Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

COWI har udarbejdet en detailhandelsanalyse, der giver indsigt i detailhandlen og de kundeorienterede serviceerhverv i Rebild Kommune. Analysen indeholder en strategisk vurdering af placeringen af dagligvarebutikker med fokus på, hvordan nye butikker kan understøtte byudviklingen. Detailhandelsanalysen blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget den 14. januar 2025 under punkt 7.

På baggrund af analysen har COWI udarbejdet en række anbefalinger til udvikling af detailhandlen i kommunen. Disse anbefalinger præsenteres i denne sag sammen med forvaltningens bemærkninger og forslag til, i hvilken sammenhæng beslutning om de enkelte anbefalinger skal træffes. Stillingtagen til dagligvareforsyning i Støvring behandles dog i en separat sag på dette møde.

I forbindelse med analysen er der indhentet bemærkninger fra handelsstandsforeninger og Erhvervsudviklingsrådet, særligt vedrørende placeringen af dagligvarebutikker i Støvring. Den 6. februar blev analyse og anbefalinger gennemgået på et møde med disse parter. Her blev der påpeget fejlregistreringer af butikker i Støvring, hvilket har ført til en gennemgang og justering fra COWI. Fejlene har dog ikke påvirket omsætningstal eller handelsbalancer og dermed heller ikke anbefalingerne.

Detailhandelsanalysen er vedlagt som bilag 1 og anbefalingerne som bilag 2.


Samlede anbefalinger

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af detailhandelsanalysen og tre overordnede mål for detailhandlen i kommunen:

  • At sikre levende bymidter i hele kommunen ved at understøtte den eksisterende handel
  • At dagligvarer skal kunne handles lokalt i hele kommunen
  • At udvikling af aflastningsområdet med store udvalgsvarebutikker i Støvring skal tage højde for bymidterne

Anbefalingerne retter sig mod kommunen generelt, tilretninger af arealrammer og konkrete anbefalinger for Støvring midtby.


Proces for beslutninger om detailhandel

Af hensyn til overblikket er der udarbejdet Skema 1, der viser, hvordan forvaltningen foreslår, der følges op på de enkelte elementer fra detailhandelsanalysen og anbefalingerne. Krydset uden parentes angiver, hvor beslutningen træffes. Krydset med parentes angiver, hvordan beslutningen kan indarbejdes i kommuneplanen.



Den politiske involvering i ovenstående planer og projekter, der har betydning for detailhandel, er vist herunder i Skema 2.




Klar rollefordeling

I anbefalingerne foreslås en klar rollefordeling mellem handelsbyerne og den rolle de spiller i kommunens handelsliv. Specifikt foreslås Støvring som kommunens hovedby for detailhandel, Skørping som byen med de unikke butikker, Terndrup som den større lokalby mod øst og de mindre handelsbyer som garant for den lokale dagligvareforsyning. Selvom rollefordelingen omhandler detailhandel, vurderer forvaltningen, at det hænger uløseligt sammen med bymønster, hvorfor byernes rolle i detailhandlen anbefales at indgå i arbejdet med bymønsteret.

Omdannelse af bymidter i Haverslev, Nørager og Suldrup til lokalcentre

I de tre ovenstående byer er der udpeget bymidter i kommuneplanen. Anbefalingerne peger på, at der er et begrænset udbud af butikker, som kan danne centrum for et attraktivt bymidtemiljø. I byer med udpegede bymidter skal butikker placeres indenfor bymidten. En omdannelse af bymidterne i Haverslev, Nørager og Suldrup til lokalcentre har den fordel, at lokalcenterafgrænsningen kan følge hele byen, mens ulempen er, at det begrænser muligheden for at udvide eksisterende dagligvarebutikker, fordi de i et lokalcenter må være maksimalt 1.200 m². Beslutningen herom anbefales at indgå i arbejdet med bymønsteret.

Afgrænsning af lokalcentre

I anbefalingerne fremhæves det, at fordelen ved lokalcentre er, at de kan omfatte en hel by, hvorved det giver mere fleksible muligheder for etablering af en butik. Lige nu er lokalcentrene i Blenstrup, Bælum, Ravnkilde, Rebild, Rørbæk, Sørup og Øster Hornum afgrænset omkring de centrale veje og erhvervsområderne. Forvaltningen anbefaler, at de udvides, så de følger byens afgrænsning. Forvaltningen anbefaler, at dette indarbejdes i den igangværende kommuneplanrevision.

Udvalgsvarer i Terndrup

Terndrup har en stærk position inden for dagligvarehandel, men et begrænset udvalgsvareudbud i bymidten. Dog findes en stor ILVA i byens udkant.

