Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Jobcenter Rebild gennemførte i efteråret 2014 en borgertilfredshedsundersøgelse og udarbejdede som opfølgning derpå, en handleplan med initiativer der skulle understøtteen fortsat opmærksomhed på at sikre fokus på borgerens oplevelse af kontakten med jobcenteret. Det blev besluttet på arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 12. januar 2015, at handleplanens resultater skulle evalueres efter et år. På den baggrund har Jobcenter Rebild iværksat en opfølgende borgertilfredshedsundersøgelse.

I oktober 2015 blev den opfølgende borgertilfredshedsundersøgelse fase 2 gennemført blandt borgere med kontakt til jobcentret inden for ledighedsgrupperne dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og ledighedsydelse.

Formålet med undersøgelsen var at skabe synlighed for effekten af  handleplanens initiativer, ved  at sammenligne borgerens oplevelse af kontakten med Jobcenter Rebild set i forhold til den første undersøgelse.

Borgertilfredshedsundersøgelsen har fire hovedtemaer; vurderinger af telefonisk kommunikation, skriftlig kommunikation, samtaler og hjælp til jobsøgning samt general vurdering af jobcenteret.

Undersøgelsens hovedbudskaber:

• Den telefoniske og skriftlige kommunikation er generelt velfungerende og andelen af ikke-tilfredse borgere i 2014 er blevet betydelig reduceret i 2015, hvorved det kan konkluderes at den generelle tilfredshed er steget.
• I 2015 viser borgerne et højt tilfredshedsniveau i forhold til at medarbejderne lagde vægt på hvad borgerne havde at sige og at de var interesseret i at finde løsninger sammen. I kontrast hertil peger undersøgelsen på, at borgerne oplever at medarbejderne ikke har den tilstrækkelige viden om arbejdsmarked og uddannelse, samt at de ikke oplever at deres muligheder for job eller uddannelse forøges gennem samarbejde med jobcentret.
• Borgerne oplever generelt, at de har indflydelse på de tilbud, som de deltager i. Borgerne oplever, at de bliver mødt med respekt, og at få den information og vejledning, der er brug for.
• I forhold til vejledning i forbindelse med jobsøgning, oplever næsten halvdelen af borgerne at få den tilstrækkelige vejledning.
• Andelen af borgere der oplevede kontakten med jobcenteret som ikke-tilfredsstillende er betydeligt reduceret på ALLE områder og flere med op til 50 %. Det betyder, at borgernes generelle opfattelse af samarbejdet med Jobcenter Rebild er blevet mere positiv.

På baggrund af undersøgelsens resultater, skal der fortsat være fokus på udvalgte områder for at optimere borgerens oplevelse af samarbejdet med jobcenteret. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har i efteråret 2015 udarbejdet pejlemærker for indsatsen i 2016. De områder hvor undersøgelsen peger på potentiale for forbedring, er omfattet af de pejlemærker der er valgt at sætte fokus på i 2016. Der vil i 2016 være øget fokus på job- og uddannelsesrettede samtaler (job- og uddannelsesmål), herunder øget viden til medarbejderne om arbejdsmarkedet regionalt og lokalt, udvikling af formidlingsredskab omkring arbejdsmarkedet og jobåbninger og synliggørelse af infokanaler om uddannelse og jobmuligheder. Ligeledes er der plan for implementering af selvbetjeningsredskaberne Planner og Joblog, der kan være med til at borgeren får mulighed for mere medindflydelse og ansvar.

Afhænger af udvalgets beslutning. Ved overtagelse af integrationsansvaret medfølger udgifter til f.eks. integrationsprogram og forsørgelse. Overtagelse af integrationsansvaret for flygtninge som anmoder om at flytte til Rebild Kommune tæller ikke med i forhold til visitering i henhold til kommunekvoterne og må derfor påregnes som en merudgift.

