Baggrund

Redegørelse for den indsats der allerede sker på området for elever med talent og særlige evner

Folkeskolelovens § 18 indledes med: "Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger", hvilket samlet rummes i begrebet undervisningsdifferentiering. Alle lærere skal derfor også tilgodese elever med særlige forudsætninger for at lære.

I den nye børne- og ungepolitik er der på kommunalt niveau "ambitioner og høje forventninger til alle børn og unge, således at de bliver så dygtige, som de kan." Hver dag bliver elever med særlige forudsætninger for at lære tilgodeset i lærernes undervisningsdifferentiering, hvor undervisningen tilpasses den konkrete elevgruppe. Så alle skoler arbejder naturligt med at tilgodese alle elever - dem med særlige forudsætninger såvel som dem med særlige udfordringer.

Indsatser og projekter på tværs af skoler/distrikter:

I PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning), er der en psykolog, der fungerer som vidensperson i forhold til børn med særlige forudsætninger. Denne psykolog bruger primært sin viden til vejledning af de andre medarbejdere i PPR. Hvis der er sager med børn med særlige forudsætninger på skolerne/daginstitutionerne, hvor det ikke er tilstrækkeligt, så tager psykologen også med ud på møder omkring disse børn, og i enkelte tilfælde har denne psykolog overtaget sagen. I den sammenhæng har den pågældende psykolog også lavet hjemmebesøg ved forældrene, hvor psykologen har vejledt dem i forhold til, hvad de kan være særligt opmærksomme på. Psykologen har også holdt oplæg om emnet for skoler/institutioner.

Center Børn og Unge indgår i et samarbejde med UCN, andre nordjyske kommuner og Århus Universitet om forskning i skolen under titlen "Viden i skolen" (VIS). Flere af kommunens skoler har derigennem indgået et samarbejde med ph.d.-studerende ved DPU og lektor ved UCN Charlotte Madsen. Hun skriver ph.d. om netop elever med særlige forudsætninger og højt læringspotentiale i folkeskolen. Ambitionen med ph.d.-projektet er at skabe viden, så lærerne didaktisk og pædagogisk får bedre forudsætninger for at understøtte og imødekomme denne elevgruppes lærings-, udviklings- og undervisningsmæssige behov og udfordringer i den almindelige undervisning; altså inden for den inkluderende skoles rammer. Ph.d.-projektet løber fra december 2017 til november 2020.

Kommunens skoleledelser har netop været på besøg på Skolecenter Jetsmark for at blive inspireret af deres tilgang til en spændende og varieret skoledag.

Eksempler på særlige indsatser og projekter på skoler:

Der kan indledningsvis henvises til sagen om en spændende og varieret skoledag på nærværende dagsorden, hvor samtlige skoler har beskrevet innovative initiativer og indsatser i forhold til en skoledag. Skolerne beskrev i den forbindelse, at det i høj grad er de særligt dygtige og talentfulde elever, der motiveres og profiterer af en spændende og varieret skoledag. Derudover er der en række initiativer, metoder og forløb på de respektive skoler, som specifikt tilgodeser eleverne med særlige forudsætningers forskellige præferencer og evner.

På nogle skoler har man vejledere, der har et hold af elever, hvor eleverne sammensættes på tværs af klasse og årgange. Fælles for eleverne på holdene er, at de har interesse for netop et særligt fagområde og har nogenlunde samme færdighedsniveau. Der etableres løbende nye hold for elever med særlige forudsætninger af skolens vejledere i skolens kompetencecenter i samarbejde med ledelsen.

Flere skoler har forskellige valgfag med et særligt fagligt fokus, hvor elever får mulighed for at dyrke faglige interesser med andre elever med samme interesse. På skolerne i Støvring og Skørping udbyder man sammen med RU og Støvring Gymnasium valgfag målrettet særligt dygtige elever. I dette skoleår undervises der bl.a. i science og spansk.

Skolerne har desuden fokus på at dyrke og pleje deres talenter ved - udover diverse tiltag der skaber den spændende og varierende skoledag - at trække talenter frem i lyset, når der er en anledning til det (fx. juleafslutning - musik og dans). Endelig tilpasses skolegangen for de elever, som har et særligt talent inden for fx fodbold, så de kan deltage i de forskellige træninger.

