For Arbejdsmarkedsudvalget har der været et samlet forbrug på 295,9 mio. kr. og dermed et merforbrug på 12,9 mio. kr.

De største merforbrug ses på områderne sygedagpenge, jobafklaring, kontanthjælp samt ressourceforløb, som samlet er på godt 14 mio. kr.

Integrationsområdet har som forventet udvist merforbrug på 4,5 mio. kr., idet kvoterne for 2015 blev opjusteret markant efter budgetlægningen. Forventningen i forbindelse med budgetlægningen var, at Rebild skulle modtage 35 flygtninge. Dette tal blev i december 2014 opjusteret til 98. Merforbruget forventes dækket ved tilførsel af statslige midler til kommunernes øgede opgave med flygtningenhåndtering.

Omvendt er ledigheden for de forsikrede ledige stadig faldende og har været faldende siden 2010, hvor den toppede efter finanskrisen. Der er her et mindreforbrug på 6,5 mio. kr.

Ifølge KL’s prognose vil Rebild Kommune få en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på 3,036 mio. kr. Efterreguleringen udbetales i 4. kvartal 2016. Det endelige beskæftigelsestilskud bliver dermed 65,4 mio. kr. og svarer til en "gevinst" for Rebild Kommune på 14 mio. kr. Gevinsten er tilgået "kassen", da der er tale om et finansieringstilskud.

Indtægterne fra efterregulering af beskæftigelsestilskuddet og flygtningenområdet vil først modtages i 2016 er således ikke en del af regnskab 2015. Såfremt indtægterne herfra var en del af regnskab 2015 ville Arbejdsmarkedsudvalgets merforbrug retmæssigt have udgjort et merforbrug på 5,3 mio kr., hvilket svarer til en afvigelse fra arbejdsmarkedsudvalgets budget på under 2 %. Generelt har Arbejdsmarkedsudvalgets område i 2015 været præget af lovændringer og implementeringen af disse. Det er især forbruget på de reformerede områder, som har vist sig vanskelige at forudsige i forbindelse med budgetlægningen. Især for jobafklaring og ressourceforløb er implementeringen en langvarig proces, idet forløbene er en rettighed for sygemeldte og ledige borgere med komplekse problemstillinger. Disse områder har også udgjort en udfordring for en række andre kommuner.

Særligt udviklingen og forbruget på sygedagpenge og jobafklaring dog givet anledning til styringsmæssig opmærksomhed. I august godkendte Arbejdsmarkedsudvalget en handleplan for områderne, som har god effekt.

Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag for en status herpå og for uddybende forklaringer til regnskabet på områder med de største merforbrug.

Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, hvilket indebærer, at der kan forekomme difference ved sammentælling af kolonner.

Til Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering, samt en redegørelse af anlægsregnskabet.

Det skal også bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Det reelle merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets område er 5,3 mio. kr. inklusive forventede indtægter, der først tilføres kommunen i 2016.

Frafaldet fra ungdomsuddannelser er reduceret i Rebild Kommune. I 2013 frafaldt 443 unge en aktivitet/ungdomsuddannelse, i 2014 var det 391 unge, mens tallet i 2015 er 224 unge. Tallene dækker over alle årgange, der har påbegyndt og er frafaldet en uddannelse og/eller aktivitet.

Frafaldet fordelt på aktiviteter/uddannelser, ser således ud:

Håndtering af frafald i UU Rebild

Når en ung frafalder eksempelvis en ungdomsuddannelse eller en efterskole, er det den afgivende skole, der skal give besked til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Når UU bliver opmærksom på, at en ung er frafaldet, skal den unge kontaktes. Der gælder særlige regler for de 15-17-årige om kontakt inden for 5 arbejdsdage, men i UU Rebild prioriteres at kontakte alle unge der frafalder, inden for denne tidsgrænse. Andre gange henvender den unge eller forældrene sig – i disse tilfælde ofte inden UU har fået besked fra skolen.

Uanset rækkefølgen inviteres den unge (og forældre) til en personlig samtale hurtigst muligt med UU-vejleder med fokus på:

• Den afbrudte uddannelse – hvad var udfordringerne? Faglige krav, fravær, forkert uddannelsesvalg, manglende trivsel?
• Hvad skal der ske nu? Skal den unge i en ny uddannelse, i arbejde, i praktik eller på produktionsskole. Nogle unge kan have behov for en tænkepause, men parallelt hermed kan den unge have et arbejde eller gå på produktionsskole. Enkelte unge får lov at få en pause – oftest i forbindelse med sygdom mv., men der er altid en aftale om opfølgning.
• Hvad skal der ske i fremtiden med fokus på uddannelse? Der laves en plan for, hvordan den unge kommer tilbage til uddannelse.

UU-vejleder forsøger at hjælpe den unge godt i gang igen – uanset om det er med arbejde, produktionsskole eller med ny uddannelse. Dette gøres ved aftaler om opfølgning og samtaler, hvis dette vurderes nødvendigt. Det betyder også, at UU-vejleder er behjælpelig med den første kontakt til f.eks. produktionsskole mv.

Forebyggelse af frafald

UU Rebild arbejder løbende på at kvalificere de unges uddannelsesvalg især i folkeskolen. Dette gøres blandt andet via deltagelse i projekt om bedre kollektiv vejledning. Tal fra UU's brugerundersøgelse 2015 viser, at 88,6 % af de adspurgte elever fra folkeskolens 9. og 10. klasse mener, at de forskellige aktiviteter de har været igennem i forhold til uddannelsesvalg i folkeskolen, har hjulpet dem til at træffe valget om uddannelse.

Gennemførselsvejledningen ligger på den enkelte skole/ungdomsuddannelse, men UU stiller gerne op til samtale/møde/dialog med uddannelsesinstitutionen, hvis UU bliver bekendt med, at en ung er frafaldstruet. Dog bliver UU ofte ikke inviteret på banen, før den unge er frafaldet. Forvaltningen indstiller:
At orienteringen tages til efterretning
At Uddannelsesrådet drøfter resultaterne og evt. kommer med anbefalinger og/eller forslag vedr. temaet "frafald og forebyggelse"Uddannelsesråd Rebild, 16. marts 2016, pkt. 3:

Orienteringen taget til efterretning.Rådet roser det gode samarbejde. Uddannelsesinstitutioner i nabokommuner skal løbende opfordres til at tage den forebyggende kontakt, som er aftalt i Ungestrategi Himmerland.Anders Norup, Peter Frisgaard og Maybritt Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser