Beskæftigelsesudvalget

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Aftalen om frisættelse og afbureaukratisering sætter den overordnede ramme for udmøntningen i kommunen; fagudvalg, forvaltning og i de udførende led, men vejen derhen rummer fleksibilitet og frihed. Aftalen indeholder fem principper, som de forskellige fagområder og centre kan arbejde med på forskellig vis og i flere tempi.

• Fokusér på kerneopgaven og sæt ‘plejer-kulturen’ under lup
• Genbesøg formål og sæt retning
• Fokusér på hverdagsinnovation
• Frisættende ledelse
• Inddrag borgernes ressourcer og civilsamfund

Generelt er opgaverne i CAB meget lov- og detailstyret. Beskæftigelsesområdet får jævnligt udstukket ret detaljerede retningslinjer for løsningen af kerneopgaven, herunder både ift. økonomi, indhold i opgaveløsningen, mål for indsatsen og samarbejdet med borgeren. Form og indhold er således i udgangspunktet lovstyret. Som eksempel kan nævnes, at der fra 1. januar 2023 blev indført krav om, at en lang række borgere skulle have en virksomhedsrettet indsats, og at kun virksomhedsrettede tilbud fra denne dato ville medregnes som rettidigt igangsatte tilbud. Dermed blev området i princippet tvunget til at omlægge indsatsen, således at alle andre tilbud blev reduceret, fordi der ikke er økonomi til at gøre det hele. Opgaveløsningen på beskæftigelsesområdet er således kendetegnet ved stram styring og regulering af området. Det betyder, at opgaven omkring frisættelse og afbureaukratisering vil skulle ske indenfor en stram ramme.

Center Arbejdsmarked og borgerservice (CAB) har, med afsæt i aftalen, igangsat flere tiltag og processer i forhold til frisættelse og afbureaukratisering. Herunder følgende:

• Omorganisering af vagten i Ungeenheden
• Proces på sygedagpengeområdet: Fokus på løsning af kerneopgaven i en tid med stigende sagstal, herunder styrkelse af fagligheden. Heri indtænkes også implementering af ny politisk aftale på området.
• A-kassesamarbejdet i forbindelse med A-kassernes overtagelse af de ledige i de første 3.mdr. Der forsøges at samarbejde uden stram kontraktstyring da de forskellige A-kasser ikke har de samme ressourcer at ligge i opgaven og ikke løser opgaven ens. Det forventes, at en tæt dialog og fokus på de bedste løsninger for den ledige vil kunne varetages bedst uden stram kontraktstyring.
• Løbende fokus på at styrke faglighed og kompetencer i forhold til kerneopgaven på alle områder og dermed en bevægelse væk fra detaljeret beskrevne arbejdsgange og procedurer.

• Udarbejdelse af nye funktionsbeskrivelser, med størst mulig frisættelse og faglig styrkelse, indenfor rammerne af lovgivning og økonomi.
• Udarbejdelse af ny onboarding model - handler om effektivt at byde nye medarbejdere godt ombord i centeret og frigive interne ressourcer i processen.
• I Borgerservice arbejdes der med at undersøge forskellige automatiserede løsninger som automatisk betaling af E-fakturer oprettelse af Chatbot, der kan frigive ressourcer

Alle ovenstående initiativer har til hensigt at frisætte faglighed og skabe mere tid til kerneopgaven. Selvom en del af initiativerne ikke i første omgang vil gøre en forskel for borgerne, er det forventningen, at vi ved at skabe mere fokus på kerneopgaven og den nødvendige faglighed, jo mindre fokus vil der skulle være på arbejdsgange og anden styring, hvilket forventeligt vil frigøre ressourcer til de borgernære beskæftigelsesindsatser.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter orienteringen.

Beskæftigelsesudvalget.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Målsætningen i Erhvervsuddannelsesreformens mål 1 er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse." Den politiske ambition var, at mindst 25% skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen i 2025 skal være min. 30 %. Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke alle unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen skal hvert år opgøre søgeresultaterne og sætte måltal for søgning til både erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og øvrige uddannelser i det kommende år.

I år har 29,3% i Rebild Kommune søgt ind på en erhvervsuddannelse, og målet på 29 % er dermed opnået. Det er dermed også realistisk at kunne nå det endelige mål på 30% i 2025. Til sammenligning kan det nævnes, at det på landsplan kun er 19,9% af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i 2024.

Målet i 2024 var, at 68% af de unge i Rebild Kommune skulle søge gymnasieuddannelserne. Tallene viser at målsætningen for 2024 ikke er nået, da kun 66,4% har søgt gymnasieuddannelserne i 2024. Til sammenligning kan nævnes at 72,9% af de unge på landsplan har søgt en gymnasieuddannelse.

Lidt flere unge end forventet i Rebild Kommune har søgt FGU og øvrige. Målet var, at 3%, men 4,2 % har søgt i 2024. Til sammenligning er landsgennemsnittet 7,3% for søgningen til FGU og øvrige.

Forvaltningen foreslår, at måltallet for unges søgning til erhvervsuddannelserne, direkte fra grundskolen, i 2025 sættes til 30 % og dermed følger målet i erhvervsuddannelsesreformen. Målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, foreslås at sættes til 66% i 2025. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under FGU og øvrige, ikke overstiger 4%.

Det betyder at det samlede mål er, at 96% af de unge, direkte fra grundskolen, skal søge ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse i 2025.

Indsatser og initiativer vil, sammen med måltallet for søgningen til erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne og øvrige, indgå i den samlede Kvalitetsrapport for uddannelsesvejledning under KUI, som vil blive behandlet på møde i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2024 og endeligt besluttet af Byrådet den 30. maj 2024 efter indstilling fra Beskæftigelsesudvalget.