• tager orienteringen om status på implementering af Jobreformen til efterretning
• godkender de nye sagsflow, herunder fastlæggelse af interne instrukser og serviceniveau

Konsekvenserne af Jobreformen vil fremgå i forbindelse med de løbende økonomivurderinger. Driftsudgifterne afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Med Jobreformen blev der ændret en række regler for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt ledige på integrationsydelse. Fælles for elementerne i reformen er, at de sigter mod at styrke incitamentet til at gå fra offentlig forsørgelse til arbejde. Arbejdsmarkedsudvalget har den 30. november 2015 fået præsenteret elementerne i den politiske aftale fra november 2015, ligesom udvalget på mødet den 9. maj 2016 godkendte en tidsplan for implementering af Jobreformen. De tre centrale elementer i reformen ridses kort op:

Kontanthjælpsloft

Med kontanthjælpsloftet er der sat en grænse for, hvor meget en ledig kan modtage i offentlige ydelser. Hvis en ledig modtager mere i samlede offentlige ydelser end kontanthjælpsloftet, vil der blive reduceret i boligydelserne. Kontanthjælpsloftet er altid højere eller lig med kontanthjælpen, som derfor ikke kan reduceres. Børnerelaterede ydelser er undtaget kontanthjælpsloftet. Formålet er, at give målgrupperne en større gevinst ved at tage deltids- og vikararbejde.

225-timers regel

Med 225-reglen skal de ledige arbejde mindst 225 timer i løbet af et år, for at fastholde retten til den fulde forsørgelse. Personer som ikke vurderes at kunne arbejde 225 timer inden for et år fritages for kravet. Konsekvensen for ugifte ved ikke at have arbejdet mindst 225 timer, er en reduktion i ydelsen på enten 500 kr. eller 1.000 kr. afhængig af forsørgelsessats. For ægtepar som ikke lever op til kravet, bortfalder ydelsen for den ene ægtefælle.

Ændret ret til ferie

De ledige optjener ret til ferie efter 12 måneder på forsørgelse. Retten til ferie nedsættes med Jobreformen fra 5 til 4 uger om året. Derudover kan de ledige maksimalt have to sammenhængende ugers ferie.

Status på implementering af reformen i Rebild:

Jobcentrene har med Jobreformen fået en række ekstra opgaver. Alle borgere i målgrupperne er blevet vurderet i forhold til om de er omfattet af kravet om 225 timer, ligesom relevante ledige er blevet varslet og partshørt i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

Ved opslag den 25. august 2016 er 38 % fritaget for 225-timers reglen, hvilket svarer til 191 ud af de 506 ledige i målgrupperne integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp. Det betyder, at det socialfagligt er vurderet at de pga. helbredsmæssige, sociale eller øvrige vilkår ikke er i stand til at arbejde 225 timer i løbet af et år. Der er tale om et øjebliksbillede. Sagsbehandlerne skal ved hver opfølgningssamtale tage stilling til, om en ledig i en af målgrupperne er omfattet eller fritaget af bestemmelsen. De borgere som ikke er fritaget vil blive berørt af 225 timers reglen fra den 1. oktober 2016.

Derudover har ledere og sagsbehandlere på området været på et seminar, hvor lovændringerne som følge af Jobreformen blev gennemgået og diskutereret. Samtidig var der på baggrund af en revisionsbemærkning på området særligt fokus på ret og pligt. Det udmøntede sig i udarbejdelsen af nye sagsflow, som både understøtter krav og intentioner i reformen og samtidig skærper fokus på overholdelse af ret og pligt. Udkastet til nye sagsflow er vedlagt som bilag. Formålet med de nye, opdaterede sagssflow har været at give sagsbehandlerne et systematisk redskab/huskeliste i forhold til ret og pligt og samtidig at understøtte og implementere intentionerne bag jobreformen i forhold til valg af indsatser. Sagsflow redegør herudover for interne instrukser.