Opsummering
Ovenstående redegørelse af nuværende indsatser viser, at det primært er gennem en generel undervisningsdifferentiering og variation i projekter og undervisningsformer, at de særligt dygtige elever udfordres, støttes og fremhæves (også jf. sagen om en spændene og varieret skoledag). I Rebild Kommune er der ikke deciderede talent-klasser eller talent-hold på de respektive skoler eller på kommunalt niveau. Der er nogle elever, som har et særligt talent inden for sport, som vælger eliteklasserne på Sønderbroskolen i Aalborg Kommune eller talentklassen på Søndre Skole i Mariagerfjord Kommune. Det kan være en udfordring for mindre kommuner og i særdeleshed mindre skoler at opnå en volumen, der kan bære særlige elitelinjer eller -klasser. 

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter, om der er ønske om yderligere beskrivelser eller analyser.

Baggrund

I Børne- og Familieudvalget er der udtrykt en interesse for, at eleverne i kommunens skoler møder ind til en spændende og varieret skoledag. I forbindelse med, at udvalget tog stilling til kapacitetsudfordringen på skoleområdet i Støvring, blev der via dialogerne med de to skolebestyrelser drøftet, hvordan man lykkes endnu bedre med denne udfordring og særligt for eleverne i udskolingen (da en overbygningskole blev drøftet som et muligt scenarie).

I den nye centerkontrakt for Center Børn og Unge 2019-2020 fremgår det ligeledes, at det en prioriteret indsats, at: "Vi vil have fokus på at lave en spændende og varieret dag for børn og elever med en høj grad af medbestemmelse". Skolerne er i foråret blevet præsenteret for den nye centerkontrakt, og arbejder derfor på nuværende tidspunkt med at planlægge deres indsats for at understøtte centerkontrakten og de prioriterede indsatser herunder. Der er dog allerede en lang række initiativer, indsatser, metoder og projekter ude på - og på tværs - af skolerne i kommunen, som skaber variation i skoledagen.

Nationalt er der der meget fokus på, hvordan den projekt- og problemorienterede tilgang til læring, sammen med en højere grad af elevmedbestemmelse, kan fylde mere i skoledagen. Dette fokus mødte udvalget bl.a. på deres studietur i november 2018 og på Børne- og Unge Topmødet i februar 2019. Forvaltningen har været i dialog med Aalborg Universitet, om et eventuelt samarbejde omkring mere problemorienteret undervisning - en arbejdsform som universitetet er internationalt anerkendt for.

Indsatser og projekter på tværs af skoler/distrikter

• Fælles tværgående valgfag.
  Elever i udskolingen (7.-9.kl.) på Skørping Skole, Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen har kunnet tilmelde sig en række fælles tværgående valgfag. Fagene fungerer som et supplement til de lokale valgfag, der afvikles på skolerne. De fælles valgfag afvikles i et samarbejde mellem de deltagende skoler, Rebild Kulturskole, Støvring Gymnasium og Rebild Ungdomsskole. Det betyder, at eleverne får mulighed for at vælge fag, som foregår andre steder end på folkeskolen og med deltagere fra andre skoler. Målet er, at give eleverne mulighed for at dyrke en særlig faglig interesse, møde nye venner og præsentere eleverne for alternative undervisere i andre læringsmiljøer. I det følgende skoleår udbydes følgende Fælles tværgående valgfag: "Værksted", "Fransk" (begynder og fortsætter), "Science", "Spansk", "Håndbold", "Musik og Krea" og "Fodbold og trænerkurser".
• Projekt Edison
  Sidste år deltog alle kommunens 6. klasser for første gang i den landsdækkende opfinderkonkurrence Projekt Edison. Under et længere forløb stifter eleverne bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Formålet med Edison er, at give eleverne mulighed for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb, og potentielt vække deres interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Undervisningen foregår tværfagligt, og eleverne får mulighed for at arbejde selvstændigt samt udfolde sig kreativt. Rebild Kommune deltager igen i efteråret 2019 i Projekt Edison.

Indsatser og projekter på enkelte skoler

I det følgende præsenteres en række initiativer, tilbud og forløb på de respektive skoler, som skaber variation i skoledagen for eleverne i udskolingen. Følgende redegørelse er baseret på skolernes egne beskrivelser af deres indsatser og metode, som skaber en spændende og varieret skoledag for eleverne i udskolingen.

Grundlæggende er det en del af skolernes kerneopgave at undervisningsdifferentiere, således at skoledagen tilpasses gennem variation til de respektive elevers behov og evner. Herunder er to-lærer-ordning en ofte anvendt metode til at understøtteundervisningsdifferentiering i klassen yderligere blandt andet gennem muligheden for at lave holdundervisning/holddeling.

