Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Sagsfremstilling

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

  • § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
  • Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
  • Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Indsatsområderne i Beskæftigelsesplan 2017, som blev anbefalet på seneste møde er:

  1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  2. Flere unge skal have en uddannelse
  3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde
  4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Beskæftigelsesministeren har nu udmeldt ministermålene for 2018. Indsatsområderne er:

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

Det er forvaltningens vurdering, at de nye ministermål er overordnede og at områderne fortsat er dækkende for de aktuelle udfordringer i Rebild Kommune. Forvaltningen anbefaler derfor, at indsatsområderne i Beskæftigelsesplan 2018 følger de udmeldte ministermål. Det lokale arbejdsmarkedsråd besluttede på møde den 13. september 2017, at bakke op om denne anbefaling.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stille indikatorer til rådighed, hvilket sikrer muligheden for benchmark i opfølgningen.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsudvalget har på seneste møde truffet beslutning om tidsplan for udarbejdelse af planen og sendt forslag til indsatsområder til kommentering i Det lokale arbejdsmarkedsråd. På seneste møde i Arbejdsmarkedsudvalget blev det foreslået, at fastholde indsatsområderne fra Beskæftigelsesplanen for 2017, idet ministeren ikke havde udmeldt nye mål for 2018. Forvaltningen indstiller, at ministeriets nye indsatsområder danner grundlag for for Beskæftigelsesplanen for 2018.

Beslutning

Udvalget besluttede at lade anbefaling om videreførsel af LAR indgå i overleveringspapir til det kommende arbejdsmarkedsudvalg.

   

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter anbefalingen fra Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Økonomi

Udgifter til mødeafholdelse i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme, og udgør ca. 30.000 kr i 2017.

Sagsfremstilling

I forbindelse med de lokale og regionale beskæftigelsesråds nedlæggelse i 2014, blev det besluttet at oprette et lokalt arbejdsmarkedsråd i Rebild.

Rådets formål er at være ambassadør ud i det lokale arbejdsmarked, hvor medlemmerne kan bidrage med særlig viden, forslag og ideer, som kan understøtte den aktive arbejdsmarkedspolitik, såvel i forhold til borgere som til virksomheder.

Opgaver:

  • Være bindeled og sikre samarbejdet med relevante parter inden for beskæftigelsesområdet
  • Kvalificere det lokalpolitiske beslutningsgrundlag
  • Input og sparringspartner for Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen
  • Understøtte fokus på fastholdelse, rekruttering og udviklingsmuligheder for borgerne

Rådet har afholdt 4 årlige møder, heraf det ene som et fælles seminar med Arbejdsmarkedsudvalget og ledelsen i Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Rådet har bl.a. drøftet: Beskæftigelsesplan og opfølgning derpå, nøgletal Rebild Kommune,  Integrationsgrunduddannelsen (IGU),  Frikommuneforsøgene, Pilotprojekt ift. forebyggelse af sygefravær for beskæftigede og politiske aftaler/ny lovgivning.

Et enigt Råd anbefaler, at Det Lokale Arbejdsmarkedsråd videreføres i den kommende byrådsperiode. Det er rådets vurdering, at forummet medvirker til vidensdeling og er velfungerende i forhold til at sikre samarbejde på tværs af parterne.

Rådet anbefaler, at kommissoriet justeres ift. at VEU får en permanent plads i rådet.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd har evalueret rådets indsats forud for ny Byrådsperiode. Det Lokale Arbejdsmarkedsråd anbefaler, at rådet videreføres.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0