Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning

Sundhedsudvalget, 3. februar 2015, pkt. 20:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Børne- og Ungdomsudvalget, 4. februar 2015, pkt. 20:

Børne- og Ungdomsudvalget tog orienteringen til efterretning. 

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 45:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomiudvalget, 23. februar 2015, pkt. 77:

Indstilles taget til efteretning. 

Økonomi

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

På baggrund af genopretningen af CFH udarbejdede Deloitte i maj 2014 en evaluering af CFH. Evalueringen blev fremlagt for byrådet i juni 2014. Evalueringen gjorde status på situationen i CFH, og der blev fulgt op på, hvordan der er arbejdet med Deloittes anbefalinger samt resultaterne af arbejdet. På baggrund af evalueringens resultater vedtog byrådet på et møde den 26. juni 2014, at Center Familie og Handicap skulle udarbejde en tids- og handleplan for, hvordan Center Familie og Handicap ville effektuere udvalgte anbefalinger fra Deloitte, så det sikres, at borgeren i Rebild Kommune får de ydelser, de er berettiget til i henhold til serviceloven og Rebild Kommunes serviceniveau.

”Handleplanen for CFH 2014-2015” blev fremlagt for byrådet på et møde i august 2014. Handleplanens primære fokusområder er: Overholdelse af lovmedholdeligheden og øget systematik og kvalitet i sagsarbejdet. I forlængelse af at byrådet godkendte handleplanen, vedtog byrådet ligeledes at Deloitte skulle foretage yderligere to evalueringer i CFH i henholdsvis januar 2015 (midtvejsevaluering) og august 2015. Af handleplanen fremgår der resultatmål for henholdsvis januar 2015 og august 2015.

Deloitte har i januar 2015 foretaget en midtvejsevaluering i CFH, som gør status på situationen i CFH og følger op på, hvordan der er arbejdet med Deloittes anbefalinger, særligt med fokus på implementeringen af den politisk godkendte ”Handleplan for CFH 2014-2015” herunder CFH’s resultatmål for januar 2015. Midtvejsevalueringen er vedlagt sagen. Evalueringen tager udgangspunkt i anbefalingerne fra de tidligere analyser hvor Deloitte vurderer, i hvilket omfang disse er opnået, og eventuelt hvordan de kan realiseres i det omfang, dette ikke er opnået.

Evalueringen tager afsæt i indsatserne fra ”Handleplan for CFH 2014-2015” (Handleplanen er vedlagt sagen) og dermed:

  1. Ledelsesinformation
  2. Ledelsestilsyn
  3. IT-systemer; DUBU og Care
  4. Styringsdokumenterne; serviceniveaubeskrivelser og administrationsgrundlag
  5. Kompetenceplan
  6. ICS
  7. Ledelsesroller
  8. Styrket distriktssamarbejde.

Indfrielsen af de fastsatte resultatmål for januar 2015 er opridset nedenfor:  

1. Ledelsesinformation

Generelt er der sket en positiv udvikling med hensyn til sagsbehandlingen på alle områder. Alle handleplanens mål for voksenhandicapområdet er indfriet ved årsskiftet 2014/2015. På børnehandicapområdet mangler der fortsat opfølgninger og handleplaner for at have indfriet handleplanens mål. Det er især i § 52 sager (foranstaltningssager) der mangler rettidig data – børnehandicap har ikke mange af de sager. På børnefamilieområdet er der foretaget rettidig opfølgning i størstedelen af sagerne, og der foreligger handleplaner i næsten alle sager –samlet set en positiv udvikling.

2. Ledelsestilsyn

Der er udarbejdet en handleplan for ledelsestilsyn, som beskriver kadencen for og indholdet i det kvalitative ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet sker ud fra Deloittes skabelon, og det er fastsat hvilke paragraffer, tilsynet skal afdække. Det første ledelsestilsyn blev gennemført i oktober 2014 som foreskrevet i handleplanen. Resultaterne herfra blev fremlagt for Børne- og ungdomsudvalget (sager vedr. socialområdet for børn og unge og børnehandicap) og Socialudvalget (sager vedr. voksenhandicap) den 11. og 12. november 2014. Målene i handleplanen er indfriet.

3. IT-systemer; DUBU og Care

DUBU: Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for arbejdet med at implementere DUBU. Der er afholdt flere lukkedage, lavet DUBU cafe og udpeget ekstra superbrugere for at sikre datadisciplinen i DUBU. Der arbejdes fortsat målrettet med DUBU og målet er for januar 2015 er indfriet.

