Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at Nordjysk Socialaftale 2021-2022 godkendes.

Sagsfremstilling

Nordjysk Socialaftale er en politisk strategi, som dels fastsætter spillereglerne for køb og salg af pladser, og dels sætter retningen for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde i Nordjylland.

Socialaftalen er udarbejdet af Den Administrative Styregruppe på Socialområdet (DAS) i tæt samspil med borgere, brugerorganisationer, politikere, fagfolk og embedsmænd. Samarbejdet med og inddragelsen af de mange parter sikrer, at Nordjysk Socialaftale sætter fokus på de mest relevante problemstillinger og udviklingsområder.

Tabel 1: Proces for input til og udarbejdelse af Nordjysk Socialaftale 2021-2022

24. oktober 2019

Den Administrative Styregruppe på socialområdet udpeger vision og fokusområder

November 2019 - januar 2020

Skriftlig høring i de nordjyske handicapråd og socialudvalg med henblik på input til retning for vision og fokusområder.

3. februar 2020

Politisk visionsdag med deltagelse af ca. 100 deltagere som dækkede repræsentanter fra brugerorganisationer, brugere, politikere og embedsmænd til en visionsdag, hvor man sammen gav input og satte retning til visionen og de tre udpegede fokusområder.

Juni 2020

Online workshops, hvor fagfolk fra forskellige kommuner og regionen gav input til, hvilket konkret fokus der kunne være for de udpegede målgrupper.

August 2020 -september 2020

Behandling i DAS og KKR

September 2020 -november 2020

Behandling i de nordjyske byråd og regionsrådet.

Frist for politisk behandling: 30. november 2020

Med Nordjysk Socialaftale 2021-2022 har de nordjyske kommuner og regionen udpeget en vision, som skal sætte retningen for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde i Nordjylland. Ligesom i den nuværende socialaftale, vil visionen for Nordjysk Socialaftale 2021-2022 have fokus på egenmestring. Egenmestring er valgt som vision, fordi der ønskes at blive sat fokus på, at alle borgere skal have mulighed og redskaber til at kunne mestre så meget af sit eget liv som muligt. Øget egenmestring med fokus på den enkelte borgers behov og ressourcer kan give borgeren øget frihed, livskvalitet og selvbestemmelse. Visionen udmøntes gennem tre fokusområder:

  • Fokusområde 1: Sammen om en stærk socialpsykiatri
    Dette fokusområde omhandler stigningen i borgere med psykiske vanskeligheder, som modtager ydelser fra det specialiserede socialområde, og sætter fokus på kompetencer og indsatser indenfor området.
  • Fokusområde 2: Den gode alderdom
    Dette fokusområde omhandler borgere med udviklingshæmning, som får demens, og sætter fokus på hvordan vi kan sikre fælles kompetencer, tværfaglighed og skabe de bedst mulige løsninger til borgernes behov.
  • Fokusområde 3: Effektive og vidensbaserede løsninger
    Dette fokusområde har fokus på, hvordan de rette incitamenter kan skabe indsatser, hvor der i endnu højere grad er fokus på både borgerens behov og progression. Fokusområdet sætter fokus på, hvordan vi kan samarbejde om udvikling og vidensdeling af effektive indsatser, arbejdsgange og samarbejder


Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Kommunerne og regionen har i regi af Nordjysk Socialaftale løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet hermed er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper som små målgrupper med komplekse udfordringer.

På baggrund af afdækninger af området foretaget i 2020 vurderes det, at der overordnet er god sammenhæng mellem efterspørgsel og det samlede udbud af pladser og indsatser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Kommunerne og regionen er dog enige om, at det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder, der er for at styrke indsatsen til målgruppen af børn og unge med svært selvskadende adfærd, hvorfor der er igangsat et arbejde herfor.

I regi af KL er der fokus på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger, hvor der er fokus på sammenhængen på udbud/efterspørgsel for de tilbud, som der er helt eller delvis objektiv finansiering på. Her er der enkelte tilbud, som er udfordret i forhold til bæredygtigheden, herunder Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland), hvortil der er igangsat initiativer, der skal afhjælpe dette.


Det forstærkede samarbejde

Med det forstærkede samarbejde har de nordjyske kommuner og regionen et særligt fokus på udvalgte unikke tilbud. Den faglige følgegruppe for de unikke tilbud – Ekspertpanelet – har indstillet at to af tilbuddene kommer i nødsporet, da de er udfordret i forhold til bæredygtigheden. DAS har fulgt indstillingen, hvorfor Birken (Aalborg Kommune) og Kvisten (Region Nordjylland) er sat i nødsporet, hvor der vil blive nedsat arbejdsgrupper, som skal komme med forslag til, hvordan vi kan sikre, at der fortsat vil være indsatser til de pågældende målgrupper.


