Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvorvidt der ønskes yderligere besparelsesforslag belyst

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter om, der er forslag, der ønskes yderligere kvalificeret forud for de politiske drøftelser i august.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de budgetmæssige udfordringer for 2017

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. juni 2016, pkt. 45:

Godkendt som indstillet. Efter ønske fra Udvalget udarbejder Forvaltningen yderligere forslag til besparelseskataloget til det kommende møde.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling 

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet d. 6. juni 2016, at der skulle udarbejdes yderligere forslag til sparekataloget. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har efterfølgende udarbejdet to konkrete forslag til besparelser.  

Forvaltningen foreslår en videreudvikling af forslag 4, "Medfinansiering af løntilskud" i besparelseskataloget. Der er i 2016 budgetteret med en nettoudgift på 645.000 kr. svarende til 7,2 helårspersoner på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Dette går til den del af lønudgifterne, som ikke er dækket af løntilskuddet. Således holdes de enkelte arbejdspladser udgiftsfri ved ansættelse af forsikrede ledige med løntilskud, dog har den enkelte arbejdsplads en delvis medfinansiering på 2.000-4.000 kr. pr. måned, hvis pågældende ikke går i job eller uddannelse. 

For at hente en besparelse på 110.000 kr., skal der reduceres med ca. 1,3 helårspersoner i løntilskud, svarende til 6 personer med løntilskud i 2,5 måneder. 

Forslag 1: Lønudgiften til borgere fra andre kommuner

I første halvår af 2016 har der været en udgift på ca. 100.000 kr. vedrørende borgere fra andre kommuner, som er ansat i løntilskud i Rebild Kommune. Det svarer til den samlede udgift for hele 2015. Det tyder således på en stigning fra 2015 til 2016. Der forventes derfor at kunne opnås en besparelse på mindst 110.000 kr., hvis medfinansieringen bortfalder i de tilfælde, hvor arbejdspladsen ansætter ledige fra andre kommuner i løntilskud. Dette vil samtidig kunne have den sidegevinst, at arbejdspladserne i højere grad prioriterer at samarbejde og tilbyde løntilskudsjobs til ledige fra Rebild Kommune.

Forslag 2: Lønudgiften til borger med mindre end et års sammenlagt ledighed

En anden mulighed for at reducerede udgifterne på området, er ved at afgrænse den del af målgruppen, hvor arbejdspladsen holdes fri for udgifter. Med udgangspunkt i de ledige dagpengemodtagere, der har været i løntilskud de seneste måneder, ville en besparelse på mindst 110.000 kr. kunne opnås ved at sætte grænsen ved 9 måneder, således at arbejdspladsens udgiften alene finansieres af Arbejdsmarkedsudvalgets område ved mere end 9 måneders ledighed. Gennemførsel af besparelsesforslaget ville samtidig styrke incitamentet til i stedet at ansætte ledige på kontanthjælp og uddannelseshjælp samt langtidsledige i løntilskud.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de nye besparelsesforslag.

Arbejdsmarkedsudvalget, 15. august 2016, pkt. 56:

Forslagene blev taget til efterretning. Andre nordjyske kommuners praksis i forhold til medfinansering af løntilskud ønskes undersøgt forud for endelig stillingtagen til reduktionsforslagene.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen genoptages.

Svar på rundspørge vedrørende finansiering af offentlige løntilskud:

Forvaltningen har undersøgt de Nordjyske Kommuners praksis i forhold til medfinansiering af offentlige løntilskud. Der er modtaget følgende svar:

I Mariagerfjord og Morsø Kommune afholder institutionerne/de offentlige arbejdspladser selv egenudgiften ved ansættelse af medarbejdere i offentlige løntilskud.

I de øvrige kommuner er det fortsat en pulje under Arbejdsmarkedsudvalgene som medfinansierer de offentlige løntilskud, således at institutionerne/arbejdspladserne ikke har udgifter forbundet med at ansætte ledige i løntilskud.

Økonomiudvalget udmelder den 5. september 2016 budgetramme for fagudvalgene, jfr. vedlagte bilag: sagsfremstilling til Økonomiudvalget. Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget med udgangspunkt her i:

• drøfter og prioriterer besparelsesforslag på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme
• sender forslag og prioritering i høring i LokalMED i Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Nedenfor er der lavet en samlet oversigt over fagudvalgenes andel af en besparelse på henholdsvis 1 og 2 % af servicerammen.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er de budgetgaranterede områder udtaget besparelsesberegningen. De såkaldte budgetgaranterede områder, dækker over arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, som kontanthjælp, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse, introduktionsydelse m.v. Omprioriteringsbidraget er beregnet af servicerammen og efter samme forudsætninger.

