Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Det skønnes at Rebild Kommune vil miste 2.5 mio. kr. i refusion som følge af det nedsatte driftsloft i 2016.

Sagsfremstilling

Det følger af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der årligt på finansloven skal fastsættes loft over driftsudgifter til aktivering. Konkret sker det ved, at der for det pågældende år udmeldes et driftsloft indenfor hvilket, kommunen kan hjemtage 50 pct. af udgifterne i statsrefusion.

Det samlede driftsloft består af et driftsloft (driftsloft A) vedrørende de ledighedsrelaterede målgrupper (forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere) og et driftsloft (driftsloft B) vedrørende de øvrige målgrupper (revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse). Derudover har der været udmeldt en ramme for mentorforløb indenfor hvilken, der kan hjemtages 50 pct. i refusion.

Den 30. juni 2015 udmeldte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) de foreløbige driftslofter for 2016 svarende til 11.789,- kr. pr. helårsperson under driftsloft A og 13.894,- kr. pr. helårsperson under driftsloft B.

På baggrund af finanslovsaftalen for 2016 er der efterfølgende foretaget en genberegning af de to driftslofter. Baggrunden har primært været aktiveringsomfanget for 2015, som har været lavere end forventet samt Finansministeriets seneste skøn over bruttoledigheden. Derudover er lovforslag 66, som blev vedtaget 21. december 2015, vedrørende målretning af den aktive indsats på kontanthjælpsområdet, medtaget i genberegningen. Af lovforslag 66 fremgår det, at der forventes et mindre forbrug på mentorforløb, grundet ændret minimumskrav. Ligeledes er det ikke længere muligt at hjemtage refusion på øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Endelig fremgår det af loven, at det er besluttet at fjerne den særskilte mentorramme, og i stedet lægge udgiften ind under driftsudgifterne til aktivering. Tilbuddet om mentor bliver dermed omfattet af driftslofterne.

På den baggrund blev der den 18. december 2015 udmeldt den endelige fastsættelse af driftslofter over refusion af driftsudgifter ved aktivering for 2016.

De endelige driftslofter for 2016 er opgjort til 10.813,- kr. pr. helårsperson under driftsloft A og 9.745,- kr. pr. helårsperson under driftsloft B.

Ressourceforløbsmodtagere er fortsat ikke omfattet af driftsloftet, hvilket betyder, at der kan hjemtages 50 pct. i statsrefusion af samtlige aktiveringsudgifter.

De samlede konsekvenser af nedsættelse af driftsloftet samt fjernelse af den særskilte mentorramme skønnes at svare til en samlet reduktion på 5 mio. kr. i 2016, sammenlignet med den foreløbige udmeldte ramme. Såfremt hele driftsloftet udnyttes vil Rebild Kommune miste 2.5 mio. kr. i refusion.

Center Arbejdsmarked og Borgerservice vil på den baggrund igangsætte en proces, hvor eksisterende tilbuds omfang og effekt vurderes med henblik på at sikre en løbende tilpasning til den nye økonomiske ramme. Investeringer i aktiviteter skal dog altid ses i sammenhæng med udviklingen i udgifter til forsørgelsesudgifter. Arbejdsmarkedsudvalget har på seneste møde den 11. januar 2016 ønsket forslag fra forvaltningen til investeringsindsatser, som er mulige at gennemføre indenfor den eksisterende budgetramme i 2016. De nedsatte driftslofter medfører behov for yderligere prioritering af indsatserne samt beslutning vedrørende omfanget af investering i indsatser.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

De endelige driftslofter over refusion af driftsudgifter til aktivering er nu genberegnet og endeligt udmeldt. Der er, i forhold til de første udmeldinger, sket en betydelig nedsættelse af driftslofterne. Dette betyder, at Rebild Kommune, i forhold til forventede refusioner, skønnes at miste 2.5 mio. kr.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt, herunder de næste skridt i implementeringsprocessen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning
at udvalget drøfter og godkender de næste skridt i implementeringsprocessen

Økonomi

Ressourcer til udmøntning af strategien afholdes indenfor rammen.

Sagsfremstilling

Jobcentret har det seneste år udrullet den nye virksomhedsservicestrategi, som blev fastlagt på baggrund af en virksomhedsundersøgelse i 2014. Strategien har blandt andet det formål at systematisere virksomhedskontakten yderligere og være efterspørgselsorienteret i forhold til virksomhedernes ønsker til samarbejde med Jobcentret.

Jobcentrets ydelser og samarbejdsgrad med virksomhederne er samlet i tre servicepakker, som betegnes henholdsvis guld, sølv og bronzepakken. Guldpakken giver flest serviceydelser fra Jobcentret, men forudsætter samtidig også forventning om, at virksomheden indgår som samarbejdspartner med jobcenteret om at løfte nogle af de svære opgaver, herunder stiller træningsbaner til rådighed for borgere der er langt fra arbejdsmarkedet og for hvem det kan være svært at indgå på en almindelig arbejdsplads. 

