Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har nu tilrettet den vandhandleplan som byrådet vedtog den 29. november 2012, lige før Natur- og Miljøklagenævnet sendte vandplanerne tilbage til fornyet høring, da NMKN mente at høringsfristen til en supplerende høring havde være for kort.

Efter den nye høring blev vandplanerne endeligt vedtaget af staten den 30. oktober 2014. Forvaltningen gør opmærksom på, at hvis ikke vandhandleplanen godkendes og sendes videre til ØK, BY kan Rebild Kommune ikke overholde kravet om at vedtage en vandhandleplan senest 6 mdr. efter Statens godkendelse af vandplanen.

Staten har sat rammerne for et indsatsprogram, der fastlægger, hvor der skal gennemføres indsatser. Det er herefter kommunernes opgave at finde ud af, hvordan de forskellige indsatser skal gennemføres.

Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er jf. miljømålslovens § 3 stk. 2 bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne. 

Rebild Kommunes byråd har på mødet den 26. februar 2015 besluttet, at indsatserne med AAL numrerne 29651, 29654, 29655 og dele af 29656 i alt 535 meter ikke skal gennemføres. Dette har resulteret i, at Rebild Kommune har gjort indsigelse mod Mariagerfjord Kommunes vandhandleplan, da ovenstående strækning ligger i grænsevandløbet Simested Å. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelser skal regionsrådet mægle mellem kommunerne. Hvis der forsat ikke kan opnås enighed forelægges sagen for miljøministeren, der træffer den endelige afgørelse.

Det skal også  bemærkes, at miljøministeren (ved Naturstyrelsen) kan fremsætte indsigelse mod et forslag til kommunal vandhandleplan, fx hvis forslaget ikke indeholder de indsatser, der fremgår af den vandplan, som handleplanen skal udmønte. Forslaget til handleplan kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem kommunen og ministeren om de nødvendige ændringer. Der henvises herved til miljømålslovens § 31 e. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnåes enighed, træffer ministeren afgørelsen. Her henvises til § 31e stk.2 i miljømålsloven.  

En del indsatser er udgået i den nye vandplan (2010-2015).

Dette angår både indsatstyper og antal indsatser, der skal gennemføres. Således er indsatsen "ændret vedligeholdelse" udgået i hele landet.

Øvrige indsatser, der er ændret i Rebild Kommune:

- Der er ikke længere nogen indsats vedr. renseanlæg

- Vedr. spildevandsrensning i det åbne land, er to indsatsområder udgået

- Okkerindsatser i vandløb udgår

- Restaurere vandløb: her er indsatsen faldet fra 33 til 16 strækninger

- Åbne rørlagte vandløb: her er indsatsen faldet fra 29 til 28 strækninger

- Sikre kontiniutet: her er antallet faldet fra 83 til 74 indsatser

Endelig er vådområdeindsatsen steget fra 5 til 7 kommunale vådområder. Heraf er det ene af de 5 gamle områder reduceret markant.

Rebild Kommune forventer at nå de mål, der fremgår af den statslige udmelding, bortset fra ovenstående 535 meter vandløbsstrækning. I følge de oplysninger Rebild Kommune har, mener Naturstyrelsen, at målet er opfyldt hvis der er ansøgt om forundersøgelse på alle indsatser inden udgangen af 2015.

I Rebild Kommune er der ca. 118 indsatser, og der er forundersøgt ca. 95 indsatser. Dvs der mangler at blive søgt om forundersøgelse på ca. 23 indsatser i løbet af 2015. Dette forventer vi at nå.

Godkendelse af vandhandleplanen er et led i den samlede godkendelsesprocedure og gennemførelse af indsatserne i vandplanerne.  

Forvaltningen gør opmærksom på, at både Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommune også har sendt deres vandhandleplan i høring. Begge kommuners vandhandleplaner indeholder indsatser, som er beliggende i grænsevandløb, hvor Rebild Kommune også er myndighed. Mariagerfjord Kommune forudsætter i sin vandhandleplan, at indsatserne gennemføres i overensstemmelse med de pågældende vandplaner.

Udkastet til Rebild Kommunes vandhandleplan er vedlagt som bilag. Den strækning, som BY har besluttet ikke skal gennemføres i Simested Å, er taget ud af Rebild Kommunes vandhandleplan (strækningen er markeret som en gul streg).