CARE: Der foreligger endnu ikke en projektplan for den fremadrettede anvendelse af CARE, men indsatsen omkring Care er i gang. Der er tilkoblet en ny tovholder på Care, som har fokus på datadisciplin, og som afdækker, hvilke data der kan udtrækkes. Fokus på Care opprioriteres henover foråret 2015.

4. Styringsdokumenterne; serviceniveaubeskrivelser og administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag: CFH har medio oktober 2014 udviklet en projektbeskrivelse for udvikling af administrationsgrundlaget. Der forelægger et større arbejde med viderebygningen af administrationsgrundlaget, da DUBU og ICS har fået ekstra fokus i efteråret 2014. Der vil være ekstra fokus på at få videreudbygget administrationsgrundlaget i løbet af foråret 2015.  

Der er ligeledes en projektbeskrivelse for arbejdet med serviceniveauer. Serviceniveaubeskrivelserne bliver fremlagt for det politiske niveau i marts 2015 med nye serviceniveaubeskrivelser samt tilrettelser i de eksisterende serviceniveaubeskrivelser.

 

5. Kompetenceplan

Der er udarbejdet to kompetenceplaner for henholdsvis paragrafferne på voksenområdet og paragrafferne på børneområdet. For hver paragraf er det beskrevet, hvem der har kompetencen, i hvilke tilfælde afgørelsen skal indstilles til visitationsudvalget, hvem der skal orienteres samt bemærkninger i øvrigt. CFH har nået målet i handleplanen om at udarbejde en kompetenceplan. Kompetenceplanerne er imidlertid stadig nye, og der forelægger fortsat nødvendig fokus på at sikre den fornødne implementering.

6. ICS

Pr. 1. september 2014 blev der ansat en ICS-konsulent i CFH. Det fremgår af planen for implementering af ICS, at i perioden september 2014 til februar 2015, er ICS-konsulentens fokusområde børnefaglige undersøgelser/børnehandicapudredningsmetoden og handleplaner. De foreløbige intentioner med ansættelse af en ICS konsulent er i januar 2015 indfriet.

7. Ledelsesroller

Der er endnu ikke udarbejdet funktionsbeskrivelser for funktionslederne i CFH. Første møde vedr. udarbejdelsen af funktionsbeskrivelserne blev afholdt den 19. januar 2015. Processen er i gang, men der forelægger fortsat en del arbejde før funktionsbeskrivelserne er udarbejdet.

8. Styrket distriktssamarbejde.

Det tidligere kommissorium for distriktssamarbejdet blev evalueret i september 2014, og er efterfølgende blevet politisk godkendt. Der arbejdes løbende på at forbedre samarbejdet med primærsektoren.

Ledelsesinformation og ledelsestilsyn for februar 2015

Som det fremgår af ”Handleplanen for CFH 2014-2014 skulle CFH fremlægge henholdsvis ledelsesinformation og ledelsestilsyn for Sundhedsudvalget og Børne- og ungdomsudvalget i februar 2015. Midtvejsevalueringen fra Deloitte omfatter samme ledelsesinformation og ledelsestilsyn som CFH skulle fremlægge for udvalgene. Derfor vurderes det, at evalueringen erstatter ledelsesinformationen og ledelsestilsynet for februar 2015. Næste ledelsesinformation og ledelsestilsyn fremlægges for udvalgene i maj 2015.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetByrådet vedtog på et møde den 28. august 2014, at Deloitte skulle foretage yderligere to evalueringer af situationen i Center Familie og Handicap. Deloitte har i januar 2015 foretaget en midtvejsevaluering i CFH, hvor det primære fokus har været at undersøge om målene i ”Handleplanen for CFH 2014-2015” er indfriet. Med afsæt i handleplanen er der generelt sket en positiv udvikling i CFH.

Beslutning

Byrådet godkendte flertalsindstillingen fra TMU.

TMU drøfter i april et forslag til proces med henblik på at udarbejde en ny dispositionsplan for Støvring Ådale. Det forudsættes, at lokalrådet og lodsejerne inddrages i processen

Indstilling

- at etape 3 (forlængelsen af Kronhjorten) planlægges først og at anvendelsen ændres til boligbyggeri.

- at der planlægges for rækkehuse i mindst 2 etager.

- at den grønne kile fastholdes.

- at der påbegyndes en dialog med samtlige lodsejere i området for en drøftelse af hvilke planer og tidsperspektiver, som de hver især har for deres ejendomme.

- at arbejdet med udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg igangsættes i løbet af foråret 15.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. januar 2015, pkt. 9:

Sagen udsættes.

Flemming Christensen samt øvrige lodsejere i området inviteres til møde med formand og næstformand for at drøfte planerne.

