- At godkende udkast til Integrationspolitik for Rebild Kommune, 2016-2020.

- At der ikke nedsættes et integrationsråd i Rebild Kommune.

- At implementering af integrationspolitikken følges op af handlingsplaner og at arbejdet sættes igang, når politikken er godkendt.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) har bevilliget kr. 26.750,- af udgiften til det fælles temamøde den 17.november 2015. Øvrige udgifter i forbindelse med processen med udarbejdelsen af integrationspolitikken er afholdt inden for Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Udarbejdelse af politikforslag

Byrådet har den 30. april 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en integrationspolitik for Rebild Kommune og et forslag til et integrationsråd I Rebild Kommune. Kommissorium for arbejdet, herunder proces- og tidsplan, blev efterfølgende godkendt. Det blev besluttet, at målgruppen for integrationspolitikken er flygtninge, indvandrere og efterkommere.

Arbejdsmarkedsudvalget har den 21. september 2015 fastlagt en integrationspolitisk vision, værdier, overordnede mål og fire centrale temaer, som har været rammen for udarbejdelsen af forslaget til integrationspolitikken.

Et fælles temamøde blev holdt den 17. november 2015. Relevante interessenter var inviteret til at komme med input til integrationspolitikken for derigennem at skabe et bredt ejerskab til politikken. Byrådsmedlemmer, lokale råd, repræsentanter fra flygtninge, frivilligegrupper, erhverv, samarbejdspartnere, forvaltningen m.fl. deltog i temamødet. På temamødet blev der taget udgangspunkt i visionen, værdierne, de overordnede mål og fire temaer, som var fastlagt af Arbejdsmarkedsudvalget.

Forvaltningen udarbejdede på baggrund af ovenstående et forslag til en integrationspolitik for Rebild Kommune, for perioden 2016-2020. Integrationspolitikken beskriver de overordnede rammer og danner fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen i Rebild Kommune. Politikken indeholder vision, værdier, mål og bidrag til handlinger. Politikken beskrives i fire temaer: "Modtagelse og bosætning", "Børn og unge", "Job og uddannelse" og "Seniorliv".

Høring af forslaget og indkomne høringssvar

Forslag til integrationspolitikken blev sendt i høring i perioden 27. januar til 29. februar 2016. Politikforslaget blev sendt i høring i i følgende råd: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), Erhvervsudviklingsrådet, Fritidsrådet, Frivilligrådet, Kulturrådet, Landsbyrådet, 8 Lokalråd, Ungeråd, Ældrerådet og Handicaprådet. Forslaget blev sendt direkte til deltagerne, som deltog på det fælles temamøde. Offentligheden blev gjort opmærksom på høringen via kommunens fælles annonce "Din kommune informerer" og på Facebook.

Der er indkommet otte høringssvar fra følgende: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, Landsbyrådet, Øster Hornum lokalråd, Handicaprådet, Ældrerådet, Erhvervsudviklingsrådet, Ungeråd og et fælles høringssvar fra Integrationsgruppen i Støvring og Frivilliggrupen for Flygtninge i Skørping og Nørager. Det fælles høringssvar fra frivilliggrupperne er medtaget i nedenstående afsnit; "Forslag om etablering af et integrationsråd".

Generelt set udtrykkes der opbakning til og tilfredshed med forslaget til integrationspolitikken. Der gives udtryk for, at det er positivt, at relevante interessenter har været inddraget i processen med at udforme politikken. Der er ingen indsigelser til politikforslaget.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at der ikke foretages ændringer i politikforslaget til den endelige politik.

Forvaltningen foreslår, at høringssvarene fra Landsbyrådet og Erhvervsudviklingsrådet medtages i den videre proces med udarbejdelse af handlingsplaner.

De indkomne høringssvar og forvaltningens indstilling er samlet i vedlagte bilag.

Den endelige Integrationspolitik for Rebild Kommune, 2016-2020 er vedlagt som bilag.

Forslag om etablering af et integrationsråd

Kommunalbestyrelsen kan etablere et integrationsråd i Rebild Kommune. Det er ikke et krav, men en mulighed.