Forvaltningen har udarbejdet et samlet besparelseskatalog med en række forslag for udvalgene som samlet udgør ca. 2 %, således at der er et prioriteringsgrundlag for udvalg og Byråd.

Det er planen, at forslagene præsenteres for fagudvalg og Økonomiudvalg på Deres møder i juni, og at de herefter kan indgå i de politiske budgetforhandlinger, der starter i august, alt afhængig af hvilken økonomisk udfordring Rebild Kommune får, blandt andet som følge af økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL.

Det samlede besparelses katalog er grupperet efter udvalg og forvaltningen vil præsentere de konkrete forslag yderligere på mødet.

Udover drøftelse af sparekataloget fremgår det af den vedtagne budgetprocedure for 2017-20, at budgetopgaven i fagudvalgene før sommerferien er drøftelser af indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget.

Dette kunne eksempelvis være med udgangspunkt i eventuelle udfordringer i forhold til resultatet af den løbende økonomiopfølgning på de respektive områder.

Fagudvalgene kan herefter forelægge ideer til drøftelse i det samlede byråd via Økonomiudvalget på en eventuel temadrøftelse før Byrådets møde i juni måned.  Vedlagt som bilag har forvaltningen beskrevet de væsentligste udfordringer for udvalgets område for 2017.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget

• tager orienteringen til efterretning og drøfter hvilke initiativer der kan tages, hvis udgifterne til området skal reduceres.
• fremsender sagen til orientering i økonomiudvalget.

Se sagsfremstilling

Basisbudgettet på arbejdsmarkedsområdet udarbejdes med baggrund i forventet aktivitet på området. Regeringen fastlægger serviceniveau i forhold til ledige og sygemeldtes ret til ydelser samt satser for forsørgelsen. Generelt er arbejdsmarkedsområdet præget af hyppige ændringer i lovgivningen samt tilpasninger som følge af ændrede konjunkturer. Vi tager højde for kendte ændringer i budgetforslagene og vi tager desuden afsæt i seneste års forbrug. Herudover beregnes en prisfremskrivning. Nedenfor gennemgås de ændringer, der er indarbejdet i basisbudgettet i 2017, set i forhold til 2016 samt forklaringer herpå for hvert enkelt forsørgelsestype.

Ændringer fra budget 2016 til basisbudget 2017 (forsørgelse)

A-dagpenge

Budgettet for 2017 er reduceret markant som følge af at antal borgere på A-dagpenge forventes reduceret og refusion opjusteret.

Kontantydelse

Antal halveret pga. lav søgning til ordningen.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Ordningen udfases i 2016. De ledige indgår i skøn for øvrige områder, da de typisk vil have ret til kontantydelse eller kontanthjælp.

Løntilskud - privat & offentlig

Opjustering skyldes at udgifter til personlig assistance er steget. Personlig assistance er et redskab til at fastholde medarbejdere i beskæftigelse. Udgiften til løntilskud er nedjusteret.

Jobtræning og seniorjob

Stort set samme niveau og forventet aktivitet.

Kontanthjælp

En mindre opjustering af budgettet, fori der i 2016 er set en lavere gennemsnitlig refusion end ventet samt besparelser på sats som følge af Jobreformen. I forhold til antallet af borgere på kontanthjælp i 2016 forventes en nedgang i 2017, da det forventes at flere vil komme i arbejde pga. højkonjunktur.

Uddannelseshjælp

En mindre opjustering pga. forventet lavere refusion.

Ressourceforløb

Antal opjusteret, som følge af at der med Jobreformen skal ske systematisk målgruppevurdering. Der er dog tale om en relativ lille opjustering, da gennemsnitstaksten i 2016 har været lavere end ventet.

Ledighedsydelse

Antal opjusteret pba. udvikling i 2016.

Sygedagpenge

Nedjusteret budget pga. højere refusion end ventet og fordi antal borgere på sygedagpenge er nedbragt i 2016 som følge af særlig indsats på området.

Jobafklaring

Opjusteret med udgangspunkt i udgiftsniveau og antal i ordningen medio 2016. Reformens forudsætning om, at en lavere ydelse på jobafklaring kan finansiere flere borgere i jobafklaring, ses ikke at være holdbar.

Revalidering

Nedjusteret antal med udgangspunkt i forbruget i 2016.

Integrationsydelse

Opjusteret på baggrund af udmeldte kvotetal for 2016.

Fleksjob

Opjusteret pba. udvikling i antallet i 2016 samt overgang til nye refusioner.

Førtidspension

Antallet er nedjusteret, men posten er opjusteret pga. lavere refusion efter de nye refusionsregler.