Administrativ bemærkning:

Som opfølgning på sidste udvalgsmøde afholdes der den 3. februar 2015 møde med lodsejerne. Efter ønske fra Venstre udsendes sagen som tillægsdagsorden til mødet den 4. februar.

Udvalget for Teknik og Miljø, 4. februar 2015, pkt. 34:

Udvalgsformanden orienterede om mødet med lodsejerne.

Nyt forslag til dispositionsplan fra udstykker (dateret 04.02.15) omsendt.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget (Jan Brøndum, Ole Frederiksen, Jeppe Ugilt) indstiller, at det nye forslag til dispositionsplan danner udgangspunkt for planlægningen af næste etape i Støvring Ådale og at den fornødne planlægningsproces startes. Området til offentlige formål flyttes syd for Kronhjorten og centerområdet reduceres.

Morten Lem indstiller den hidtidige dispositionsplan vedrørende institutionsområde fastholdes 

Økonomiudvalget, 11. februar 2015, pkt. 40:

Udsat. 

Bemærkninger

Indstilling fra økonomiudvalgets møde den 23. februar vil foreligge til mødet. 

Økonomiudvalget, 23. februar 2015, pkt. 72:

Et flertal på 6 (Venstre, Den Sociale Fællesliste, Oplandslisten, Det Konservative Folkeparti) indstiller godkendt som indstillet af TMU.

Et mindretal på 1 (Socialdemokratiet) indstiller godkendt som indstillet af mindretallet i TMU.

Et mindretal på 2 (Radikale Venstre) afventer drøftelse på temamødet.

Økonomi

 De respektive perspektiver for anlæg af kommunale veje er redegjort for i ovenstående.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har haft en dialog med lodsejer Flemming Christensen, som ejer en stor del af den jord, der ligger nord for søerne i Støvring Ådale. Forvaltningen har forelagt den politisk godkendte plan, men han er ikke enig, så han har fremsendet en ny plan, som viser hans tanker om arealernes fremtidige anvendelse. Tidligere har han redegjort for, hvorfor han ikke kan se en ordentlig økonomi i at bygge rækkehuse.

Flemming Christensen har lavet et forslag i samarbejde med sin nabo John Hansen dvs. for Kærvej 35 og Kærvej 40. I grove træk, så ønsker han parcelhuse på 27,5 ha af de 32 ha, 2,1 ha med rækkehuse og 2,5 ha, som ikke er anvendelsesbestemt.

De tre af etaperne er nummereret i en prioriteret rækkefølge, hvor han helst vil starte med parcelhuse nærmest søerne (etape 1) og hvor forlængelsen af Kronhjorten er etape 3. Lodsejer har gode erfaringer med at udstykke parcelhuse på Bæveren. Hans forslag er på flere punkter i strid med den oprindelige dispositionsplan. Se bilag både for mails, hans plan og hans plan lagt ovenpå dispositionsplanen. Da forvaltningen i første omgang ønsker en afklaring af, hvilken etape der skal startes med, er den konkrete ansøgning om etape 1 ikke realitetsbehandlet.  

Status i Støvring Ådale er (fra nord):

- Odderen: lokalplanlagt, den kommunale byggemodning er på vej og 32 grunde forventes salgsklare i løbet af foråret 15.

- Grævlingen: 3 kommunale grunde er til salg - dvs. at 24 er solgt. Planlægningen for anden etape på Grævlingen er ikke påbegyndt.

- Bæveren: 12 private grunde til salg på Nyboligs hjemmeside. Dvs. at 110 grunde på Bæveren er solgt.

- Kronhjorten: 1. etape med børnehave og demensplejehjem er afsluttet. Der er plads til flere etaper.  

Der er i år 2006 udarbejdet en dispositionsplan for hele Støvring Ådale, som dækker ca. 100 ha. Dispositionsplanen er tidligere vedtaget i Byrådet og har derfor dannet baggrund for den hidtidige sagsbehandling. Der er dog sket ændringer hen ad vejen, dels på baggrund af fysiske forhold og dels er rækkehusbebyggelsen ændret til parcelhusgrunde. Dermed er bydelen kommet i "underskud" af "ikke parcelhuse".

TMU har senest i november 2013 haft en "generel drøftelse af dispositionsplanen og etapeopdelingen for området". Der besluttede TMU:

- at Kronhjorten udbygges efter det nordligste område

- at 2. etape af Grævlingen, Kronhjorten og Kærvej kan udbygges i den takt efterspørgslen gør det nødvendigt

- at området omkring jernbanestationen fastholdes som centerområde - med etage- og rækkehusbebyggelse umiddelbart øst for.