På Skørping Skole er der blandt andet undervisning med fokus på innovation med "Lego Mindstorm" og eksperimenterende naturfaglig undervisning for særligt interesserede elever med "Open Lab". Derudover er der særlige valgfag i form af Science, Musik, Adventure og International Dimension. Endelig indgår Skørping Skole i to samarbejder med hhv. Støvring Gymnasium, Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen og Støvring Gymnasium alene i hhv. "Videnskabsklubben" og "Naturfagligt projekt". Førstnævnte samarbejde er for 4.-8. klasse eleverne og involverer særligt interesserede elever. Det er et nyt tiltag, der starter med skoleåret 2019/2020. Naturfagligt projekt er et samarbejde mellem Skørping Skoles 8. klasse og 2.G fra Støvring Gymnasium.

På Bavnebakkeskolen prioriterer de undervisning, hvor elevernes sanser og kropslige erfaringer kommer i spil i undervisningen. Ud over bevægelse i fagene (hvor eleverne opnår ny læring og repeterer det allerede indlærte ved hjælp af bevægelseslege), som mange af lærerne har dygtiggjort sig i de seneste år, har de også uddannet ca. 50 af eleverne til bevægelsescoaches. Disse elever sørger for bevægelsespauser (brainbreakes) i timerne. Udover bevægelse i og omkring undervisningen bærer skoledagen præg af nye undervisningsformer, brug af uderummet som klasselokale ligesom hensynet til børnenes forskellige læringsstile også er med til at give eleverne en varieret og spændende skoledag. Fx arbejder flere af klasserne på skolen med Ugeskemarevolutionen, hvor eleverne selv er med til at bestemme, hvilken rækkefølge de løser opgaverne i og hvornår, de har brug for pauser. Bavnebakkeskolen har endvidere et omfattende samarbejde med eksterne aktører omkring undervisningen i naturfag, idræt og kulturfag. Det varierer fra Støvring Skytteforening over Kunstmuseet ARoS, den lokale folkekirke om gospelundervisning, Skovdalen Atletik til kommunale, Aalborg Universitet til kommunale og lokale institutioner som Støvring Gymnasium og musikskolen og mange andre.

På Suldrup Skole har 7.-9.klasserne siden 2013 arbejdet med linjefag én gang om ugen, hvor der blev arbejdet projektorienteret med afsæt i elevernes interesser, talent og kunnen. Linjerne har haft temaerne "Sundhed og idræt", "Kultur og medier", "Kreativitet og innovation" og endelig "Science". Efter revideringen af folkeskoleloven, som har medført tvungne valgfag i 7.-8. årgang, erstatter de tvungne valgfag de tidligere linjefag fra kommende skoleår. Der arbejdes dog på at oprette nye valgfag i det kommende år. Derudover arbejdes der med koncepter som "Makkerarbejde" - både på tværs af årgange og i årgange, "Elevpatruljer", hvor elever med særlige kompetencer hjælper andre elever og "Temauger", hvor der arbejdes differentieret og med åbne opgaver. Der er et fokus på, at elever med særlige forudsætninger får udfordringer med "åbne opgaver" frem for kun at lave "mere af det samme" eller træningsopgaver.

I Kilden gennemføres - som følge af "Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen" - et praksisfagligt udviklingsprojekt i udskolingen i skoleårene 2018/2019 og 2019/2020. Udviklingsprojektet har til formål at give konkret inspiration til den enkelte lærer og lederes arbejde med at styrke praksisfaglige og erhvervsrettede elementer i undervisningen. På den måde understøtter projektet skolernes arbejde med praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning i fagene, samt den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Endelig skal projektet styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne med fokus på, at de sammen kan udvikle og kvalificere praksisfaglig og erhvervsrettet pædagogik og undervisningsformer. I Kilden er de også meget optagede af at skabe en spædende og varieret skoledag og af at gøre børnene så dygtige som muligt. Et eksempel på dette er, at de selvstændige fag samfundsfag, kristendom og historie er samlet under benævnelsen "Kulturfag". Tilsvarende konstruktion er skabt for "Naturfag". Når flere fag tænkes sammen i en samlet blok, er det oplevelsen, at eleverne bliver mere engagerede og kan se og skabe sammenhænge i deres læring og opnå et større udsyn. Der er ingen tvivl om, at det giver et højere udbytte og en mere engageret elevgruppe. Samtidig stiller det krav om - og medfører - en styrkelse af lærernes kompetencer. I indeværende år er der endvidere lavet et forsøg med et særligt tilrettelagt forløb med projekter bundet op på Kildens klimaindsats, som har vist sig at være en stor succes, hvorfor det videreføres og videreudvikles i det kommende skoleår. Næste skoleår tænkes generelt væsentligt anderledes organiseret. I minimum 12 uger vil eleverne fra 6. til og med 9. klasse opleve en mere projektorienteret undervisning på tværs af fag mm. Der lægges særlig vægt på at tage afsæt i elementer, der både styrker medarbejdere og elever i arbejdet med at tilegne sig 21st Century Skills i undervisningen.