Forslag om etablering af et integrationsråd har senest været behandlet af byrådet den 1. februar 2007. Her blev det besluttet ikke at nedsætte et integrationsråd, idet en model baseret på en samarbejdsaftale med Frivilligforeningen for Flygtninge i Rebild Kommune, kunne opfylde samme funktioner som et nedsat integrationsråd, på tilfredsstillende måde. Frivilligforeningen for Flygtninge er senere ophørt og erstattet af lokale frivilliggrupper for flygtninge.

I samarbejdsaftalen fremgår det blandt andet, at frivilligforeningen/frivilliggrupperne af egen drift eller efter anmodning kan afgive vejledende udtalelser, komme med forslag til den almindelige integrationsindsats og har høringsret i væsentlige spørgsmål vedr. integration i kommunen. Repræsentanter fra kommunen og frilvilliggrupperne har holdt fire årlige møder i overensstemmelse med samarbejdsaftalen. Frivilliggrupperne har tilkendegivet blandt andet ved seneste møde, at samarbejdet fungerer fint og at de ikke ønsker et integrationsråd.

Frivilliggrupperne udtrykker i et fælles høringssvar i forbindelse med høring af forslaget til integrationspolitikken, at samarbejdet med kommunen altid har været præget af gensidig tillid og er inde i en god fase. De ønsker, at samarbejdet fortsætter med de fire årlige møder med kommunen, da de finder denne model effektiv og velfungerende. De refererer til, at nogle frivillige i det gamle Skørping Kommune tidligere har deltaget i et mere formaliseret integrationsråd, som de syntes blev alt for tungt og bureaukratisk.

Såfremt der som alternativ til modellen med samarbejdsaftalen ønskes etableret et integrationsråd, kan et sådan råd etableres i henhold til kapitel 8 i Lov om integration af udlændinge i Danmark. Det fremgår blandt andet heraf, at et integrationsråd består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, som udpeges af Kommunalbestyrelsen. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen, herunder personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer til rådet. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes i kommunen.

Det er forvaltningens opfattelse, at den eksisterende model med en samarbejdsaftale med frivilliggrupperne fungerer godt for alle parter. Forvaltningen foreslår på den baggrund, og da det ikke er et ønske for de frivillige, at der ikke nedsættes et integrationsråd i Rebild Kommune.

Den videre proces - implementering af politikken

Arbejdsmarkedsudvalget har den 11. januar 2016 besluttet:

- At implementering af integrationspolitikken følges op af handlingsplaner og at arbejdet sættes i gang, når politikken er endelig godkendt.

- At foretage en årlig status på resultatmålene, som sendes til politisk orientering - første gang i foråret 2017.

- At foretage en midtvejsevaluering med inddragelse af relevante interessenter - i foråret 2018.

At orienteringen tages til efterretning

De budgetmæssige konsekvenser klarlægges i forbindelse med ØKV1.

Aktivitetsopfølgning

Der er foretaget aktivitetsopfølgning på jobafklaringsforløb. Der er sat fokus på dette område, da der i ugens tal er afvigelser i forhold til budgettet, hvilket betyder, at der i 2016 kan forventes et merforbrug på området.

I juni 2014 blev sygedagpengereformen vedtaget. Ændringerne trådte i kraft henholdsvis pr. 1. juli 2014 og 1. januar 2015. I reformen var de primære ændringer en fremrykket revurdering af retten til sygedagpenge og indførelse af jobafklaringsforløb, for dem der ikke er omfattet af muligheden for forlængelse af sygedagpenge. En af intentionerne var at sikre målgruppen forsørgelse under hele sygdomsforløbet. Før reformen blev en del sager lukket til kontanthjælp eller ingen ydelse, fordi de ikke opfyldte forlængelsesbestemmelserne. Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse og kan kun forlænges udover den generelle varighedsbegrænsning, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Den 1. juli 2014 ændredes tidspunktet for revurdering fra 52 uger til at blive foretaget efter 22/26 ugers varighed.

Som følge af ovenstående ændringer blev antallet af sygedagpengesager nedskrevet ved budgetlægningen for 2015 i forhold til 2014, og der blev i stedet tilført budget til jobafklaring. Der blev således for 2015 afsat midler til gennemsnitligt 295 personer på sygedagpenge. På jobafklaring var der budgetteret med gennemsnitligt 50 personer. Dette viste sig at være for lavt sat, da gennemsnittet var 93 personer i jobafklaringsforløb. I budget 2016 er der en forventning om et gennemsnit på 100 personer i jobafklaringsforløb. Men det står allerede nu klart, at udviklingen har overhalet denne forventning. Således var der ved udgangen af 2015 140 personer i jobafklaringsforløb. Dette antal er i løbet af første kvartal 2016 steget til 162 personer.  