For at styrke udvalgsvarehandlen i Terndrup kan en udvidelse af området overvejes for at skabe plads til flere udvalgsvarebutikker. Beslutningen bør baseres på bymønsteret. En sådan udvidelse kræver udlæg af et aflastningsområde, hvilket forudsætter en særskilt redegørelse. Det vil være op til en interesseret udvikler at tilvejebringe denne.

Tilpasning af maksimale butiksarealer i områder til detailhandel

Kommuneplanen indeholder rammer, der muliggør butiksformål, de rammer indeholder også det maksimale bruttoetageareal, der må etableres til butiksformål. På tværs af hele kommunen giver kommuneplanens rammer mulighed for at opføre i alt 120.550 m² butiksareal, hvoraf 48.600 m² er udnyttet. Dermed er der mulighed for at opføre godt 70.000 m² nyt butiksareal fordelt over hele kommunen. Det overstiger langt det maksimale behov for vækst i detailhandelsareal på 16.000 m², som er beregnet i detailhandelsanalysen. Det skal dog ses i lyset af, at arealrammen er fordelt på tværs af hele kommunen, og i alle områder skal der være en meningsfuld mulighed for at udvikle butiksarealer. Bortset fra aflastningsområdet (ved Neptunvej og Hobrovej 4) i Støvring, er der ikke områder i kommunen, hvor det vurderes, at der er behov for at øge rammen til butiksareal.

I aflastningsområdet i Støvring er der i dag en maksimal arealramme til butikker på 11.000 m². Den maksimale ramme gælder både for området omkring Neptunvej og arealet vest for Hobrovej, der ikke er byggemodnet endnu. Det er brugt ca. 6.000 m² af rammen, hvormed der er ca. 5.000 m² til rest, der skal dække øst og vest for Hobrovej.

Det anbefales at hæve arealrammen til butiksformål med 2.300 m² til samlet 13.300 m², så der fremadrettet er 7.300 m² butiksareal, der kan udnyttes. En udvidelse af aflastningsområdet kan bidrage til, at Støvring med tiden kan tiltrække større udvalgsvarebutikker, som byen ikke har i forvejen, og dermed udvide borgernes mulighed for at handle udvalgsvarer lokalt. Udvidelse af aflastningsområdet kræver særskilt redegørelse. Rebild Kommune ejer arealet, og derved kan redegørelsen for udvidelse af aflastningsområdet indarbejdes som en del af udbudsbetingelserne, fordi det kræver ny lokalplan at hæve arealrammen.

Anbefalinger for udvikling af detailhandel i Støvring midtby

I anbefalingerne er der 13 konkrete anbefalinger, ideer og forslag til udvikling af detailhandelslivet i Støvring bymidte. Overordnet handler det om at skabe liv, gøre handelslivet mere synligt og tilgængeligt, bymidteforbedringer og flere boliger. Anbefalingerne har betydelig sammenhæng med udviklingsplanen, der udarbejdes i projektet Støvring midtby – mere for flere. Forvaltningen foreslår derfor, at anbefalinger om detailhandel indgår i færdiggørelse af udviklingsplanen, hvor der i forvejen er fokus på byliv i bymidten.

Indstilling


Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalg og byråd

Resume

COWI har udarbejdet en detailhandelsanalyse med tilhørende anbefalinger for Rebild Kommune. Forvaltningen fremlægger forslag til behandling af anbefalingerne, som også behandles i denne sag. Anbefalingerne præsenteres med forslag til, om beslutningerne skal træffes inden for bymønsteret eller Støvring Midtby – Mere for Flere. Derudover indeholder denne sag konkrete forslag vedrørende aflastningsområdet i Støvring og afgrænsning af lokalcentre, som kan besluttes uafhængigt af bymønsteret.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget bestilte under pkt. 14 ”Budget 2025 – Temadrøftelse om Økonomi” den 4. februar et budgetnotat der belyser, hvad der skal til for at reducere pukkel af ventende helheds-/lokalplaner og afledt myndighedsbehandling. Dette blev fulgt op af en bestilling på det efterfølgende møde i Økonomiudvalget, under pkt. 18 den 12. februar, hvor Økonomiudvalget tilslutter sig at ovennævnte ønskes belyst i den videre budgetproces og at dette også indbefatter byggesagsbehandlingen.


Anmodning fra de to udvalg er sammenfattet i et fælles budgetnotat, som er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik og Miljøudvalget og Økonomiudvalget;

At vedhæftede budgetnotat indgår i den videre budgetproces

Resume

I forbindelse med temadrøftelser om Budget 2026 i hhv. Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget bestilte udvalgene et budgetnotat vedr. helheds-/lokalplaner, byggesagsbehandling og afledt myndighedsbehandling. Det bestilte notat er vedhæftet sagen.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0