Rebild Kommune har som planlægning- og bygningsmyndighed andre interesser end lodsejer:

1. TÆT BY

Nærmest Jernbanegade/stationen ønskes en bymæssig bebyggelse og dermed byggeri i mindst 2 og højst 3 etager. På arealerne mod øst ønskes højden gradueret ned til 1 etage i kanten af byen.

Kærvej er i planen lagt i forlængelse af Jernbanegade, dels for at forstærke byens centrum og dels for at øge den visuelle tilknytningen mellem de to bydele.

2. TÆT-LAV  

I en by bør der være boligtilbud til borgerne hele livet, dvs. også til ugifte, par, fraskilte og enker (m/k) - med eller uden børn, hvor et parcelhus og have økonomisk eller praktisk kan være en byrde. Der kan dobbelt-, kæde-, række- eller gårdhavehuse være mere overkommelige. Det kan naturligvis også være lejligheder, villalejligheder eller 'blokke'.

En planløsning med tæt-lav boligbebyggelse i 2 og 3 etager kan fortætte byen - skabe flere boliger på mindre plads. Typisk har man ikke så store private opholdsarealer, men større fællesarealer. Afhængigt af, hvordan de fælles opholdsarealer placeres, så kan de bidrage til et mere åbent by- og landskabsrum på trods af fortætningen - set i forhold til parcelhuse, som typisk ligger hæk mod hæk.

Arealerne nord for søerne på Kærvej eller Kronhjorten ligger maksimalt 1 km fra stationen. I rækkehusbebyggelser er familierne typisk mindre end i parcelhuse, husstandsindkomsten er typisk lavere og bilhyppigheden er typisk lavere, hvorfor de vil have særlig glæde af den stationsnære placering.

3. GRØN KILE

Dispositionsplanen er bygget op om en vejføring langs jernbanen og veje ud i arealet mod øst. Mellem de øst-vestgående veje er der mellem Odderen, Grævlingen, Bæveren og Kronhjorten dalstrøj, som er lavtliggende, fugtige og ubebyggelige - derved har man kunnet bevare den visuelle forbindelse mellem byen og Lindenborg Ådal.

Mellem Kærvej og Kronhjorten er der lavet en grøn kile, men jorden er der god og anvendelig til såvel byggeri, boldbaner, uformel sport, teenagelegeplads eller 'parkanlæg'. Der skal derfor tages stilling til, om denne grønne kile (og udsigterne gennem området) skal fastholdes, reduceres eller fjernes.

Der gøres opmærksom på, at forvaltningen i tråd med den vedtagne plan ved byggesagen for Kærvej 45 har insisteret på, at boligbebyggelsen ikke blev placeret i den grønne kile, men syd for, mens driftsbygningerne ligger nord for den grønne kile.  

4. ANVENDELSE

Etape 3 i Flemmings plan er i dispositionsplanen udlagt til offentlige formål (blå), men der ikke er aktuelle behov for offentligt byggeri. Etapen er, som udgangspunkt på 1,9 ha, som gennemskæres af en vej og arealerne kan ikke sammenlægges med de nuværende institutioner pga. den overordnede nord-sydgående sti, så forvaltningen mener, at arealernes anvendelse bør ændres til boliger.

Et andet aspekt er statens udmelding om at der generelt i Danmark bruge al for meget godt landbrugsjord til boligbebyggelser. Deres nøgletal er 10 boliger pr. ha, hvilket svarer til 1000 m² til hver bolig incl. veje, rabatter og grønne områder. I Støvring Ådale er der - løseligt opmålt - indtil nu ca. 3,3 boliger pr. ha. (For Bæveren alene - uden landskab til regnvandsbassinner mv - er det ca. 5,8 bolig pr. ha). Landskabet i Støvring Ådale gør sit til det lave antal boliger pr. ha., mens arealerne ved Kronhjorten og Kærvej er mere regulære.

ANLÆG

Hvilke områder, der bringes i spil hvornår, kan have en betydning for, hvornår kommunen forventes at foretage investeringer i de respektive vejanlæg. Hvis der åbnes op for en fortsættelse af Kronhjorten skal der ikke etableres nye kommunale veje nu, men hvis der åbnes op for delområde 2 bør vejen ved jernbanen forlænges mod syd og forlægningen af Kærvej igangsættes. Delområde 1 kan måske laves uden nye vejanlæg lige nu, men i givet fald så forspilder man en mulighed for at planlægge for en samlet etape syd for den nye Kærvej.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Ud fra et fremsendt forslag skal der tages stilling til om dispositionsplanen skal ændres.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0