På et dialogmøde for byråd og lokalråd den 24. august blev der drøftet forskellige modeller for uddeling af byzonepuljen. Efter mødet blev lokalrådene bedt om at komme med en tilbagemelding om, hvilken af tre fordelingsmodeller de foretrak. De tre modeller er:
A. Den eksisterende model. Hvert lokalråd får et årligt grundbeløb på 25.000 kr. Økonomiudvalget fordeler de resterende penge - 775.000 kr. - efter ansøgning.
B. Decentral model, hvor en fælles bestyrelse bestående af formændene for lokalrådene årligt fordeler 1 mio. kr. efter ansøgning.
C. Decentral model, hvor hvert lokalråd årligt tildeles ca. 110.000 kr. og derefter fordeler pengene efter ansøgning.
De skriftlige tilbagemeldinger viste, at syv ud af ni lokalråd foretrækker en decentral model, hvor det enkelte lokalråd efter ansøgning selv fordeler sin del af byzonepuljen.
Bemærkninger fra lokalrådene
Støvring-Sørup Lokalråd støtter Model C på den betingelse, at byzonepuljen - efter at der først er afsat et grundbeløb til hvert lokalråd - fordeles efter indbyggertal . Eksempelvis bor der i følge den seneste opgørelse 7.431 personer i Støvring og Sørup. Det tilsvarende tal for Blenstrup er 540 personer. Hvis der ikke er politisk opbakning til at indføre en fordelingsnøgle, der er delvist baseret på indbyggertal, støtter man Model A (den nuværende model). Se bilag, hvor puljen fordeles med varierende grundbeløb samt fordelingsnøgle efter indbyggerantal.
Lokalrådet for Skørping-Rebild ønsker den decentrale model (Model C), og man ønsker selv suverænt at foretage fordelingen. Ydermere bemærkes, at lokalrådet "kun fortsætter, hvis byrådet vælger Model C".
Nørager-Rørbæk, der peger på Model C, nævner, at hvis denne model gennemføres, bør den ledsages af klare retningslinjer for hvem, der kan søge hvem - således at det enkelte lokalråd ikke skal sidde med ansøgninger fra hele kommunen.
To af de ni lokalråd ønsker den nuværende ordning bevaret (Model A). Det drejer sig om lokalrådene i Suldrup og i Blenstrup. Sidstnævnte begrunder valget med, at et lokalråd, der selv skal fordele midlerne, vil bringe sig i en inhabil situation, idet man ikke både kan råde, vejlede og assistere enkelte ansøgere og derefter være dommer over hvem, der skal tildeles hvad.
Konsekvenser af at overlade uddelingen af byzonepuljen til lokalrådene
Såfremt økonomiudvalget vælger at følge ønsket fra et flertal af lokalrådene og lade byzonepuljen blive uddelt decentralt (Model C), bør man være opmærksom på, hvad ændringen betyder - og om der er behov retningslinjer for en decentral uddeling.
Man skal fra politisk hold ligeledes være opmærksom på, at det kan vise sig at være vanskeligere at nedlægge puljen - hvis et sådant ønske skulle opstå - når den først er lagt i hænderne på lokalrådene.
En decentralisering af byzonepuljen til de ni lokalråd medfører endvidere, at man ikke kan støtte særlige projekter med ekstraordinært store beløb.
Derudover kan model C i nogen grad komme til at fungere som tilskud til borgerforeningerne, idet der flere steder er personsammenfald mellem lokalrådets medlemmer og borgerforeningens medlemmer.
Retningslinjer for en decentral uddeling af byzonepuljen
Byrådet godkendte i januar 2012 formålet for byzonepuljen samt principper for uddeling af puljen.
Det godkendte formål med puljen er:
Ansøger skal repræsentere en bredere kreds af borgere i byerne. Der kan således ikke søges fra enkeltpersoner eller foreninger, der kun repræsenterer en smal kreds af borgere, da der ønskes en så bred forankring som muligt i de enkelte byer.
Ansøgninger kan også være forankret i et samarbejde på tværs af byerne.
Der kan søges til enkeltprojekter, og støtten må gerne - ved såkaldt gearing - indgå som kommunal medfinansiering ved eksterne ansøgninger.
Ovennævnte principper kan uændret gælde ved en omlægning til en decentral uddeling af byzonepuljen. Derudover kan der være behov for yderligere retningslinjer. Det kan for eksempel være:
- Formålet kan udvides med følgende tilføjelse: at fremme projekter, der medvirker til at sikre vækst og udvikling i lokalområdet
- Lokalrådet uddeler støtte én gang om året. Det bør ske først på året, så man kan nå at iværksætte de støttede projekter inden for regnskabsåret
- Op til 50 % af det enkelte lokalråds rådighedssum kan overføres til det følgende år, således at man kan spare op til større projekter
- Hvert år kan lokalrådet bruge xx kr. til løbende udgifter, dvs., kontorhold, borgermøder og lignende
- De ansøgte projekter skal afholdes inden for det enkelte lokalråds område. To eller flere lokalråd kan vælge at gå sammen om et projekt, der gavner et større område
- Lokalrådene kan ikke bruge ressourcer til at løse kommunale opgaver - for eksempel bosætningsanalyser og udviklingsplaner, som er en del af kommuneplanen
- Ansøgning sker via ansøgningsskema, som udarbejdes af forvaltningen og ligger på kommunens hjemmeside. Skemaet indeholder oplysninger om ansøgerkreds, lokal proces, målgruppe, totalbudget inklusive finansiering/eget arbejde, nødvendige tilladelser, fremtidig drift og vedligeholdelse mv.
- Projekterne skal være afsluttet inden for en periode på to år
- Lokalrådet indsender regnskab for afsluttede projekter og løbende udgifter ved afslutningen af hver kalenderår