Fastlæggelse af interne instrukser og serviceniveau

Lovgivningen fastlægger minimumskrav i forhold til ret og pligt på området og de udarbejdede sagsflow følger disse minimumskrav. Der er dog enkelte initiativer, hvor det er fundet hensigtsmæssigt at fastlægge interne retningslinjer. Det gælder følgende:

Opfølgningsfrekvens for uddannelsesparate unge:

I forhold til uddannelsesparate unge er den lovgivningsmæssige formulering, at opfølgningsfrekvensen efter den første samtale skal fastlægges ud fra hvad der er nødvendigt. Forvaltningen foreslår, at der fastlægges en intern instruks om, at der skal afholdes opfølgning minimum hver 2. måned. Opfølgningen kan både være telefonisk ift. det tilbud den unge deltager i eller ved personlig opfølgning. Forvaltningen vurderer at denne opfølgningsfrekvens vil understøtte at de unge starter i uddannelse hurtigst muligt og i venteperioder til uddannelsesstart anspores og gives støtte til at finde fritidsarbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse.

Opfølgningsfrekvens for jobparate:

Loven fastlægger at der for jobparate kontanthjælpsmodtagere skal afholdes minimum 2 samtaler indenfor de første 3 måneder og herefter mindst 4 samtaler indenfor 12 kalendermåneder. Forvaltningen foreslår, at målgruppen i lighed med dagpengemodtagere indkaldes hver 4. uge de første 26 uger. Baggrunden er, at der er evidens for, at samtaler er et af de mest effektfulde redskaber overfor jobparate ledige. Desuden er der lagt op til en række hjemmeopgaver, som har til formål at støtte og fastholde den lediges egenansvar for jobsøgning.

Herudover har Arbejdsmarkedsudvalget på sit møde den 6. juni 2016 truffet beslutning om at investere i ansættelse af en særlig jobformidler. Formålet med jobformidleren er at give en ekstra håndholdt indsats til målgruppen i forhold til at opnå selvforsørgelse og dermed understøtte formålet med Jobreformen.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvorvidt der ønskes yderligere besparelsesforslag belyst

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter om, der er forslag, der ønskes yderligere kvalificeret forud for de politiske drøftelser i august.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de budgetmæssige udfordringer for 2017

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. juni 2016, pkt. 45:

Godkendt som indstillet. Efter ønske fra Udvalget udarbejder Forvaltningen yderligere forslag til besparelseskataloget til det kommende møde.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling 

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet d. 6. juni 2016, at der skulle udarbejdes yderligere forslag til sparekataloget. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har efterfølgende udarbejdet to konkrete forslag til besparelser.  

Forvaltningen foreslår en videreudvikling af forslag 4, "Medfinansiering af løntilskud" i besparelseskataloget. Der er i 2016 budgetteret med en nettoudgift på 645.000 kr. svarende til 7,2 helårspersoner på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Dette går til den del af lønudgifterne, som ikke er dækket af løntilskuddet. Således holdes de enkelte arbejdspladser udgiftsfri ved ansættelse af forsikrede ledige med løntilskud, dog har den enkelte arbejdsplads en delvis medfinansiering på 2.000-4.000 kr. pr. måned, hvis pågældende ikke går i job eller uddannelse. 

For at hente en besparelse på 110.000 kr., skal der reduceres med ca. 1,3 helårspersoner i løntilskud, svarende til 6 personer med løntilskud i 2,5 måneder. 

Forslag 1: Lønudgiften til borgere fra andre kommuner

I første halvår af 2016 har der været en udgift på ca. 100.000 kr. vedrørende borgere fra andre kommuner, som er ansat i løntilskud i Rebild Kommune. Det svarer til den samlede udgift for hele 2015. Det tyder således på en stigning fra 2015 til 2016. Der forventes derfor at kunne opnås en besparelse på mindst 110.000 kr., hvis medfinansieringen bortfalder i de tilfælde, hvor arbejdspladsen ansætter ledige fra andre kommuner i løntilskud. Dette vil samtidig kunne have den sidegevinst, at arbejdspladserne i højere grad prioriterer at samarbejde og tilbyde løntilskudsjobs til ledige fra Rebild Kommune.