Karensmindeskolen har en lang række initiativer, der understøtter elevernes kreative og faglige evner samtidig med de sociale kompetencer understøttes og udvikles. Indenfor de kreative emner er der eksempelvis produktion af kortfilm, Skills, EUD/EUX City of Educatia, Avis-uge, historiedysten, musical, programmering med Lego Mindstorm mm. Af faglige indsatser er der først og fremmest fokus på reel undervisningsdifferentiering, holddeling med specifikt fokus på at formidle det samme faglige indhold på flere niveauer, DM i fagene, Smart parat svar, Klima Rebild, Rebild Science Decathlon, feltarbejde i lokalområdet og innovation som fag mv. Eleverne bliver her udfordret ved at møde problemer, der kræver alternative løsningsforslag, møde elever fra andre klasser/skoler, faglig fordybelse og af at møde fagene i den virkelig verden. Endelig er Cooperative Learning en anvendt metode på Karensmindeskolen. Cooperative Learning (CL) er en betegnelse for en undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Læringen foregår oftest i teams, som skal fremdrage den optimale synergieffekt, hvor helhedens samlede indsats er større end de enkelte elevers indsats i læringsarbejdet.

På Sortebakkeskolen er det målet, at alle elever på udskolingens tre årgange møder en "anden" undervisning, så ofte som det er muligt. Sortebakkeskolen tilbyder blandt andet en lang række valgfag som Mediefag (i samarbejde med Støvring Gymnasium), E-sport, Fodboldtræner (i samarbejde med Støvring IF), Milife (i samarbejde med Rebild Ungdomsskole) og Madkundskab mv. Indenfor naturfag deltager Sortebakkeskolen i tiltag som Klimamesse i forbindelse med KlimaRebild (7. årgang) og naturfagsmesse for 8. årgang. Der har været arrangeret en tur til Fjorden med fokus på biologi, tur til Tangeværket i forbindelse med det fællesfaglige tema "Energi" og enedelig deltog Sortebakkeskolen i Naturvidenskabsfestivalen i Aalborg Zoo. På samme vis er der en lang række aktiviteter målrettet sport, kultur og demokrati. Sortebakkeskolen samarbejder med lokale foreninger og virksomheder om virksomhedsbesøg, med Erhvervsskolerne i Aars om deres talent-forløb (i skoleåret 2019/2020) og endelig samarbejder de med præsterne om konfirmationsundervisningen, hvor præsterne får mulighed for at tage eleverne med en hel dag, så de sammen kan få nogle oplevelser.

Øster Hornum Børneunivers og skolerne i Haverslev og Ravnkilde har ikke overbygning, hvorfor deres initiativer og projekter ikke fremgår af denne sag. De arbejder naturligvis også på at gøre alle børn så dygtige som muligt hver dag gennem en varieret og differentierende undervisning.

Opsummering
Ovenstående beskrivelse viser, at skolerne i Rebild Kommune allerede i vid udstrækning tænker kreativt og innovativt i forhold til at skabe en spændende og varieret skoledag. Der er - også med den nye centerkontrakt - samtidig planer om mange nye, spændende initiativer. Det fremhæves, hvordan den alsidige skoledag virker motiverende for eleverne. Den spændende og varierede skoledag er på sin vis nøglen til understøttelse af elevernes faglige engagement og udvikling - uanset deres forudsætninger. Ovenstående viser samtidig, at skolerne i Rebild selv har udviklet mange at de indsatser, der giver den spændende og varierede skoledag. Dette giver uden tvivl et godt lokalt ejerskab, men omvendt er det også en vigtig drøftelse af om nogle indsatser skal gælde for alle. Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter ovenstående indsatser og forholder sig til, om der ønskes flere fælles indsatser.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter status for skolernes indsatser for en spændende og varieret skoledag samt eventuelt ønsker til yderligere beskrivelser eller analyser