I forbindelse med at flygtninge meddeles opholdstilladelse i Danmark, træffer Udlændigestyrelsen afgørelse om i hvilken kommune, flygtningen skal bo (visitering). Afgørelsen træffes ud fra de aftalte kommunekvoter, pågældendes personlige forhold samt forholdene i kommunen. En boligplaceret udlænding er omfattet af bestemmelserne i Integrationsloven i en 3-årig periode fra den dag, hvor opholdstilladelse er givet.
Det følger af Integrationslovens § 18, at flygtninge kan fortsætte deres deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis tilflytningskommunen godkender at overtage ansvaret.
Flyttebestemmelsen i Integrationsloven omfatter alle udlændinge, der skal tilbydes et integrationsprogram. Det vil sige, at flygtninge og familiesammenførte med opholdsgrundlag efter Udlændingeloven kun kan fortsætte deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis den nye kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Kommunen SKAL dog overtage ansvaret efter anmodning herom, hvis det efter en konkret vurdering har væsentlig betydning for en flygtnings integrationsforløb. Ifølge indenrigsministeriets bemærkninger er det primært i forhold til job og uddannelse (og såfremt der ikke er transportmuligheder) eller hvis der foreligger særlige personlige forhold, som taler for en flytning. Som eksempel nævnes sygdom blandt nære pårørende.
Der er i princippet ikke noget i Integrationsloven, der forhindrer, at flygtninge kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har visiteret dem til. Men hvis tilflytningskommunen efter en konkret vurdering afviser at overtage ansvaret for integrationsindsatsen, får det konsekvenser for flygtningens adgang til tilbud om integrationsindsats, en anvist bolig efter reglerne i Integrationsloven, integrationsydelse samt tidspunktet for, hvornår han/hun kan få permanent opholdstilladelse. Tilflytningskommunen er i disse tilfælde ikke forpligtiget til at give tilbud om integrationsindsats. Baggrunden for reglerne er et ønske om at skabe de bedst mulige betingelser for en vellykket integration ved at visitere jævnt til kommunerne. Såfremt en flygtning meddeles afslag, har pågældende mulighed for at klage til Ankestyrelsen.
Der er kun få praksisafgørelser på området og ingen praksisafgørelser fra Ankestyrelsen siden 2005. Rebild Kommune har aktuelt modtaget en forespørgsel fra en flygtning, som ønsker at tilflytte kommunen. Det er den første forespørgsel kommunen har modtaget efter kommunalreformen. Flere flygtninge har ønsket at fraflytte Rebild Kommune inden udløbet af deres 3 års integrationsperiode. Forvaltningen oplever at praksis i de kommuner, som flygtningene har anmodet om at overtage ansvaret er, at de alene godkendes når der har været tale om tilflytning på grund af job og uddannelse. Jævnført forvaltningens kompetenceplan for Integrationsloven, ligger beslutningskompetencen hos funktionsleder.
Forvaltningen ønsker at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter principperne for, hvornår Rebild Kommune godkender at overtage integrationsansvaret efter en anmodning herom og såfremt der ikke er tale om en "skal"-opgave i forhold til Integrationsloven. Der foreslås vedtagelse af et af følgende tre principper for Rebild Kommunes godkendelse af integrationsansvaret:
A: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for alle flygtninge, der anmoder kommunen herom.
B: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for flygtninge, som f.eks. har familie bosiddende i kommunen eller ud fra andre lokale principper.
C: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte af afvise overtagelse af integrationsprogrammet, såfremt der ikke er tale om job, uddannelse eller sygdom hos nærtstående familiemedlem (skal-opgaven).
Udvalget bør være opmærksom på, at mulighed A og B risikerer at øge kommunens udgifter på integrationsområdet alt efter efterspørgslen på tilflytning.
Udskriv
Læs højt
