Aftalen betyder en økonomisk håndsrækning til kommunerne. Langt den største del af midlerne går til etablering af midlertidige og permanente boliger. Der er med aftalen afsat midler til følgende:

• 640 millioner kroner til etablering af permanente boliger
• 150 millioner kroner til etablering af midlertidige boliger
• 225 millioner kroner til forhøjet grundtilskud til flygtninge
• 25 millioner kroner i 2016 og 50 millioner kroner i 2017 til en styrket jobindsats for flygtninge
• Refusion af driftsudgifter til midlertidig indkvartering

Udover aftalen er der enighed mellem regeringen og KL om, at drøfte økonomien i forbindelse med økonomiforhandlingerne vedrørende kommunernes økonomi for 2017.

Budgetvejledning i forhold til de økonomiske elementer i aftalen er under udarbejdelse. Forvaltningen fremlægger overblik over økonomien i aftalen, når konsekvenserne for Rebild Kommune kan beregnes, herunder når vilkårene for fordeling er kendt.

Regeringen og KL har under overskriften "bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" indgået en topartsaftale den 18. marts 2016. Aftalen ligger i forlængelse af og udmønter "delaftalen om øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen", som regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt som led i trepartsforhandlingerne. Drøftelserne, som ligger til grund for aftalen, har blandt andet taget udgangspunkt i forslag til en bedre og billigere integrationsindsats. Aftalen rummer dels en økonomisk håndsrækning til kommunerne, dels en række elementer, som har til formål at trimme og forbedre integrationsindsatsen.

Regeringen og KL har indgået aftale om mere end 50 initiativer indenfor følgende temaer:

• Styrkede muligheder for boligplacering
• Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats
• Tidlig indsats
• Styrket beskæftigelsesindsats
• Øget brug af medbragte kompetencer
• Erhvervsrettet danskuddannelse
• Fokuseret finansiering

For yderligere henvises til bilag med aftaleteksten, hvori der er en beskrivelse af de enkelte initiativer.

Aftalen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Aftalen udmøntes i topartsaftalen mellem Regeringen og KL.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 17. marts 2016 indgået en aftale om arbejdsmarkedsintegration.  

Formålet med aftalen er, at initiativerne skal understøtte at alle parter - det vil sige kommuner, virksomheder og medarbejdere - får de bedste rammer for at bidrage til en vellykket integration og at flygtninge og familiesammenførte er motiverede for at arbejde, når de kommer ud på virksomhederne. Initiativerne skal samtidig understøtte, at det er nemt for virksomhederne at deltage i indsatsen.

Aftalen skal medvirke til regeringens mål om, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde. I 2014 var 28 % af flygtninge og familiesammenførte (i alderen 25-64 år) i arbejde efter det 3 års integrationsprogram.

Aftalen omhandler i hovedtræk:

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen:

• Tidligere indsats, herunder bedre brug af asyl- og overgangsfase samt screening af formelle og uformelle kompetencer
• Flygtninge skal mødes som jobparate - udgangspunktet er at de kan og skal arbejde, når de kommer til Danmark - også selv om den enkelte ikke kan tale dansk
• Integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job. Flygtningene skal deltage i virksomhedsrettede indsatser
• En mere erhvervsrettet danskundervisning - undervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats og indholdet af uddannelsen moderniseres
• En styrket virksomhedsservice - ekstraordinær opsøgende indsats i jobcentrene og monitorering af resultaterne

Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge:

• Ny integrationsgrunduddannelse (IGU) - tilsvarende den 2-årige erhvervsgrunduddannelse (EGU), for unge som umiddelbart ikke kan tage en ordinær ungdomsuddannelse. 3-årig forsøgsperiode
• Kompetenceafklaring til beskæftigelse - nyt jobrettet værktøj til kompetenceafklaring
• Serviceeftersyn af eksisterende brancherettede jobpakker (i AMU-centrene)
• Målrettede veje ind på arbejdsmarkedet - informationsindsats ift. mulighederne i AMU-regi og eventuelt udvikling af nye, supplerende forløb og branchepakker
• Bedre vilkår for virksomheder, der bidrager til integrationen - bonusordning ved ansættelse - herunder oprettelse af IGU-pladser
• Mere gennemsigtighed i reglerne
• Bedre muligheder for at flygtninge og familiesammenførte kan etablere sig som selvstændige

Regeringen og parterne vil efterfølgende fortsætte trepartsdrøftelser om andre væsentlige udfordringer for arbejdsmarkedsintegrationen af andre målgrupper.