Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at TMU indstiller, at udkast til lokalplan nr. 291 godkendes til fremlæggelse som lokalplanforslag i 8 ugers høring. 

Udvalget for Teknik og Miljø, 10. juni 2015, pkt. 126:

Udvalget besluttede at indstille, at udkast til lokalplan nr. 291 fremlægges i 8 ugers høring.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 17. juni 2015, pkt. 203:

Indstilles godkendt.

Per Vilsbøll, Jan Brøndum og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Administrativ bemærkning

Jf. sidste afsnit i sagsfremstillingen er der lavet et nyt Udkast nr. 2 til lokalplan nr. 291, hvor den påtænkte lokalplangrænse er tegnet ind på lokalplanens kort. Det nye Udkast nr. 2 til lokalplan nr. 291, som ønskes godkendt til offentlig høring, er vedlagt som bilag.

Økonomi

Ingen 

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for en 3 etagers bygning langs naboskellet mod City Centret nord for lokalplanområdet i en afstand af 2,5 m fra skel. Der er boliger i tagetagen i City Centret.

Lokalplanen giver mulighed for at placere en dagligvarebutik i områdets sydlige ende længst væk fra City Centret. Da lokalplan nr. 291 - modsat lokalplan nr. 147 - giver mulighed for boliger i stueetagen, kan dagligvarebutikken opføres uden tilknytning til butikkerne i City Centret.

I bilaget "Resume af planens væsentlige forhold" er der trukket nogle af de vigtigste punkter frem, som vil være med til at forme områdets karakter.

Lokalplangrænsen i udkastet skal ændres en smule inden lokalplanen sendes ud som forslag. Der skal arealoverføres en mindre del af vejarealet ved Bavnebakken til projektområdet. Det drejer sig om arealet ved parkeringspladserne vist på lokalplanens kortbilag 2. Det har ikke været muligt at indtegne den påtænkte lokalplangrænse på udkastets kort, da rådgiver ikke har leveret det nødvendige data i skrivende stund.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rådhuset i Støvring er flyttet til nye lokaler. Biblioteket flytter også indenfor kort tid. Området omkring Hobrovej 88 og 90 står derfor overfor en omdannelse.

Udkast til lokalplan nr. 291 erstatter den eksisterende lokalplan nr. 147. Lokalplan nr. 147 giver mulighed for at indrette området til centerformål herunder butikker, liberale erhverv, boliger mv. Lokalplan nr. 291 giver som noget nyt også mulighed for beboelse i stueetagen. Lokalplanen er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.

Det indstilles, at lokalplanforslaget godkendes til udsendelse i 8 ugers høring.

Beslutning

For godkendelse med politisk repræsentation i bestyrelsen for Mini I/S stemte 16 (Venstre, Den Sociale Fællesliste, Konservative, Dansk Folkeparti, Jeppe Ugilt, Enhedslisten)

Imod stemte 8 (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre).

Vedtaget.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at TMU indstiller til Byrådet at den betingede aftale vedrørende opløsning af Renovest I/S (”Opløsningsaftalen”) godkendes,  
at TMU indstiller til Byrådet at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at underskrive Opløsningsaftalen. 
at TMU indstiller til Byrådet at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at stifte Mini-I/S og at gennemføre Opløsningsaftalen, når betingelserne er opfyldt samt at underskrive de for gennemførelsen nødvendige aftaler og dokumenter som forudsat i Opløsningsaftalen. 
at TMU indstiller til Byrådet, at centerchefen for Natur og Miljø udpeges til bestyrelsen for ”Mini-I/S” samt at koordinatoren for virksomhed & spildevand udpeges som personlig stedfortræder.

Udvalget for Teknik og Miljø, 10. juni 2015, pkt. 118:

Udvalget besluttede at indstille, at den betingede aftale om opløsning af Renovest I/S godkendes, og at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at underskrive opløsningsaftalen og til at stifte Mini-I/S og gennemføre aftalen, når betingelserne herfor er opfyldt, herunder at underskrive de for gennemførelsen nødvendige aftaler og dokumenter.