Arbejdsmarkedsudvalget traf på sit møde den 10. november 2014 beslutning om først at prioritere de samarbejdspartnere Jobcentret i forvejen har et godt samarbejde med, og derefter udrulle strategien til nye virksomheder. Der arbejdes hele tiden med at udvide antallet af samarbejdspartnere – både branchemæssigt men også samarbejdsgraden. Det første store skridt er taget i 2015 med at få proffesionaliseret Jobcentrets måde at samarbejde med virksomheder på. Herunder har Jobcentret arbejdet på at systematisere samarbejdet via skriftligt overblik, øge vidensdeling på tværs af afdelinger i Jobcentret og få tydeliggjort ydelserne overfor virksomhederne via en efterspørgselsorienteret forventningsafstemning samt udarbejdelse af faktaark.

Omfang og resultater af virksomhedsbesøg

Der har siden februar 2015 været 245 servicebesøg på virksomheder, både i og udenfor kommunen. Besøgene har resultateret i følgende.

Guldpakker: 30 besøg

Sølvpakker: 98 besøg

Bonzepakker: 89 besøg

Ingen pakke (ad hoc samarbejde): 28 besøg

For servicebesøg ved virksomheder hvor resultatet er ”ingen pakke” er aftalen, at disse virksomheder tager kontakt til Jobcenteret, når der opstår et behov. De har fået information om hvad Jobcenteret kan tilbyde af services og samarbejdsmuligheder.  Med servicepakkerne følger også opfølgning, som er henholdsvis halv – og helårlige.

Oplevelsen ude i virksomhederne er, at der bliver taget godt mod Jobcenteret som samarbejdspartner, både i og udenfor kommunen. Der er interesse for de kommunespecifikke faktaark, og der opleves god dialog om, hvordan samarbejdet kan se ud i fremtiden. Reaktionstid på henvendelser fra virksomheder er typisk fra et par timer til en arbejdsdag. I strategien er der sat en øvre grænse på 24 timers reaktionstid.

I Beskæftigelsesplanen for 2016 er der sat mål om, at:

- samarbejdsgraden med virksomhederne i Rebild Kommune skal være min. 40 % ved udgangen af 2016

- der er indgået samarbejdsaftaler med yderligere 20 nye virksomheder i form af enten guld- eller sølvpakke

Implementeringsprocessen – forvaltningens forslag til det videre forløb

Der er forvaltningens vurdering af ovenstående mål i Beskæftigelsesplanen kan medvirke til at udbygge det rummelige arbejdsmarked, som er en forudsætning for at "få alle med". Der har i 2015 været fokus på at få lavet besøg og at udvide en vidensdatabase af virksomhedsoplysninger til brug for alle rådgivere og konsulenter i Jobcentret. Næste skridt er at få mest muligt udbytte ud de indgåede serviceaftaler, således at Jobcentrets målgrupper får øgede muligheder for fastholdelse, job eller virksomhedsrettet indsats. Jobcentret vil herunder øge fokus på forebyggende eller tidlig kontakt ift. fastholdelsesaftaler. Herudover ønsker Jobcentret i højrere grad at blive anvendt som rekrutteringskanal og som sparringspartnere ift. fremtidig opkvalificering. Desuden forventer Jobcentret, at udvidelsen af guld- og sølvpakker kan medvirke til, at de målgrupper, der har størst behov for øvebaner i virksomhederne, får lettere adgang til dette.

I kraft af det nye fagsystem der er skiftet til i december 2015 er der endvidere nye muligheder for den skriftlige systematisering af indsatsen. Det er målet, at rekrutteringer, ordinære jobåbninger, løntilskudstillinger, og virksomhedspraktikker kommer til at være opslået i fagsystemet – og at der kan udtrækkes aktuelle åbninger af samtlige medarbejdere, som kan bruges ved borgersamtaler.

Herudover finder forvaltningen det hensigtsmæssigt at sætte fokus på markedsføring, at udkomme med nyhedsbreve til virksomheder samt styrke samarbejdet med henholdsvis Business Rebild, uddannelsessteder og nabokommuner.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

I starten af 2015 gik  Jobcentret i gang med at implementere en ny virksomhedsservicestrategi. Strategien har taget afsæt i en virksomhedsundersøgelse i 2014, som afdækkede virksomhedernes ønsker til og behov for Jobcentrets service. Ud fra virksomhedsundersøgelsen blev der kortlagt 4 hovedoverskrifter som der samarbejdes indenfor, disse er rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af medarbejdere, opkvalificering og samarbejdsaftaler med virksomhederne om ledige der er længst fra arbejdsmarkedet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0