Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Efterbetalingen har ingen økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune. Staten yder 100 pct. refusion for kommunernes udgifter til efterbetaling af jobpræminen

Sagsfremstilling

STAR har i forbindelse med evaluering af Jobpræmieordningen for enlige forsørgere konstateret, at en gruppe borgere, der var i målgruppen for denne jobpræmieordning, ikke – som angivet i loven – ved ordningens ikrafttræden var blevet orienteret om muligheden for at modtage en jobpræmie i forbindelse med lønindkomst og selvstændig virksomhed i forsøgsperioden. Ligeledes blev kommunerne ikke informeret om, at der skulle udbetales jobpræmie til de pågældende personer, hvis de havde lønindkomst eller selvstændig virksomhed i forsøgsperioden.

Forvaltningen modtog ultimo juni 2017 en liste fra STAR over de personer, der ikke var blevet informeret om ordningen og som følge heraf heller ikke fik beregnet jobpræmie. For Rebild Kommunes vedkommende har i alt 18 personer ikke fået den korrekte orientering og vejledning om ordningen. Forvaltningen har gennemgået sagerne, og der er sendt afgørelse og efterbetalt jobpræmie til 7 personer. De resterende 11 personer har modtaget orienteringsbrev, om at de var omfattet af målgruppen i forsøgsperioden, men at der ikke sker udbetaling af jobpræmie, da de i perioden ikke har haft selvstændig virksomhed eller lønindtægt.

Jobpræmien blev beregnet på baggrund af borgernes månedlige lønindkomst. Der skulle i perioden udbetales 4 % af borgerens lønindkomst dog max 600 kr. pr. måned. Der er efterbetalt i alt 55.500 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Forvaltningen modtog den 30. maj 2017 skrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vedrørende efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere. Jobpræmieordningen for enlige forsørgere, var en forsøgsordning i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012. Årsagen til efterbetalingen er, at kommunerne ved ordningens indførelse ikke fik korrekte oplysninger om, hvilket borgere der var i målgruppen for jobpræmieordningen. 7 borgere i Rebild Kommune har fået efterbetalt tilsammen 55.500 kr. i Jobpræmie. Rebild Kommune har ingen udgifter forbundet med efterbetalingen.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget

  • drøfter forslag til mål for Beskæftigelsesplan 2018 og fremsender dem til høring i Det lokale Arbejdsmarkedsråd
  • godkender tidsplanen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2018

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Sagsfremstilling

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

  • § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
  • Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
  • Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Beskæftigelsesministeren har endnu ikke udmeldt ministermålene for 2018. Forvaltningen har rykket Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De kan ikke svare på, hvornår målene meldes ud. Hvis der skal ske en involvering af Det lokale arbejdsmarkedsråd og LokalMED er det nødvendigt at opstarte processen nu. Derfor foreslår forvaltningen, at indsatsområderne fra Beskæftigelsesplan 2017 fastholdes. Det er forvaltningens vurdering, at områderne fortsat er dækkende for de aktuelle udfordringer i Rebild Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget har dog også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer.

Indsatsområderne i Beskæftigelsesplan 2017 er:

  1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

  1. Flere unge skal have en uddannelse

  1. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

  1. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det lokale arbejdsmarkedsråd foreslås det i lighed med de foregående år, at beskæftigelsesplanen sendes til høring i rådet, selv om det ikke længere er et procedurekrav.

Tidsplan

AMU godkender tidsplan og sender forslag til mål i høring i LAR

4. september 2017

LAR kommenterer forslag til mål

13. september 2017

AMU fastlægger mål for Beskæftigelsesplan 2018

25. september 2017

CAB udarbejder forslag til Beskæftigelsesplan 2018

september-november 2017

Forslag til Beskæftigelsesplan 2018 i høring i MED

15. november 2017

LAR kommenterer forslag til Beskæftigelsesplan 2018

22. november 2017

AMU behandler og godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2018

og sender den videre til ØK og byrådet

4. december 2017

ØK godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2018 og sender den til

endelig godkendelse i byrådet

13. december 2017

Byrådet godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2018

21. december 2017

Beskæftigelsesplan 2018 fremsendes til orientering i RAR

december 2017

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Forvaltningen foreslår at de 4 beskæftigelsespolitiske mål fra 2017 fastholdes og lægges til grund for Rebild Kommunes Beskæftigelsesplan 2018 og har samtidig udarbejdet et forslag til tidsplan for udarbejdelse af planen, som Arbejdsmarkedsudvalget skal tage stilling til.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0