Sagsfremstilling
Forvaltningen modtager ind i mellem henvendelser fra borgere og grundejerforeninger som ønsker, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejene i deres boligområder.
Når vejene er offentlige, er det Kommunen, der afholder udgiften til etablering af denne type tiltag. Forvaltningen modtager dog flere ønsker, end der er afsat midler til at kunne opfylde, hvorfor det er nødvendigt at prioritere. I prioriteringen ses der bl.a. på antallet af politiregistrerede ulykker, trafikmængder, målte hastigheder, vejens beskaffenhed mv.
Det at alle ønsker ikke kan opfyldes her og nu, har medført en forespørgsel om muligheden for brugerbetaling af hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje. Vejlovens §8, stk. 3 giver mulighed for at andre end vejmyndigheden, kan afholde udgifter til vejanlæg, som ikke er omfattet af det almene krav om at offentlige veje skal holdes i den stand som trafikkens art og størrelse kræver.
Beboere på private fællesveje har mulighed for selv at etablere hastighedsdæmpende tiltag på deres veje, når blot tiltagene lever op til gældende lovgivning og vejregler. Politi og vejmyndigheden skal dog godkende tiltagene.
Fordelen ved at tillade brugerbetaling, er at der bliver etableret hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje, hvor borgerne føler sig utrygge, men hvor der ikke er prioriteret en indsats.
Ulempen ved at tillade brugerbetaling er, at nogle områder vil være bedre stillet i forhold til kunne skabe tryghed på vejene, end andre steder. Derudover vil det alt andet lige betyde, at det er dyrere for kommunen at drift et vejanlæg, som er forsynet med hastighedsdæmpende foranstaltninger (fejning, snerydning m.v.), end veje der ikke er.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til retningslinjer for etablering af brugerbetalte tiltag til dæmpning af hastighederne. (se bilag)
Hovedpunkter i retningslinjen:
• Der kan kun etableres brugerbetalte asfalterede vejbump (vurderes som den mest effektive og driftsmæssigt mindst omkostningstunge foranstaltning)
• Der kan kun etableres vejbump på lokalveje klassificeret som ”sekundær” og ”tertiær” (se eksempel jf. bilag)
• Hastighedsdæmpningen må ikke betyde at trafik overflyttes til naboveje.
• Etablering af vejbump kræver at 2/3 af de høringsberettigede adresser giver samtykke.
• Kommune godkender sammen med politiet projektet, og sørger for etableringen, når de nødvendige midler er indbetalt.
• Kommunen varetager driften- og vedligeholdelsen af anlægget