Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt som indstillet

   

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget:

- tager orienteringen til efterretning

- fremsender sagen til orientering i Uddannelsesrådet

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Kvartalsrapport for 3. kvartal 2016 fra UU Rebild er nu udarbejdet. De aktuelle tal i rapporten er trukket fra UU’s database d. 1/11- 2016. Rapporten giver en status på uddannelsestilknytning, frafald og afbrud for Rebild Kommunes unge opdelt på aldersgrupperne 15-17-årige samt 18-29-årige.

Rapporten viser, at 95,76 % af de 15-17 årige er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse. Der er i alt 46 unge i aldersgruppen som i stedet er i gang med forberedende og udviklende aktiviteter. Af kvartalsrapporten fremgår, hvilke aktiviteter disse unge er i gang med.

Rapporten giver også et overblik over antal afbrudte uddannelser i 2. kvartal 2016 og viser, hvilke uddannelser der er afbrud fra og hvad de unge er i gang med efter deres afbrud. Der har i perioden været 38 afbrudte uddannelsesforløb, hvoraf de 25 unge er i gang med 10. klasse eller ungdomsuddannelse, mens de resterende er i gang med andre aktiviteter end en ungdomsuddannelse, herunder arbejde. Det er værd at bemærke at alle unge er i gang.

Rapporten giver ligeledes et overblik over rettidighed i forhold til UU's forpligtelser omkring kontakt- og tilbudstid i forbindelse med afbrud af uddannelser.

I forhold til de 18-29-årlige er 21 % i gang med en ungdomsuddannelse, 56 % har allerede gennemført og de resterende 23 % er ikke i gang og har ingen ungdomsuddannelsen. For yderligere informationer om, hvad den sidstnævnte gruppe i stedet er i gang med henvises til rapporten.

Hvert år benchmarkes UU centrene på baggrund af to spørgsmål der blev stillet til eleverne i 9-10 klasse:

1. Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil til næste skoleår?

Den samlede benchmarkingscore for alle UU-centrene er 57,8. Benchmarkingen varierer en del blandt UU-Centrene fra 49 til godt 65. For UU Rebild er benchmarkingen på dette punkt 58,4 – altså lidt over den samlede benchmarking, hvilket er tilfredsstillende.

2. Var du inden 1/3 2016 parat til at vælge, hvad du skal til næste skoleår?

Samlet set følte 92% af eleverne sig parate til at vælge, hvad de skal næste år. Igen varierer andelen igen en del blandt UU-centrene; nemlig fra 88% til 95%.

UU Rebilds andel af unge, der føler sig parat til at vælge, er på 92% - altså som landsgennemsnittet.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget.

På udvalgs møde 15. august 2016 blev Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om, at der hvert kvartal vil blive udarbejdet kvartalsrapporter med status på den aktuelle vejledningsindsats. Kvartalsrapporten er en del af den lovbundne kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen og viser den aktuelle status på indsatsen 1/11-2016.

Beslutning

Taget til efterretning

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Sagsfremstilling

Det er i Nordjyllands kredsråds samarbejdsplan for 2016 vedtaget, at samtlige kommuner i politikredsen skal have en fælles procedure for håndtering af sager med borgere i kommunen, der påtænker at udrejse for at deltage i væbnet konflikt eller hjemrejser efter deltagelse i væbnet konflikt.

Procedurerne er til anvendelse af kommunens medarbejdere, i fald der opstår mistanke om eller kendskab til en borgers eventuelle radikalisering; dennes udrejse til - eller hjemrejse fra - væbnet konflikt i udlandet.

Kommandovejene er overskueliggjort på 2 actioncards (se bilag):

1) Actioncard ved hjemrejse fra eller udrejse til væbnet konflikt i udlandet (over 18 år)

2) Actioncard ved hjemrejse fra eller udrejse til væbnet konflikt i udlandet (under 18 år)

 SSP har en koordinerende rolle i handlingsproceduren og har det overordnede ansvar for, at de rette aktører i og uden for kommunen hurtigt informeres og aktiveres.

Actioncards efterbehandles af kommunikation og distribueres ud til de af kommunens medarbejdere, der har borgerkontakt.  

Der vil blive mulighed for at tilgå actioncards elektronisk via Kulissen.

Actioncards har været sendt til høring hos de involverede parter og er også forelagt Det Koordinerende Børneteam og Lokalrådet.

Lokalrådet bakkede op om de nuværende actioncards med forslag om tilføjelse af telefonnumre.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0