Benchmarking: Hvordan klarer Rebild sig i sammenligning med andre kommuner?

Nedenstående tabel viser en benchmark af Rebild i forhold til hele landet, Nordjylland og klyngekommunerne. Klyngerne dækker over kommuner med sammenlignelige rammebetingelser. Overblikket kan give en indikation på, hvordan Jobcenter Rebild performer og hvordan Rebild borgerne klarer sig i sammenligning med andre.

Kilde: Jobindsats.dk

Data: Antal fuldtidspersoner på ydelsen som andel af befolkningen (juni 2016)

Som tabellen viser, modtager færre Rebild borgere offentlig forsørgelse både ved sammenligning med landstal, Nordjylland og klyngekommunerne, som har sammenlignelige rammevilkår. Altså klarer Rebild borgerne under ét sig bedre end borgere i sammenligningsgrundlaget, når det omhandler selvforsørgelse hvilket også afspejles i Rebild Kommunes skatteindtægter.

Ses der på de enkelte forsørgelsestyper er der i 10 ud af 12 forsørgelsestyper færre eller samme andel på ydelse i Rebild Kommune set i forhold til klynger, landstal og Nordjyllandske Kommuner. Kun i to ud af de tolv forsørgelsestyper performer Rebild dårligere end klyngerne, landstallet og de øvrige nordjyske kommuner. Det gælder på jobafklaring og fleksjob.

Andelen af borgere på jobafklaring skal ses i sammenhæng med andelen af borgere der modtager sygedagpenge, idet der er tale om forbundne ydelser. Andelen af sygemeldte i på disse forsørgelsestyper er samlet 2,5 % i Rebild, 2,1 % i hele landet, 2,2 % Nordjylland og 2,4 % i klyngekommunerne.

På samme måde skal andelen på fleksjob ses i sammenhæng med førtidspension - altså de permanente offentlige forsørgelsestyper. Andelen af borgere på permanent offentlig forsørgelse udgør 6,4 % i Rebild, 7,6 % på landsplan, 8,3 % i Nordjylland og 6,8 % i klyngekommunerne. I lyset af den lave andel på førtidspension, er det en positiv tendens, at Rebild Kommune har flere i fleksjob end sammenligningskommunerne. Dette viser, at det i Rebild lykkes at fastholde flere personer på arbejdsmarkedet frem for tilkendelse af førtidspension, som er en varig og passiv forsørgelse.

Udvikling

Jobcentrets borgerrettede kerneopgave er helt overordnet at understøtte, at flest muligt er selvforsørgende. Dette både til fordel for den enkelte borgers såvel som kommunens økonomi. Forvaltningen undersøger derfor løbende best praktice på beskæftigelsesområdet, ligesom der via puljemidler, erfaringsudveksling og prioriteringer søges at udvikle indsatsen med det formål at skabe endnu bedre resultater. Resultaterne på området vil være afhængig af midlerne til indsats for målgruppen. Her er der i basisbudgettet lagt op til at fastholde samme beløb til driftsudgifter i 2017.

Arbejdsmarkedsudvalget har løbende været med til at sætte retning for prioriteringer og investeringer. Senest på udvalgsmødet den 6. juni 2016, hvor det blev besluttet at investere i ansættelse af en særlig jobformidler på kontanthjælpsområdet samt afprøve ny indsats på integrationsområdet. Begge dele med henblik på at reducere antallet af borgere på disse to forsørgelsestyper. I lyset af hvordan Rebild Kommune ligger i ovenstående benchmark er det en udfordring, at komme fra en lav andel af borgere på offentilg forsørgelse og gøre det endnu bedre. Det vil kræve en fortsat investeringsindsats og fokus på at fastholde det lave udgiftsniveau til offentlig forsørgelse i Rebild Kommune. Der har den seneste tid været sat fokus på systematiske gennemgange af alle sygedagpengesager over 26 uger og samtlige jobafklaringsforløb. Dette har vist sig at henholdsvis vende og opbremse et merforbrug i 2016. Også her er der tale om en indsats, som er vedtaget af arbejdsmarkedsudvalget som handleplan i 2016.

Initiativer, som det rent ledelsesmæssigt er vurderet relevant at kigge nærmere på i vinterhalvåret er Jobcentrets virksomhedssamarbejde samt indsatserne i ressourceforløb og jobafklaring, hvor det kunne overvejes at inddrage en ekstern aktør til at medvirke til analyse af indsatsmuligheder for disse målgrupper - udover den betydelige indsats, der allerede er gjort på netop disse områder. Herudover har forvaltningen søgt og fået eksterne puljemidler til at analysere og optimere integrationsområdet, således der også på dette område kan gøres en forstærket indsats for at øge beskæftigelsen.