Morten Lem støtter forvaltningens indstilling om, at centerchefen for Natur og Miljø udpeges til bestyrelsen for Mini-I/S, og at koordinatoren for virksomhed og spildevand udpeges som personlig stedfortræder.

Ole Frederiksen ønsker politisk repræsentation i bestyrelsen for Mini-I/S.

Jeppe Ugilt afventer sin stillingtagen i sagen.

Forinden byrådsmødet d. 25.6. undersøger forvaltningen, hvad de øvrige kommuner har besluttet omkring repræsentationen.

   

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 17. juni 2015, pkt. 202:

Gert Fischer, Søren Søe og Allan Busk indstiller godkendt med politisk repræsentation i bestyrelsen for Mini I/S

Mikkel Hoffmann og Leon Sebbelin indstiller godkendt med administrativ repræsentation i bestyrelsen for Mini-I/S

Holger Pedersen afventer sin stillingtagen i sagen.

Per Vilsbøll, Jan Brøndum og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Administrativ bemærkning.

Vesthimmerland Kommune har den 17. juni udpeget medlem af TMU til bestyrelsen, Aalborg Kommune beslutter sig den 22. juni og Jammerbugt Kommune den 24. juni. De øvrige kommuners beslutning vil således foreligge, når Rebild Byråd skal beslutte sig den 25. juni.

Økonomi

Rebild Kommunes andel af nettoværdierne udgør i henhold til ejerfordelingen 19,50 % svarende til 6,2 mio. kr. ud fra den foreløbige ophørsbalance.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune har meddelt , at de udtræder af RenoVest I/S pr. 31-12-2015. Byrådets behandling af sagen fandt sted d. 28-02-2013 i Rebild Kommune. Forvaltningen har i samarbejde med de øvrige interessentkommuner og den daglige ledelse i Renovest I/S udarbejdet et udkast til aftale om at fordele selskabets nettoaktiver og overføre det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab (”Opløsningsaftalen” - udkast er vedlagt som bilag 1).

Opløsningsaftalen er udarbejdet med udgangspunkt i § 16 i Renovests vedtægter. Aftalen regulerer de vilkår og betingelser, der skal gælde mellem interessentkommunerne ved opløsningen af Renovest.

I henhold til Opløsningsaftalen overføres det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab (”Mini-I/S”). Mini-I/S vil have deltagelse af de fire interessentkommuner i Renovest I/S. Nedlukning, efterbehandling og drift af det eksisterende deponi til det når passiv tilstand skal ske mod, at Renovest I/S betaler de til dette formål hensatte midler på ca. 31 mio. kr. (”Perkolatfondene”).

Interessenterne er om nødvendigt forpligtet til at betale eller foretage yderligere indskud til at finansiere udgifterne til nedlukning, efterbehandling og drift i overensstemmelse med ejerfordelingen.

Selskabets nettoaktiver i øvrigt fordeles mellem interessentkommunerne i overensstemmelse med ejerfordelingen. Nettoaktiverne til at fordele mellem interessentkommunerne er foreløbigt opgjort til ca. 32 mio. kr. Fordelingen af nettoaktiverne sker ved overtagelse af fysiske aktiver og anlæg samt likvide midler.

Gennemførelsen af Opløsningsaftalen og stiftelsen af Mini-I/S er bl.a. betinget af Statsforvaltningens og Miljøstyrelsens godkendelser, men forventes gennemført senest den 1. december 2015. Stiftelsen af Mini-I/S forventes dog at ske umiddelbart efter Statsforvaltningens godkendelse.

Der skal nedsættes en bestyrelse til at varetage driften af deponiet. Da dette arbejde primært er af rent teknisk karakter, anbefaler forvaltningen, at der udpeges administrative medarbejdere til bestyrelsen.

Sagens status:

Jammerbugt Kommune og Vesthimmerland Kommune forventer at behandle sagen før sommerferien, mens Aalborg kommune forventer at sagen forelægges efter sommerferien.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0