Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Den ny kvalitetsstandard indebærer ikke øgede udgifter på området.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarden er en opdatering af en tidligere kvalitetsstandard på området. Faktuelle forhold er opdateret, og ordlyden er ændret, så den svarer til de øvrige kvalitetsstandarder. Indholdet beskriver ordningen som den er på nuværende tidspunkt, og kvalitetsstandarden medfører ikke ændringer i serviceniveau.

Kvalitetsstandarden omfatter borgere over 18 år. Borgerne kan henvende sig uanmeldt i træffetiderne på kommunens ældrecentre og biblioteker og få hjælp til følgende:

  • Råd og vejledning
  • Hjælp til betjening af høreapparater
  • Isætning af slanger, filter mv.
  • Afhentning af slanger, filter, batterier mv.
  • Hjælp til fremsendelse af høreapparater til reparation
  • Erstatningshøreapparater under reparation
  • Indsamling af brugte batterier
  • Information om høretekniske hjælpemidler
  • Formidling af kontakt til høreinstituttet og høreklinikker
  • Samtale omkring fordele og ulemper ved høreapparat

Borgeren skal som udgangspunkt selv sørge form transport til træffetiden. En del af disse opgaver udføres af plejen, hvis borgeren modtager personlig pleje i hjemmet eller på et ældrecenter.

Ud over at varetage træffetiderne, bevilger de uddannede høreomsorgsmedarbejdere også høretekniske hjælpemidler som fx teleslynge og forstærketelefon. Kommunen behandler ikke længere ansøgninger om tilskud til høreapparater. Dette har været en regional opgave i nogle år.

Forvaltningen indstiller:

at kvalitetsstandarden sendes i høring i Ældrerådet med høringsfrist den 27. oktober 2015

 

Sundhedsudvalget, 22. september 2015, pkt. 140:

Indstillingen blev godkendt.

Supplerende sagsfremstilling:

Ældrerådet foreslår, at der i kvalitetsstandarden informeres om bevilling af nye høreapparater, som ikke foregår i kommunen. Dertil påpeger Ældrerådet, at ordlyden skal rettes fra, at det er nye brugere af høreapparater, der er omfattet af ydelsen, til at det er alle brugere. Ældrerådet ønsker derudover, at det præciseres, at det er plejepersonalets opgave at hjælpe borgere, der får hjemmepleje eller bor på ældrecentre med det daglige vedligehold af høreapparater. Alle forslagene er indarbejdet. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Center Sundhed har udarbejdet en ny kvalitetsstandard for høreomsorg. Kvalitetsstandarden har været i høring i Ældrerådet og indstilles nu til godkendelse. Ældrerådet har foreslået 3 præciseringer, som alle er indarbejdet i kvalitetsstandarden.

Beslutning

Godkendt.

Ole Frederiksen og Jeppe Ugilt deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på i alt 769.220 kr. til forbedring af brandtekniske installationer og slukningsudstyr fase 1
at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af Sundhedsudvalgets rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2015.

Sundhedsudvalget, 10. november 2015, pkt. 147:

Indstillingerne blev godkendt.

Økonomiudvalget, 18. november 2015, pkt. 342:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Sundhedsudvalgets investeringsoversigt for 2015 er afsat i alt 3,2 mio. kr. til en vedligeholdelsesramme af servicearealerne på kommunens ældrecentre og boformer for voksne handicappede. Byrådet godkendte den 29. januar 2015, at anvende 1,36 mio. kr. til diverse renoveringsprojekter samt udskiftning af nødkaldeanlæg. Der resterer således 1,84 mio. kr. af vedligeholdelsesrammen.

Forvaltningen har foranlediget en gennemgang og besigtigelse af kommunens ældrecentre primært med henblik på at få vurderet beredskabet i relation til brand. Der er derfor gennemført en systematisk gennemgang af de brandtekniske installationer og slukningsudstyr på kommunens ældrecentre af en ekstern sikringsrådgiver.

Sikringsrådgiveren lavet en redegørelse vedr. ABA anlæg på de enkelte ældrecentre – som vedlægges i bilag 1. (ABA anlæg er et automatisk brandalarmeringsanlæg, der automatisk giver alarmafgivelse til brandvæsenet, hvis detektorer påvirkes). Desuden er vedlagt sikringsrådgiverens forslag til prioritering af evt. udskiftning. Det fremgår af redegørelserne af om de enkelte ældrecentre, at der generelt ses et behov for at forbedre de brandtekniske installationer og slukningsudstyr. Sikringsrådgiveren har foreslået Rebild Kommune at opdele behovet for forbedringer i 2 faser over 2 år, hvor fase 1 omfatter de ældrecentre med størst behov for forbedringer.

Forvaltningen har på baggrund af sikringsrådgiverens anbefalinger nedenstående forslag til prioritering af vedligeholdelsesrammen. Forslaget svarer til sikringsrådgiverens anbefaling af fase 1, med den undtagelse, at Terndrup Ældrecenter medtages i fase 1.

Ejendom

Beskrivelse

Pris

Haverslev Ældrecenter

Installation af ABA anlæg

148.785 kr.

Rørbæk Ældrecenter

Udvidelse af ABA anlæg

167.385 kr.

Øster Hornum Ældrecenter

Konvertering til nyt DBI-godkendt ABA-anlæg

141.050 kr.

Suldrup Ældrecenter

Udbygning af ABA-anlæg

111.500 kr.

Terndrup Ældrecenter

Opsætning af termodetektorer i demensafsnit

200.500

I alt

 

769.220


Gennemføres ovenstående prioriteringer vil der herefter restere 1,07 mio. kr. til andre akutte eller uforudsete moderniserings- eller vedligeholdelsesprojekter på Ældrecentrenes fællesarealer eller boformer på handicapområdet. Fase 2 af indsatser der vedrører brandtekniske installationer og slukningsudstyr forventes gennemført i 2017.

Der skal af ressourcemæssige årsager anvendes en rådgiver til at gennemføre udbud af opgaverne og til at føre tilsyn med udførelsen af disse. Forvaltningen har, i overensstemmelse med Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik pkt. 4.2., indhentet tilbud fra den rådgiver, der har udarbejdet rapporten i bilag 1 og én yderligere rådgiver. Begge rådgivere kan fagligt løse udbuds- og tilsynsopgaven, og da der er forholdsvis stor forskel på de to rådgiveres priser forventer forvaltningen, at vælge den rådgiver, der har afgivet den laveste pris (ca. 290.000 kr. for udbud og tilsyn med opgaven på alle ældrecentre). Udgiften til rådgiver forventes afholdt af risikostyringsmidler (forsikringsordningen).

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetDer fremlægges forslag til prioritering af vedligeholdelsesramme til anlæg på kommunens ældrecentre og boformer.

Beslutning

Godkendt.

Ole Frederiksen og Jeppe Ugilt deltog ikke i sagens behandling.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0