Det bemærkes, at der for hver indsats skal laves en forundersøgelse, som belyser de tekniske muligheder, lodsejernes holdning, vurdering af konsekvenserne og lodsejernes eventuelle ønsker til erstatning. På baggrund heraf kan byrådet / byrådene vurdere, om det / de vil søge Naturstyrelsen om at den pågældende indsats realiseres eller om det / de vil anmode Naturstyrelsen om at indsatsen udgår, enten fordi indsatsen ikke har den ønskede effekt eller fordi den ikke er omkostningseffektiv.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Vandplan 1 (2010-2015) blev vedtaget af staten den 30. oktober 2014. De enkelte kommuner skal senest ½ år efter denne dato sende en vandhandleplan i 8 ugers høring. Det indstilles at TMU sender vandhandleplanen videre til ØK, BY med indstilling om at vandhandleplanen sendes i 8 uger høring.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at den fremlagte Spildevandsplan 2014-2017 vedtages endeligt med forbehold for mindre, redaktionelle ændringer
at miljøvurderingen i den foreliggende udgave godkendes

Udvalget for Teknik og Miljø, 26. februar 2015, pkt. 45:

Udsat. 

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. april 2015, pkt. 72:

Udvalget indstiller, at den fremlagte Spildevandsplan 2014-2017 vedtages endeligt og at miljøvurderingen godkendes.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 134:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Der er ikke drekte udgifter forbundet med Spildevandsplanen, idet kloakering både i by og på land finanseres af brugerne efter forureneren-betaler-princippet.

Dog er der en indirekte udgift for Kommunen i form af vejafvandingsbidrag, der afhænger af selskabets investeringsomfang.

Sagsfremstilling

Forvaltningen fremlægger hermed Spildevandsplan 2014-2017 for Rebild Kommune til endelig vedtagelse. I forbindelse med offentliggørelsen af forslaget indkom der en klage over planens miljøvurdering fra Rebild Vand og Spildevand A/S (RVS), som oplyste, at det fremsendte mest handlede om visse faktuelle fejl i miljøvurderingen og ikke en klage over miljøvurderingen som helhed. Efter drøftelse mellem RVS og forvaltningen om de enkelte punkter, trak RVS klagen tilbage, idet forvaltningen her fremlægger en revideret udgave af miljøvurderingen.

RVS har også sendt et høringssvar til forslaget til Spildevandsplan. RVS og forvaltningen har drøftet disse bemærkninger og kommentarer. Forvaltningen har på den baggrund heraf dels udarbejdet en endelig spildevandsplan, hvor de tekster, som udgår i forhold til det offentliggjorte udkast er med grå skrift og tilføjede tekster er med rød skrift og dels foretaget mindre justeringer i et kortbilag.

Foruden ovennævnte rettelser har forvaltningen indarbejdet Statens nyligt vedtagne vandplaner i Spildevandsplanen. Vandplanerne erstatter retningslinjer i Regionplan 2005.

I forbindelse med drøftelserne mellem RVS og forvaltningen kan det fremhæves, at en præcisering om forbud mod køkkenkværne i Rebild Kommune er medtaget, ligeledes er en byrådsbeslutning af 18. december 2014 om spildevandsslam indarbejdet i den endelige plan.

RVS har også fremsat et ønske om at indføre en praksis, hvor regnvandstilslutninger fra den enkelte grund i eksisterende områder ikke må øges i forhold til det nuværende niveau. Da der her kan være tale om en væsentlig ændring i forhold til det offentliggjorte forslag til plan, finder forvaltningen, at dette ønske skal afklares ved den næste revision af spildevandsplanen eller i et tillæg til spildevandsplan.

OBS: Hvidbog (notat), der opsamler og kommenterer de indkomne bemærkninger, er tilføjet sagen mandag den 23. februar 2015. Et efterfølgende tillæg til Hvidbog af 30. marts 2015, indgår som bilag til sagen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Spildevandsplan 2014-2017 fremlægges til endelig vedtagelse og offentliggørelse. Planen fastsætter rammerne for den fremtidige afledning og rensning af spildevand i Rebild Kommune. Planen er grundlæggende en sammenskrivning af spildevandsplanerne for de tre tidligere kommuner, som nu udgør Rebild Kommune, suppleret med udlagte arealer i Kommuneplan 2013 - 2025. Forslaget til Spildevandsplan har været i 8 ugers høring.

Beslutning

For stemte 22.

Imod stemte 2 (Dansk Folkeparti)

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0