Forvaltningen oplever i øjeblikket en stor efterspørgsel i forhold til udarbejdelse af lokalplaner, da der igennem den seneste tid er anmodet om planlægning for en del projekter, der kræver en lokalplan. Derudover så er salget af erhvervsjord i Støvring og Haverslev steget kraftigt, og Rebild Kommune har stort set ikke flere ledige arealer til salg. Derfor foreslår forvaltningen, for at få opprioriteret erhvervslokalplanerne, at der bruges provenu fra Køb og Salg til at købe en ressourceperson/konsulenthjælp ind, til at udarbejde 3 lokalplaner til udvidelse af erhvervsområderne i Støvring og Haverslev.
De 3 lokalplaner der foreslåes udarbejdet er; Aflastningscentret i Støvring Nord, Erhvervsområdet i Haverslev og Erhvervsområdet vest for motorvejen i Støvring. Da det endnu ikke er endeligt, om det er muligt at udlægge området vest for motorvejen, vil det være planen, at det bliver de to lokalplansområder; Aflastningscentret i Støvring Nord og Erhvervsområdet i Haverslev, som vil blive budt ud, og så tages erhvervsområdet vest for motorvejen i Støvring med som option, hvis det bliver muligt at udlægge arealet til erhvervsformål.
Forvaltningen fik i 2018 udarbejdet 3 boliglokalplaner af en konsulent, der var indkøbt til formålet, hvilket fungerede udmærket.
Fordelen ved at købe sig til hjælp i form af en ressourceperson/konsulent til udarbejdelsen af disse lokalplaner er, at denne ressource bliver kommunens og skal varetage kommunens interesser, ligesom kommunens egne planlægger gør det i dag, og derudover vil forvaltningens øvrige planlægger kunne lave nogle af de andre lokalplaner, der ligger på prioriteringslisten. Derudover adskiller en lokalplan for erhverv sig typisk fra en lokalplan for boliger, idet lokalplanbestemmelserne til erhverv ofte er af en mere teknisk karakter.
I forhold til arbejdet med udarbejdelsen af lokalplanen for Nørager Mejeri, foreslår forvaltningen at sige ja til Nørager Mejeris tilbud om at bidage til den igangsatte erhvervslokalplan med udkast til miljøvurdering og lokalplan. Årsagen til dette er, at der kan være fordele som f.eks. snitflader mellem lokalplanen og miljøvurderingen, som kan være nemmere, når bygherre laver udkast til begge. Det formodes, at forvaltningen herved skal bruge mindre tid på af drøfte de enkelte bestemmelser, da lokalplanbestemmelserne i erhvervslokalplaner ofte er af en mere teknisk karakter. Dette motiveres også af at erhvervslokalplaner adskiller sig fra øvrige lokalplaner, idet virksomhedsejernes mere har fokus på at sikre en hurtig proces og undgå fremtidige nabokonflikter end at opnå en bestemt arkitektonisk karakter i området eller få så mange byggegrunde ind som muligt, uden hensyntagen til f.eks. gode opholdsarealer eller hvordan området kan blive mere attraktivt.
Der gøres dog opmærksom på, at selvom det er en rådgiver, som udarbejder udkastet til lokalplanen for Mejeriet, er det kun en mindre del af en lokalplanproces, også for erhvervslokalplaner. Det betyder, at forvaltningen stadig har mange opgaver ved siden af som f.eks. gennemlæsning og tilretning af udkastet, koordinering med andre afdelinger, interne og eksterne høringer og politiske fremlæggelser.