Gennemsnitlige udgifter til integration - ydelse og indsats i 2015

I forbindelse med at flygtninge meddeles opholdstilladelse i Danmark, træffer Udlændigestyrelsen afgørelse om i hvilken kommune, flygtningen skal bo (visitering). Afgørelsen træffes ud fra de aftalte kommunekvoter, pågældendes personlige forhold samt forholdene i kommunen. En boligplaceret udlænding er omfattet af bestemmelserne i Integrationsloven i en 3-årig periode fra den dag, hvor opholdstilladelse er givet.

Det følger af Integrationslovens § 18, at flygtninge kan fortsætte deres deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis tilflytningskommunen godkender at overtage ansvaret.

Flyttebestemmelsen i Integrationsloven omfatter alle udlændinge, der skal tilbydes et integrationsprogram. Det vil sige, at flygtninge og familiesammenførte med opholdsgrundlag efter Udlændingeloven kun kan fortsætte deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune, hvis den nye kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Kommunen SKAL dog overtage ansvaret efter anmodning herom, hvis det efter en konkret vurdering har væsentlig betydning for en flygtnings integrationsforløb. Ifølge indenrigsministeriets bemærkninger er det primært i forhold til job og uddannelse (og såfremt der ikke er transportmuligheder) eller hvis der foreligger særlige personlige forhold, som taler for en flytning. Som eksempel nævnes sygdom blandt nære pårørende.

Der er i princippet ikke noget i Integrationsloven, der forhindrer, at flygtninge kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har visiteret dem til. Men hvis tilflytningskommunen efter en konkret vurdering afviser at overtage ansvaret for integrationsindsatsen, får det konsekvenser for flygtningens adgang til tilbud om integrationsindsats, en anvist bolig efter reglerne i Integrationsloven, integrationsydelse samt tidspunktet for, hvornår han/hun kan få permanent opholdstilladelse. Tilflytningskommunen er i disse tilfælde ikke forpligtiget til at give tilbud om integrationsindsats. Baggrunden for reglerne er et ønske om at skabe de bedst mulige betingelser for en vellykket integration ved at visitere jævnt til kommunerne. Såfremt en flygtning meddeles afslag, har pågældende mulighed for at klage til Ankestyrelsen.

Der er kun få praksisafgørelser på området og ingen praksisafgørelser fra Ankestyrelsen siden 2005. Rebild Kommune har aktuelt modtaget en forespørgsel fra en flygtning, som ønsker at tilflytte kommunen. Det er den første forespørgsel kommunen har modtaget efter kommunalreformen. Flere flygtninge har ønsket at fraflytte Rebild Kommune inden udløbet af deres 3 års integrationsperiode. Forvaltningen oplever at praksis i de kommuner, som flygtningene har anmodet om at overtage ansvaret er, at de alene godkendes når der har været tale om tilflytning på grund af job og uddannelse. Jævnført forvaltningens kompetenceplan for Integrationsloven, ligger beslutningskompetencen hos funktionsleder.

Forvaltningen ønsker at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter principperne for, hvornår Rebild Kommune godkender at overtage integrationsansvaret efter en anmodning herom og såfremt der ikke er tale om en "skal"-opgave i forhold til Integrationsloven. Der foreslås vedtagelse af et af følgende tre principper for Rebild Kommunes godkendelse af integrationsansvaret:

A: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for alle flygtninge, der anmoder kommunen herom.

B: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte at godkende overtagelse af integrationsprogrammet for flygtninge, som f.eks. har familie bosiddende i kommunen eller ud fra andre lokale principper.

C: Rebild Kommune kan efter konkret vurdering beslutte af afvise overtagelse af integrationsprogrammet, såfremt der ikke er tale om job, uddannelse eller sygdom hos nærtstående familiemedlem (skal-opgaven).

Udvalget bør være opmærksom på, at mulighed A og B risikerer at øge kommunens udgifter på integrationsområdet alt efter efterspørgslen på tilflytning.