Centrale udmeldinger

Socialstyrelsen har udsendt tre centrale udmeldinger i 2019 og 2020, som de nordjyske kommuner afrapporterer på i forbindelse med Nordjysk Socialaftale.

En Central Udmelding udsendes når Socialstyrelsen er bekymret for udbuddet af tilbud til små og komplekse målgrupper. De tre målgrupper er:

  • Borgere med udviklingshæmning og dom og behov for ophold på sikret afdeling
  • Gravide kvinder med skadeligt rusmiddelmisbrug og behov for højt specialiseret døgnbehandling
  • Børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede socialt rehabiliterende indsatser

De nordjyske kommuner har i samarbejde med Region Nordjylland udarbejdet afrapporteringer på de tre målgrupper som svar til Socialstyrelsens Centrale Udmeldinger. Afrapporteringerne er vedlagt som bilag til Nordjysk Socialaftale. De nordjyske kommuner vurderer overordnet, at der er tilstrækkeligt udbud af tilbud til de benævnte målgrupper i Nordjylland, men at der kan være behov for at undersøge muligheden for et nyt tilbud i Vestdanmark, som kan tilbyde sikrede pladser til borgere med udviklingshæmning og dom. Dog med en opmærksomhed på, at den samlede kapacitet af pladser på landsplan skal matche det nødvendige udbud af pladser.


Styringsaftalen

Styringsaftalen definerer rammerne for køb og salg af indsatser til borgere med et handicap eller sociale udfordringer. Styringsaftalen har gennemgået en revidering i 2020, hvor der er givet flere muligheder til at oprette nye tilbud under særlige vilkår, fx objektiv finansiering i opstartsårene, lavere belægningsprocent eller kollektiv underskudsdækning.

De nye vilkår skal ses som et instrument til at kunne etablere tilbud til små målgrupper. Før en driftsherre kan etablere på særlige vilkår kræver det godkendelse i DAS, hvor det er op til den enkelte kommune, hvorvidt man ønsker at være en del af de særlige vilkår for tilbuddet.


Handicaprådet


Rebild Kommunes Handicapråd har fået Nordjysk Socialaftale tilsendt, og har fravalgt at kommentere på aftalen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


De nordjyske kommuner har sammen med Region Nordjylland ansvaret for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland. Som del heraf udarbejdes Nordjysk Socialaftale, som sætter den politiske retning for samarbejdet på det specialiserede socialområde i Nordjylland. Socialaftalen (se bilag) forelægges de nordjyske byråd og regionsrådet til godkendelse.


Rebild Kommunes Handicapråd har fået Nordjysk Socialaftale tilsendt, og har fravalgt at kommentere på aftalen.

Beslutning

Taget til efterretning.Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Med baggrund i et stigende udgiftspres på voksen-handicapområdet vedtog Sundhedsudvalget den 15. august 2017 en handlingsplan for voksen-handicapområdet. Planen sigtede mod en flersidet indsats, hvoraf et af hovedelementerne var en investeringsstrategi - konkret i form af en opnormering på rådgiversiden. Rebild Kommunes direktion besluttede på denne baggrund ved udgangen af 2017 at støtte en opnormering med to myndighedsrådgivere på voksenhandicapområdet via direktionens “investér-spar-pulje”. I praksis gik direktionen ind og støttede opnormeringen med 1 mio. kr. i 2018, hvorved voksen-handicapteamet kunne udvides fra fem til syv rådgivere i et år. Vurderingen var, at den indsats som opnormeringen gjorde mulig, ville kunne generere et mindreforbrug på 0,5 mio.kr. om året i årene 2018-2020. En sådan investeringsstrategi har været anvendt i en række kommuner og går overordnet ud på, at man ved at øge antallet af myndighedsrådgivere får bedre mulighed for opfølgning på eksisterende sager samt mere effektive visiteringer i nye sager.


Hidtidige resultater af investeringsstrategien og fremadrettet fokus



2019

2020

2021


Samlet

Investering mio.kr.

1

1

1

3

Besparelse mio.kr.

1

1,5

2

4,5


I praksis er forlængelsen sket i de første to år af strategien ved, at rådgiverne i voksen-handicapteamet supplerede de første 30 udvalgte sager med yderligere 30 sager. I 2020 valgte man en lidt anden model, idet man valgte et særligt fokusområde uden at lade sig afgrænse helt så meget af antallet af sager.


