Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Forvaltningen redegør på næste møde for, om udvalget kan pålægge skolerne at bruge muligheden for at konvertere understøttende undervisning til 2-lærerordning.

Indstilling


at orienteringen tages til efterretning

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har på deres møde i både september 2015 og igen i marts 2016 opfordret skolerne til at konvertere understøttende undervisning til to-lærerordning, fordi de ikke mente, at muligheden blev anvendt i tilstrækkeligt omfang.

Kompetencen til at tage beslutningen er i september 2015 delegeret til skolelederne. 409-udvalget udarbejdede i foråret en vejledning med en fælles forståelse omkring fortolkning og udmøntning af §16b. Vejledningen giver en samlet oversigt over lovgivningen og de muligheder der således er for den enkelte skoleleder for at anvende denne.

Lovgivning 

I folkeskolelovens § 16 b står der, at "Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Der skal i alle tilfælde, hvor §16b i folkeskoleloven ønskes anvendt foretages en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden.

Det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at reglen kan finde anvendelse for bestemte klasser. Anvendelsen har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Lovparagraffen skal forstås således, at der i alle tilfælde, hvor § 16 b i folkeskoleloven ønskes anvendt, skal foretages en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Der stilles skærpede krav til, hvornår en godkendelse kan gives for så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin, idet der skal være vægtige grunde til, at man vurderer, at der skal være to voksne i klassen for at afhjælpe problemerne i den pågældende klasse. Der er således flere kriterier, der skal vægtes ved en godkendelse, når der er tale om mellemtrinnet og i udskolingen.

Anvendelse af § 16 b kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket f.eks. kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og/eller emotionelle problemer, eller fx. adfærds- kontakt- eller trivselsproblematikker blandt enkelte elever i klassen.

Der gøres opmærksom på, at såfremt skolerne konvertere understøttende undervisning i indskolingen skal der tilbydes plads i skolefritidsordningen uden særskilt betaling fra forældrene. Desuden skal skolerne være opmærksomme på transportmulighederne for eleverne, hvis der sker en konvertering af understøttende undervisningen til to-lærerordninger i og med, at der fortsat skal være mulighed for at eleverne at komme hjem jf. regler herom i folkeskoleloven.

Skolernes anvendelse af muligheden 

Der er en stor variation i hvordan skole og skolebestyrelser har eller vil anvende muligheden for at konvertere understøttende undervisning til 2-lærerordninger. Alle skolebestyrelser har dog drøftet muligheden i løbet af det sidste år og forholdt sig konkret til, hvorvidt den skal anvendes.

Bavnebakkeskolen har ikke anvendt muligheden i indeværende skoleår, men planlægger med det på 4.-9. årgang i det kommende skoleår. Generelt er der fokus på den mulighed det giver i forhold til at styre undervisningsdiffenrientering og tilgodese den enkelte elevs progression.

Bakkehusenes bestyrelse har drøftet muligheden, men ønsker ikke at anvende muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-lærerordning i kommende skoleår. Elevrådet har ligeledes drøftet det og ønsker det heller ikke. Muligheden har heller ikke været anvendt i indeværende skoleår.

Haverslev-Ravnkilde har anvendt muligheden på mellemtrinnet i indeværende skoleår og forventer at gøre det igen i kommende skoleår.

Karensmindeskolen har besluttet at anvende muligheden i kommende skoleår på alle klassetrin via et pilotprojekt.

Skørping skole har ikke anvendt muligheden i indeværende skoleår, men påtænker at gøre brug af muligheden for 3-4 klasser i kommende skoleår.

Sortebakkeskolen har siden jul konverteret den understøttende undervisning på mellemtrin og udskoling og evalueret det, hvor alle udviste stor tilfredshed med ordningen, så den fortsætter i kommende skoleår.

Suldrup skole har ikke anvendt muligheden i indeværende skoleår, men påtænker det i kommende skoleår på 8. og 9. klasse for at styrke henholdsvis især matematik i 9. klasse og fokus på uddannelsesparathed i 8. klasse. På 7. klassetrin er skolen med i forsøgsordning om at anvende understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

Øster Hornum har ikke anvendt muligheden i indeværende skoleår, men planlægger at anvende muligheden specifikt i kommende skoleår på de 10 dage, hvor de har anderledes skoledage med tværfagligt indhold. Vurderingen er, alle klasser gennem ekstra personale i klasserne opnår øget faglig læring samt øget undervisningsdifferentiering.

På Terndrup skole har bestyrelsen besluttet ikke at anvende muligheden - hverken i indeværende skoleår eller kommende skoleår.

Forvaltningen gør opmærksom på, at det er vigtigt at de skoler der anvender muligheden er opmærksomme på, at den anvendes i tråd med lovgivningen og vejledningen herom. Der vil i fornødent omfang tages en dialog med de enkelte skoler for at sikre dette. Dette vil blive tages op på de kommende distriktslæringssamtaler efter sommerferien.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og UngdomsudvalgetOpsamling på i hvilket omfang skolerne har anvendt muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-lærerordning på folkeskoleområdet jf. Folkeskolelovens §16b.

Beslutning

Drøftet. Der fremlægges forslag til kommissorium for arbejdet på mødet i august.

Der udarbejdes ny socioøkonomisk analyse.

Tildeling til EUD flex indgår i ny tildelingsmodel. Forvaltningen skal finde en løsning på tildeling til EUD flex i skoleåret 16/17.

Indstilling


at udvalget tager en indledende drøftelse af nye tildelingsmodeller på skoleområdet

at der udarbejdes en ny socioøkonomisk analyse som erstatning for analysen fra 2011

at der på Børne- og Ungdomsudvalgets møde i august fremlægges et forslag til kommissorium for arbejdet på baggrund af drøftelserne på mødet

Økonomi

Ingen konsekvens pt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0