Den kommende cykelsti mellem Hellum og Skørping vil skulle forløbe igennem naturområder ved Skørping, hvilket kræver en række godkendelser og undersøgelser, for at kunne anlægge cykelstien. Godkendelser og undersøgelser kan stille krav om, at der foretages ændringer til placering af cykelstien. Det er på nuværende tidspunkt usikkert hvornår og om godkendelserne kan forventes, samt hvilke krav disse evt. vil stille til f.eks. placeringen. Det samme gør sig gældende for undersøgelserne.
Derfor anbefales det, at dele arbejdet med anlæg af cykelstien i to faser, illustreret på bilag: 'Etapeopdeling af projektet'.
Vedrørende fase 1
Ved Hellum berører cykelstiprojektet ikke særlige naturområder. Her anlægges cykelstien langs vejen i landbrugsjord. Cykelstien krydser et vandløb og et område med arkæologisk interesse, men det vurderes, at det med meget stor sandsynlighed ikke vil påvirke placeringen af cykelstien.
Vedrørende fase 2
Der er fremsendt ansøgning til Miljøstyrelsen om ophævelse af fredskov, men det er usikkert, hvornår sagen forventes at blive behandlet. Der er i ansøgningen lagt op til et samarbejde mellem Rebild Kommune og Miljøstyrelsen i et forsøg på at være proaktiv, i tilfælde af et ønske om at cykelstien ønskes omlagt.
En ekstern rådgiver har den 14. april 2021 udarbejdet en væsentlighedsvurdering af påvirkningen på naturområderne. Væsentlighedsvurderingen ses i bilag. Umiddelbart er vurderingens konklusion positiv set i forhold til sandsynligheden for realisering af projektet. Ansøgningen til Miljøstyrelsen vil blive suppleret med væsentlighedsvurderingen.
Foruden Miljøstyrelsens behandling i henhold til Skovloven, skal der foretages en række undersøgelser, da projektet berører Natura-2000 Habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Tidshorisonten for disse undersøgelser afhænger af undersøgelsernes resultater.
Det bør tages i betragtning, at der er en risiko for, at cykelstien gennem fase 2 ikke kan realiseres.
Overordnet tidsplan ved opdeling i faser
|
Opgave
|
Tidspunkt
|
Fase 1
|
Erhvervelse af arealer
|
September/oktober 2021
|
Fase 1
|
Anlæg start
|
Ultimo 2021/primo 2022
|
Fase 2
|
Erhvervelse af arealer
|
Primo 2022
|
Fase 2
|
Anlæg start
|
Ca. 2-3 måneder efter erhvervelse
|
På grund af de usikkerheder, der knytter sig til fase 2, anbefales det at opdele projektet i de omtalte to faser. Opdelingen anbefales både for erhvervelse af arealer og for selve anlægsarbejdet.