Fokusområde i 2020
Det fokusområde der blev valgt i 2020, omhandlede sager vedr. bostøtte i egen bolig, jævnfør Servicelovens § 85. Disse opgaver løses af Rebild kommunes bostøtteteam og målet med at sætte fokus netop her, var at nedsætte den månedlige udgift til bostøtte i egen bolig. Der var dog ikke alene tale om et økonomisk fokus, men også et fagligt fokus, der fokuserede på følgende sagstyper:


- Borgere der er bevilget SEL § 85 støtte og har modtaget denne i længst tid (i mere end 5 år)

- Borgere der er bevilget SEL § 85 støtte med flest timer pr. uge

- Borgere der er bevilget SEL § 85 støtte 1 time pr. uge & har modtaget støtten i mere end 1 år


I forbindelse med arbejdet med sagerne blev der samtidig udpeget følgende arbejdspunkter for myndighedsrådgiverne:


- Afslutning af § 85-støttesager, hvor mål er opfyldt samt iværksættelse afviklingsperiode og plan herfor

- Nedsættelse af timer, hvor det vurderes at målopfyldelse kan opnås med færre timer

- Evt. konvertering af timer til videomøde, telefonmøde eller gruppeseancer


Der har været afviklet fællesmøde med deltagelse af udfører & myndighed med ledelsesmæssig understøttelse, hvor fokus har været aftale på den enkelte sag i forhold til plan for ændring. Ydermere har der været arrangeret to temadage for udfører og myndighedsled med fokus på:

- Begrebsafklaring

- Smarte mål

- Den gode bestilling

Det har dog grundet corona endnu ikke været muligt at afvikle disse temadage.

Temadagene blev IKKE gennemført på grund af corona


Sagstal og økonomi for fokusgruppe 2020

Konkret var der 133 aktive sager i januar 2020, som faldt indenfor fokusområdet - heraf 121 aktive sager i Rebild kommunes eget bostøtteteam. Der er indtil videre afsluttet 37 sager og nedsat timetal i ca. 10 sager. Da man udpegede §85 som fokusområde i 2020 var det ikke forventningen, at dette fokus ville afføde en udgiftsnedbringelse i nær samme omfang, som det har været tilfældet med fokussagerne fra de tidligere år. Dog var det forventningen, at det faglige fokus og arbejdet med sagerne, kunne føre til optimeringer i opgaveløsningen indenfor denne sagsgruppe, hvilket udover at være til gavn for borgerne også ville kunne indeholde et vist økonomisk rationale. Dette mål vurderes i høj grad at være nået, både fagligt og økonomisk.


Samlet økonomisk status

Kigger man på det brede billede ses det, at der - på linje med tendensen på landsplan - har været en markant sagstigning indenfor voksen-handicapområdet. Dette betyder, at rådgiverne i afdelingen har skullet løse flere sager, hvilket i omfang svarer til én af de to tilførte ekstra rådgiverstillinger. Ydermere har afdelingen i nogle enkelte sager fået ekstern rådgivningsbistand ifm. flytningen af borgere til andre tilbud. Udgiften til disse rådgivningsydelser er først blevet konteret i 2019, selvom en stor del af indsatserne lå i 2018. Samlet rykker dette ved besparelsen år for år (jf. ovenstående tabel), men tilbage står dog, at investeringsplanen har vist sit værd ved ikke alene at opbremse, men også nedbringe udgifterne på området.


Kigger man således på de sager, som er udvalgt til indsats og fokus i 2018, 2019 og 2020 er den økonomiske status pr. oktober 2020:


Som det ses, ligger de disponerede udgifter under det oprindeligt budgetterede beløb. De lavere udgifter ses desuden af den gennemsnitlige udgift pr. borger:



Kommende fokusområde
Der pågår i øjeblikket strategiske overvejelser i voksen-handicapafdelingen ift. udpegning af et fokusområde for 2021. Dette nye fokusområde vil blive fremlagt for udvalget primo 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Ultimo 2017 blev der, som led i den økonomiske handlingsplan på voksen-handicapområdet, igangsat en investeringsstrategi. Strategien bestod i en opnormering af myndighedsrådgivere indenfor voksen-handicapområdet og løb i første omgang i hele 2018. Med baggrund i gode resultater i strategiens første år, blev strategien - i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 - besluttet videreført for en tre-årig periode. Nærværende sag leverer en status på investeringsstrategien, der overordnet har vist sig virksom ift. at nedbringe udgifterne på et område, der til stadighed presses af stigende efterspørgsel.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0