Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt. Arbejdsmarkedsudvalget udtrykte tilfredshed med resultaternes positive udvikling. Der ønskes gennemført en undersøgelse igen i slutningen af 2016.

Indstilling

at udvalget drøfter tilfredshedsundersøgelsens resultater
at udvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Jobcenter Rebild gennemførte i efteråret 2014 en borgertilfredshedsundersøgelse og udarbejdede som opfølgning derpå, en handleplan med initiativer der skulle understøtteen fortsat opmærksomhed på at sikre fokus på borgerens oplevelse af kontakten med jobcenteret. Det blev besluttet på arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 12. januar 2015, at handleplanens resultater skulle evalueres efter et år. På den baggrund har Jobcenter Rebild iværksat en opfølgende borgertilfredshedsundersøgelse.

I oktober 2015 blev den opfølgende borgertilfredshedsundersøgelse fase 2 gennemført blandt borgere med kontakt til jobcentret inden for ledighedsgrupperne dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og ledighedsydelse.

Formålet med undersøgelsen var at skabe synlighed for effekten af  handleplanens initiativer, ved  at sammenligne borgerens oplevelse af kontakten med Jobcenter Rebild set i forhold til den første undersøgelse.

Borgertilfredshedsundersøgelsen har fire hovedtemaer; vurderinger af telefonisk kommunikation, skriftlig kommunikation, samtaler og hjælp til jobsøgning samt general vurdering af jobcenteret.

Undersøgelsens hovedbudskaber:

  • Den telefoniske og skriftlige kommunikation er generelt velfungerende og andelen af ikke-tilfredse borgere i 2014 er blevet betydelig reduceret i 2015, hvorved det kan konkluderes at den generelle tilfredshed er steget.
  • I 2015 viser borgerne et højt tilfredshedsniveau i forhold til at medarbejderne lagde vægt på hvad borgerne havde at sige og at de var interesseret i at finde løsninger sammen. I kontrast hertil peger undersøgelsen på, at borgerne oplever at medarbejderne ikke har den tilstrækkelige viden om arbejdsmarked og uddannelse, samt at de ikke oplever at deres muligheder for job eller uddannelse forøges gennem samarbejde med jobcentret.
  • Borgerne oplever generelt, at de har indflydelse på de tilbud, som de deltager i. Borgerne oplever, at de bliver mødt med respekt, og at få den information og vejledning, der er brug for.
  • I forhold til vejledning i forbindelse med jobsøgning, oplever næsten halvdelen af borgerne at få den tilstrækkelige vejledning.
  • Andelen af borgere der oplevede kontakten med jobcenteret som ikke-tilfredsstillende er betydeligt reduceret på ALLE områder og flere med op til 50 %. Det betyder, at borgernes generelle opfattelse af samarbejdet med Jobcenter Rebild er blevet mere positiv.

På baggrund af undersøgelsens resultater, skal der fortsat være fokus på udvalgte områder for at optimere borgerens oplevelse af samarbejdet med jobcenteret. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har i efteråret 2015 udarbejdet pejlemærker for indsatsen i 2016. De områder hvor undersøgelsen peger på potentiale for forbedring, er omfattet af de pejlemærker der er valgt at sætte fokus på i 2016. Der vil i 2016 være øget fokus på job- og uddannelsesrettede samtaler (job- og uddannelsesmål), herunder øget viden til medarbejderne om arbejdsmarkedet regionalt og lokalt, udvikling af formidlingsredskab omkring arbejdsmarkedet og jobåbninger og synliggørelse af infokanaler om uddannelse og jobmuligheder. Ligeledes er der plan for implementering af selvbetjeningsredskaberne Planner og Joblog, der kan være med til at borgeren får mulighed for mere medindflydelse og ansvar.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Jobcenter Rebild har, som opfølgning på undersøgelsen i 2014, gennemført fase 2 af borgertilfredshedsundersøgelse blandt ledige og sygemeldte borgere med tilknytning til jobcenteret. Formålet med undersøgelsen var at følge udviklingen samt vurdere effekten af den iværksatte handleplan.

Generelt er resultatet af undersøgelsens fase 2 tilfredsstillende og med flere forbedringer i forhold til første undersøgelse. Der er dog områder der fortsat skal være fokus på for at forbedre samarbejdet med borgerne. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har udarbejdet pejlemærker og strategi for 2016, hvori undersøgelsens resultater omkring forbedringspotentiale imødekommes.

Beslutning

Et flertal bestående af Søren Konnerup, Jens Laurits Pedersen og Holger Pedersen ønsker princip C som grundlag for sagsbehandling af overtagelse af integrationsansvar.

   

Henrik Christensen og Lars Hørsman ønsker model A, og ønsker sagen videresendt til Byrådet.

Indstilling

at udvalget drøfter principper for, hvornår Rebild Kommune siger ja til at overtage integrationsansvaret for flygtninge, som indgiver anmodning herom.
at udvalget træffer beslutning om enten princip A, B eller C beskrevet i sagsfremstillingen.

Økonomi

Afhænger af udvalgets beslutning. Ved overtagelse af integrationsansvaret medfølger udgifter til f.eks. integrationsprogram og forsørgelse. Overtagelse af integrationsansvaret for flygtninge som anmoder om at flytte til Rebild Kommune tæller ikke med i forhold til visitering i henhold til kommunekvoterne og må derfor påregnes som en merudgift.

Gennemsnitlige udgifter til integration - ydelse og indsats i 2015

Årlig nettoudgift

7.398.600

Årlig bruttoudgift

23.610.300

Grundtilskud

1.394

Gns. netto pr. md

5.307

Gns. brutto pr. md

16.937

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0