Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Byrådet har på sit møde den 26. maj 2016 indskærpet overfor fagudvalgene, at budgetoverholdelse er vigtig. I forbindelse med Økonomivurdering 1 redegjorde forvaltningen for planlagte og igangsatte initiativer med henblik på at skabe balance i det samlede driftsbudget på arbejdsmarkedsområdet. I tråd hermed er der indhentet tilbud fra to eksterne aktører på henholdsvis kontanthjælpsområdet og integrationsområdet. Tilbuddene tager udgangspunkt i en indsats, som skal hjælpe en større andel af borgerne i de to målgrupper i selvforsørgelse.

På baggrund af de modtagne tilbud og efterfølgende dialog med tilbudsgiverne, vil der på mødet blive præsenteret to mulige investeringsforslag på arbejdsmarkedsområdet, som vurderes at kunne have en mulig positiv effekt på arbejdsmarkedsområdets udgiftsside. Især i forhold til casen på kontanthjælpsområdet vil der være tale om en investering, som dog først forventes tjent hjem på sigt og således ikke i 2016. Der lægges derfor op til drøftelser i Arbejdsmarkedsudvalget omkring investeringsvillighed, herunder risikovillighed og prioritering - henset til Byrådets ønske om budgetoverholdelse både i 2016 og frem.

En investering på kontanthjælpsområdet vil indebære en stærkt individuelt orienteret og håndholdt indsats tilpasset den enkelte borger. Dette sker via placering i udviklende og optrænende virksomheds- eller uddannelsesnære aktiviteter, med tæt opfølgning og støtte af tilbudgivers konsulenter. Målgruppen for indsatsen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har mere end et år på offentlig forsørgelse og som ikke er i stand til at varetage et job eller tage en uddannelse. Businesscasen tager udgangspunkt i, at der løbende er 30 kontanthjælpsmodtagere i projektet. Det forventes, at et gennemsnitligt forløb vil have en varighed på 26 uger. Dette vil dog afhænge af en løbende vurdering af den enkeltes progression mod job eller uddannelse.

Businesscasen viser at udgifterne samlet til indsats og forsørgelse ved udgangen af det første år er lavere end ved en uændret indsats. Samtidig er den samlede investering tjent ind efter 18 måneder.

En investering på integrationsområdet er rettet mod at få flere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i løbet af integrationsperioden. Det vil ske ved løbende at tilbyde 20 borgere i integrationsperioden en ekstraordinær indsats parallelt med deres sprogundervisning. Indsatsen indebærer en hurtig afdækning af kompetencer og efterfølgende virksomhedsretttede tilbud. Dette suppleres med en målrettet individuel indsats, der sigter mod at styrke borgerens handlekompetencer og strategier i forhold til at blive integreret på arbejdsmarkedet. Forløbet har en varighed på 13-26 uger. Businesscasen viser, at investeringen allerede er tjent hjem inden for det første år.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Jobcentret har indhentet tilbud fra eksterne aktører og har efterfølgende udarbejdet businesscases. På den baggrund fremlægges to forslag til investeringer i en indsats på henholdsvis kontanthjælps- og integrationsområdet.

Beslutning

Godkendt som indstillet. Efter ønske fra Udvalget udarbejder Forvaltningen yderligere forslag til besparelseskataloget til det kommende møde.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvorvidt der ønskes yderligere besparelsesforslag belyst

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter om, der er forslag, der ønskes yderligere kvalificeret forud for de politiske drøftelser i august.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de budgetmæssige udfordringer for 2017

Sagsfremstilling

Nedenfor er der lavet en samlet oversigt over fagudvalgenes andel af en besparelse på henholdsvis 1 og 2 % af servicerammen.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er de budgetgaranterede områder udtaget besparelsesberegningen. De såkaldte budgetgaranterede områder, dækker over arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, som kontanthjælp, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse, introduktionsydelse m.v. Omprioriteringsbidraget er beregnet af servicerammen og efter samme forudsætninger.

 

Forvaltningen har udarbejdet et samlet besparelseskatalog med en række forslag for udvalgene som samlet udgør ca. 2 %, således at der er et prioriteringsgrundlag for udvalg og Byråd.

Det er planen, at forslagene præsenteres for fagudvalg og Økonomiudvalg på Deres møder i juni, og at de herefter kan indgå i de politiske budgetforhandlinger, der starter i august, alt afhængig af hvilken økonomisk udfordring Rebild Kommune får, blandt andet som følge af økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL.

Det samlede besparelses katalog er grupperet efter udvalg og forvaltningen vil præsentere de konkrete forslag yderligere på mødet.

Udover drøftelse af sparekataloget fremgår det af den vedtagne budgetprocedure for 2017-20, at budgetopgaven i fagudvalgene før sommerferien er drøftelser af indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget.

Dette kunne eksempelvis være med udgangspunkt i eventuelle udfordringer i forhold til resultatet af den løbende økonomiopfølgning på de respektive områder.

Fagudvalgene kan herefter forelægge ideer til drøftelse i det samlede byråd via Økonomiudvalget på en eventuel temadrøftelse før Byrådets møde i juni måned.  Vedlagt som bilag har forvaltningen beskrevet de væsentligste udfordringer for udvalgets område for 2017.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

På Byrådets møde i den 28. april besluttede Byrådet at fagudvalgene skulle udarbejde et besparelseskatalog på 1 % af driftsbudgettet indenfor servicerammen, som værn mod de usikkerheder, der er i forhold til budget 2017, herunder blandt andet omprioriteringsbidrag og finansieringstilskud.

Beslutning

Godkendt

   

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at dagsordenen godkendes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0