed har truffet afgørelse om. Et eksempel på dette er selskabets takster, som er godkendt af kommunalbestyrelsen.Idet klageadgangen trådte i kraft den 1. oktober 2015, og betalingsvedtægten dermed ikke er tilrettet i tide, er selskaberne blevet anbefalet, at informere om klageadgangen via selskabernes hjemmesider for at efterleve loven. Rebild Vand & Spildevand A/S har ultimo september sat informationen på selskabets hjemmeside.I den fremsendte betalingsvedtægt er kapitel 6 tilrettet med Energistyrelsens forslag til supplerende tekst, hvormed forbrugerklagelovens §4 opfyldes.