Forslag 2: Lønudgiften til borger med mindre end et års sammenlagt ledighed

En anden mulighed for at reducerede udgifterne på området, er ved at afgrænse den del af målgruppen, hvor arbejdspladsen holdes fri for udgifter. Med udgangspunkt i de ledige dagpengemodtagere, der har været i løntilskud de seneste måneder, ville en besparelse på mindst 110.000 kr. kunne opnås ved at sætte grænsen ved 9 måneder, således at arbejdspladsens udgiften alene finansieres af Arbejdsmarkedsudvalgets område ved mere end 9 måneders ledighed. Gennemførsel af besparelsesforslaget ville samtidig styrke incitamentet til i stedet at ansætte ledige på kontanthjælp og uddannelseshjælp samt langtidsledige i løntilskud.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de nye besparelsesforslag.

Arbejdsmarkedsudvalget, 15. august 2016, pkt. 56:

Forslagene blev taget til efterretning. Andre nordjyske kommuners praksis i forhold til medfinansering af løntilskud ønskes undersøgt forud for endelig stillingtagen til reduktionsforslagene.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen genoptages.

Svar på rundspørge vedrørende finansiering af offentlige løntilskud:

Forvaltningen har undersøgt de Nordjyske Kommuners praksis i forhold til medfinansiering af offentlige løntilskud. Der er modtaget følgende svar:

I Mariagerfjord og Morsø Kommune afholder institutionerne/de offentlige arbejdspladser selv egenudgiften ved ansættelse af medarbejdere i offentlige løntilskud.

I de øvrige kommuner er det fortsat en pulje under Arbejdsmarkedsudvalgene som medfinansierer de offentlige løntilskud, således at institutionerne/arbejdspladserne ikke har udgifter forbundet med at ansætte ledige i løntilskud.

Økonomiudvalget udmelder den 5. september 2016 budgetramme for fagudvalgene, jfr. vedlagte bilag: sagsfremstilling til Økonomiudvalget. Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget med udgangspunkt her i:

• drøfter og prioriterer besparelsesforslag på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme
• sender forslag og prioritering i høring i LokalMED i Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Nedenfor er der lavet en samlet oversigt over fagudvalgenes andel af en besparelse på henholdsvis 1 og 2 % af servicerammen.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er de budgetgaranterede områder udtaget besparelsesberegningen. De såkaldte budgetgaranterede områder, dækker over arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, som kontanthjælp, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse, introduktionsydelse m.v. Omprioriteringsbidraget er beregnet af servicerammen og efter samme forudsætninger.

Forvaltningen har udarbejdet et samlet besparelseskatalog med en række forslag for udvalgene som samlet udgør ca. 2 %, således at der er et prioriteringsgrundlag for udvalg og Byråd.

Det er planen, at forslagene præsenteres for fagudvalg og Økonomiudvalg på Deres møder i juni, og at de herefter kan indgå i de politiske budgetforhandlinger, der starter i august, alt afhængig af hvilken økonomisk udfordring Rebild Kommune får, blandt andet som følge af økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL.

Det samlede besparelses katalog er grupperet efter udvalg og forvaltningen vil præsentere de konkrete forslag yderligere på mødet.

Udover drøftelse af sparekataloget fremgår det af den vedtagne budgetprocedure for 2017-20, at budgetopgaven i fagudvalgene før sommerferien er drøftelser af indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget.

Dette kunne eksempelvis være med udgangspunkt i eventuelle udfordringer i forhold til resultatet af den løbende økonomiopfølgning på de respektive områder.

Fagudvalgene kan herefter forelægge ideer til drøftelse i det samlede byråd via Økonomiudvalget på en eventuel temadrøftelse før Byrådets møde i juni måned.  Vedlagt som bilag har forvaltningen beskrevet de væsentligste udfordringer for udvalgets område for 2017.