Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Målsætningen i Erhvervsuddannelsesreformens mål 1 er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse." Den politiske ambition var, at mindst 25% skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen i 2025 skulle være min. 30 %. Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke alle unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen skal hvert år opgøre søgeresultaterne og sætte måltal for søgning til både erhvervsuddannelserne og gymnasieuddannelserne i det kommende år.

I 2025 var målet for søgning til ungdomsuddannelserne henholdsvis 66% til gymnasieuddannelserne og 30% til erhvervsuddannelserne.

I år har 24,4% i Rebild Kommune søgt ind på en erhvervsuddannelse, og målet på 30 % er dermed ikke opnået. Det er forsat ambitionen at arbejde videre mod, at 30% af eleverne vælger en erhvervsuddannelse, selvom der fra 2024 til 2025 er sket et fald på 4,9 procentpoint. Til sammenligning kan det nævnes, at det på landsplan kun er 20,0% af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i 2025.

Målet i 2025 var, at 66% af de unge i Rebild Kommune skulle søge gymnasieuddannelserne. Tallene viser, at målsætningen for 2025 er nået, da hele 69,5% har søgt, hvilket svarer til en stigning på 3,1 procentpoint for søgningen til gymnasieuddannelserne i 2025. Til sammenligning kan nævnes at 72,6% af de unge på landsplan har søgt en gymnasieuddannelse.

Lidt flere unge end forventet i Rebild Kommune er at finde i gruppen øvrige. Målet var 4%, men gruppen er i 2025 vokset til 6,1% mod 4,3% i 2024. Gruppen øvrige dækker over Forberedende grunduddannelse (FGU), Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), udlandsophold, højskole, arbejde eller andet. Til sammenligning er landsgennemsnittet 7,3% for søgningen til FGU og øvrige.

Tabellen nedenfor viser udviklingen i søgetallene for elever i 9+10 klasse med bopæl i Rebild kommune.

Forvaltningen foreslår, at måltallet for unges søgning til erhvervsuddannelserne, direkte fra grundskolen, i 2026 sættes til 30 % og dermed fortsat følger målet i erhvervsuddannelsesreformen, selvom det ikke længere er et formelt mål.

Målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, sættes til 66% i 2026. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under FGU og øvrige, ikke overstiger 4%.

Det betyder, at det samlede mål er, at 96% af de unge, direkte fra grundskolen, skal søge ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse i 2026 mod 93.9 i 2025.

Nedenstående tabeller viser de unges uddannelsesvalg i 2025 fra efter henholdsvis 9 og 10 klasse. Tallene indikerer, at eleverne i 9. klasse i større omfang vælger en erhvervsuddannelse end elever fra 10 klasse. Flere fra 10. klasse vælger gymnasieuddannelserne frem for erhvervsuddannelserne. Tallene for elever i gruppen ”øvrige” er steget både for 9. og 10. klasse, men betydeligt for eleverne fra 9. klasse.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler følgende måltal for 2026:

• Søgning til erhvervsuddannelserne: 30%
• Søgning til gymnasieuddannelserne: 66%

Beskæftigelsesudvalget, Byrådet

Drift

Udgangspunktet for budgetdrøftelserne er de aktuelle driftsrammer i det vedtagne budget 2025-2028.

Fagudvalgene har ansvar for at sikre budgetoverholdelse inden for eget fagområder, jf. kommunens økonomiske politik. Eventuelle nye budgetforslag skal som udgangspunkt finansieres via omprioritering indenfor udvalgets samlede budget. Eventuelle forventede merudgifter skal imødekommes med handleplaner.

Råderum

Tidligere har det været målet at fagudvalg årligt skulle tilvejebringes ekstra råderum via budgetarbejdet i første halvår af budgetprocessen. Det giver fagområder mulighed for at arbejde langsigtet og strategisk med råderum. Ideelt skal der hvert år kunne opnås et råderum, som konsekvens af en langsigtet plan.

Et eventuelt råderum kan bruges til udfordringer inden for eget område, investeringsmodeller eller andre udviklingsperspektiver.

I dette års budgetprocedure er der ikke lagt op til udarbejdelse råderumsforslag.

• På ovenstående baggrund bedes fagudvalget drøfte og eventuelt beslutte behovet for initiativer på driften.

Anlæg

Udgangspunktet for budgetlægning af anlæg er den aktuelle byrådsvedtagne 10-årige investeringsoversigt, der dækker perioden 2025-2034.

Såfremt der ønskes nye anlæg, skal det samtidig overvejes hvilke anlæg, der skal udgå af budgettet eller tidsforskydes i den 10-årige investeringsoversigt.

• På den baggrund bedes fagudvalget drøfte eget anlægsbehov.

Den videre proces

Ifølge budgetprocessen skal budgetforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning. Der anvendes en skabelon, for at sikre ensartet materiale.

KL's nøgletal fra KØF 2025 "Kend din kommune" indgår som del af baggrundsmaterialet for temadrøftelserne. Disse nøgletal er baseret på regnskab 2023. De afspejler derfor ikke den fulde indfasning af budgetstrategien fra budget 2023, der rækker flere år frem, og heller ikke beslutninger fra budget 2024 og 2025. På den baggrund vil forvaltningen afsøge muligheden for brug af mere aktuelle nøgletal i den videre budgetlægning, eksempelvis en opdatering af Rebild-DNA med budget 2025.

Supplerende sagsfremstilling 6. maj 2025

Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen indeholder en besparelse på 2,7 mia. kr., som skal udmøntes frem mod 2030. Det svarer til ca. 14 mio. kr. i Rebild Kommune. Hovedparten af besparelsen skal findes på jobcenterdriften og beskæftigelsesindsatser. Men det fremgår ikke af aftalen, hvordan besparelserne er fordelt eller indfases. Det fremgår dog at de enkelte elementer i reformen træder i kraft enten i 2026 eller i 2027. Det er på den baggrund forvaltningens vurdering, at en betydelig del skal realiseres allerede i 2026.

Såfremt der er 1 til 1 sammenhæng mellem opgavebortfald og reduceret bloktilskud, vil Rebild Kommune ud fra en økonomisk betragtning, som udgangspunkt kunne udmønte 68% af bloktilskudsreduktionen, hvilket svarer til ca. 9,5 mio. i alt kr. Hermed resterer ca. 4,5 mio. kr. af bloktilskudsreduktionen ufinansieret. Det skyldes at udgifterne til jobcenterdrift og beskæftigelsesindsatser i Rebild Kommune kun udgør ca. 68% af kommunens andel af det samlede kommunale bloktilskud på disse områder. Økonomien i reformen fremgår af vedlagte bilag.

Tillidsrepræsentanterne Trine von der Hude og Ulrik Jensen deltager i behandlingen af punktet sammen med funktionsleder Helle Ravn, Fællescenter Økonomi og konsulent Thomas Huber, Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Forvaltningen indstiller,

• at udvalget genoptager drøftelserne af budget 2026
• at udvalget videresender budgetinformation om at Rebild Kommunes udgifter udgør 68% af kommunens bloktilskud på de berørte områder og at det som udgangspunkt er denne andel af bloktilskudsreduktionen som kan udmøntes, hvormed der resterer ca. 4,5 mio. kr. ufinansieret.

Indstilling fra Beskæftigelsesudvalget, 4. februar 2025, pkt. 11:

Forvaltningen indstiller at udvalget drøfter budget 2026, herunder aktuel status og processen frem til maj.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 4. februar 2025, pkt. 11:

Oplæg om Budget 2026 og økonomi og fakta for udvalgets område fremlagt og drøftet.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beskæftigelsesudvalget