Hermed præsenteres regnskabsresultatet 2018 for Børne- og Familieudvalgets område. Der er vedlagt bilag med specielle bemærkninger, som indeholder en nærmere redegørelse af områderne. Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, hvilket indebærer, at der kan forekomme difference ved sammentælling af kolonner. Til økonomiudvalgets og byrådets møder i april, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering samt en nærmere redegørelse af anlægsregnskabet.
Resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.
Børne- og Familieudvalgets område viser et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. for 2018. Der er et forbrug på samlet 526,0 mio. kr. og et korrigeret budget på 525,8 mio. kr. I det korrigerede budget indgår overførsler fra 2017 på 8,0 mio. kr. i mindreforbrug. Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt på de tre sektorer: Børn og unge med særlige behov, dagtilbud, folkeskole.

På området for børn og unge med særlige behov er der et samlet merforbrug på 3,9 mio. kr. Regnskabsresultatet er fordelt med 0,9 mio. kr. i overskud på driften af egne tilbud og 4,8 mio. kr. i merforbrug på myndighedsdelen (Myndighedsdelen omfatter udgifter til indsatser bevilliget af center familie og handicap).
På dagtilbudsområdet er der et samlet mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Dagplejen indgår med et mindreforbrug på 1 mio. kr. Dagtilbuddene har et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. På fællesområde er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som primært skyldes projekt fælles indsats. Særlige dagtilbud ender med et merforbrug på 0,9 mio. kr.
På skoleområdet er der et samlet merforbrug på 0,9 mio. kr. Skolerne har et samlet mindreforbruget på 0,3 mio. kr. og herudover er der mindreforbrug på jobrotationsprojekt, samt projektmidler til kompetenceudvikling af lærer og pædagoger. På transport (blandt andet skolekørsel) er der et merforbrug på 1,9 mio. kr. og der er på specialundervisningsområdet et merforbrug på 4,3 mio. kr.
For nærmere specifikation og forklaring på afvigelserne henvises til bilaget med specielle bemærkninger.