Det er ikke en overraskelse, at flere ville være omfattet af målgrupperne for sygedagpenge og jobafklaringsforløb som en følge af reformen. Men omfanget var ikke forudset. Det konstateres, at tendensen er den samme i andre kommuner, om end Rebild er særligt udfordret i forhold til jobafklaringsforløb - se bilaget for yderligere.

Opfølgning på handleplan

Arbejdsmarkedsudvalget vedtog på mødet den 10. august 2015 en handleplan vedr. sygedagpenge og jobafklaring. Udgangspunktet var en række initiativer, hvor det vurderes at være muligt at påvirke udviklingen:

• Øget fokus på sygedagpengelovens § 7
• Fokusering af ledelsestilsynene på forlængelserne af sygedagpenge med baggrund i behov for afklaring af arbejdsevnen
• Intensivering af sagssparringsmøderne
• Ny obligatorisk sagssparring på jobafklaringsforløbene ved hhv. 39 uger og efter 1½ år efter 1. sygefraværsdag

Udover handleplanen gennemgik nærmeste leder og fagkonsulent efterfølgende samtlige sygedagpengesager over 26 uger. Der har været mange nyansættelser på området og det er vurderingen at initiativerne har været med til at ensrette sagsbehandlingen og skærpe fokus. Desuden har medarbejderne fået mere erfaring med reformen. Fokus på praksis har således haft en effekt.

Vurderingen er, at handleplanen på sygedagpenge virker. Der kan således konstateres et fald i sager over 26 ugers varighed. Hvor der i 2. og 3. kvartal 2015 var gennemsnitligt 126 sager med over 26 ugers varighed, er der i 2016 t.o.m. uge 12 gennemsnitligt 87 sager, hvilket svarer til et fald på 31 %. På den baggrund fastholdes initiativerne i handleplanen.

Som supplement til handleplanen skærpes fokus på fremdriften i jobafklaringsforløbene. Nærmeste leder og fagkonsulent vil gennemgå samtlige jobafklaringsforløb i løbet af marts og april 2016. Derudover vil leder og fagkonsulent have særligt fokus på at understøtte de medarbejdere, der sidder med borgere i jobafklaringsforløb med henblik på at sikre tidlig indsats og rettidig sagsbehandling og aktivitet i sagerne.

Det må forventes, at initiativet bidrager til at bremse udviklingen op. Men der kan ikke forventes balance på jobafklaring i 2016. Reformen og de nye jobafklaringsforløb er stadig under indfasning. Dette betyder i princippet, at der må forventes flere i ordningen. Der er ikke de samme varighedsgrænser på jobafklaringsforløbene, som der ses på sygedagpenge. Hvis handleplanen kan medvirke til en opbremsning med 160 løbende sager, er et foreløbigt skøn, at der skal forventes et merforbrug til jobafklaring på ca. 7-8 mio. kr. i forhold til budgettet for 2016.

Måltal

Jobcentret har fastsat måltal for 2016 på, hvor mange sager der forventes afsluttet gennemsnitligt pr. måned. Det er medarbejderne, der i samarbejde med nærmeste leder fastsætter målene. På de fleste forsørgelsestyper sker der en fordeling på, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning på udbetalingen. Det skaber fokus på varighedselementet, som er helt centralt efter refusionsomlægningen fra 2016.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varigheden og årsagen til ophøret. Herudover registreres også indgåede aftaler omkring servicepakker med virksomhederne som led i virksomhedsservicestrategien.

Som det fremgår af bilagene, er de væsentligste afvigelser i forhold til forventningen, at afgangen fra sygedagpenge har været højere end den gennemsnitlige forventning i årets to første måneder. Dette ses hvert år, da der på sygedagpengeområdet er sæsonudsving i form af flest sygemeldte i vintermånederne. Derudover har der været lidt lavere afgang end det forventede i forhold til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Endelig er antallet af afsluttede dagpengesager med en varighed på over 52 uger lavere end forventet. Dette skal dog ses i lyset af, at antallet af dagpengemodtagere i starten af 2016 er lavere end i samme periode 2015.

For yderligere information omkring afgang og årsag til afgang henvises til bilag.