Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Den nuværende Sundhedsberedskabsplan blev vedtaget i Byrådet i oktober 2017. Den nye sundhedsberedskabsplan er en revision af den eksisterende plan.


Formålet med Sundhedsberedskabsplanen er at skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation og sikre koordineret anvendelse af sundhedsmæssige ressourcer. Planlægningen skal medvirke til, at Rebild Kommune også i en beredskabssituation vil være i stand til at løse almindelige sundhedsopgaver. Sundhedsberedskabsplanen er en del af Rebild Kommunes samlede beredskabsplan og har samtidig relationer til det samlede nationale beredskab. Sundhedsberedskabet skal hurtigt og fleksibelt med udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver, der løses til hverdag, kunne håndtere større ulykker og katastrofer, når de indtræffer og genoprette kommunens funktioner så hurtigt som muligt, eventuelt i form af en midlertidig udvidelse af det daglige beredskab, hvis det vurderes at være nødvendigt.


Kommunens opgaver i sundhedsberedskabet omfatter opgaver inden for PPR, hjemmesygepleje, hjemmepleje, plejecentre, og sundhedspleje dvs. forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver.


Sundhedsberedskabsplanen beskriver indsatserne ved følgende situationer:

  • Modtagelse af pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem.
  • Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehuse.
  • Samarbejde med regionen og omkringliggende kommuner i krisesituationer.
  • Varetage hygiejniske foranstaltninger samt forebygge infektioner og sygdomme.
  • Forskellige plejeopgaver f.eks. i forbindelse med hedebølge og lignende.
  • Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede herunder krisehjælp.
  • Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr.
  • Bistå regionen ved massevaccination.
  • Om nødvendigt at sende forbindelsesofficer til det lokale beredskab.


Sundhedsberedskabsplanen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i Center Sundhed, Kultur og Fritid og Center Pleje og Omsorg.

Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til direktøren med særligt ansvar for Pleje og omsorg samt Sundhed, kultur og fritid. Krisestaben er den samme som for beredskabsplanen for fortsat daglig drift.


Sundhedsberedskabsplanen vil være elektronisk tilgængelig for al relevant personale og er vedhæftet som bilag på sagen.


Implementering

Sundhedsberedskabsplanen forudsætter, at der på de relevante institutioner/matrikler udarbejdes planer for implementering af sundhedsberedskabet. Dette arbejde koordineres i sammenhæng med beredskabsplanen for fortsat daglig drift. Sundhedsberedskabsplanen suppleres af de enkelte centre/institutioner/ældrecentres indsatsplaner, instrukser og action cards, som centrene selv har ansvaret for at udarbejde og opdatere.


Økonomi

Udgifter i forbindelse med aktivering af Sundhedsberedskabet dækkes ved budgetterne for respektive fagområder, som berøres ved en given aktiveringssituation.


Indstilling

Forvaltningen indstiller,

- at udkast til Sundhedsberedskabsplan sendes i høring hos nabokommunerne (Mariagerfjord, Vesthimmerland og Aalborg) samt hos Region Nordjylland

- at der indhentes vejledning ved Sundhedsstyrelsen

- at høringsfristen fastsættes til den 13. marts 2020

Sundhedsudvalget, 3. december 2019, pkt. 142:

Godkendt.


Supplerende sagsfremstilling til mødet d. 1. december 2020 - efter høring:


Rebild Kommunes Sundhedsberedskabsplan har været sendt i høring hos nabokommunerne (Mariagerfjord, Vesthimmerland og Aalborg) samt ved Region Nordjylland. Der er modtaget høringssvar fra alle. Høringssvarene er vedhæftet som bilag på sagen og indsat i en kommenteret oversigt med forvaltningens bemærkninger.


Rebild Kommune har ligeledes modtaget vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen er blevet forsinket på grund af Covid 19. Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen er vedhæftet som bilag på sagen og indsat i den kommenterede oversigt med forvaltningens bemærkninger.


Rebild Kommunes Sundhedsberedskabsplan er blevet opdateret i henhold til indkomne høringssvar. Det nye i Sundhedsberedskabsplanen efter høringen er markeret med rød skrift.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder kommunens generelle beredskabsplan. Inden godkendelsen skal planen sendes i høring ved Regionsrådet og i de omkringliggende kommuner. Desuden skal der indhentes rådgivning ved Sundhedsstyrelsen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.  

Sagsfremstilling

Fælles Indsats og corona

Under nedlukningen af kommunens skoler og dagtilbud i foråret (fra uge 11 - 2020) blev der ikke afholdt Fælles Indsats møder. Op til uge 16, hvor skoler og dagtilbud genåbnede, meldte Familie - og handicapchef Niels Sandemann og børn- og ungechef Lene Hvilsom Larsen ud, at der igen skulle afholdes Fælles Indsats møder, med særlig prioritering af de sårbare børn/familier der vurderedes at have størst behov for et FI-møde ovenpå nedlukningen. Det var i starten med omlagt drift, således at nogle af møderne blev afholdt som delvist virtuelle møder, for at mindske risikoen for smittespredning.

Siden uge 20 har Fælles Indsats været i gang igen på fuld kraft med fysisk fremmøde fra fagpersonerne i FI-teamene. Dette naturligvis med overholdelse af sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Børn i Fælles Indsats

Der er siden projektets opstart afholdt langt over 700 FI-møder, hvoraf langt størstedelen af møderne er med deltagelse af barnets forældre:


Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 177 børn været på Fælles Indsats møde. Anslået afsluttes omkring 70% af FI-forløbene uden yderligere indsats.

Halvårlig status til fagudvalgene om Fælles Indsats

Det er i styregruppen blevet besluttet, at den halvårlige status til politiske udvalg fremover bliver fordelt således, at forårets status kommer til at indeholde status ift. målopfyldelse, idet der kan indgå helårstal fra det forgangne år. Efterårs-status (som denne) vil fremover indeholde en mere kvalitativ status på forskellige parametre. Ændringen er lavet for at kunne give de politiske udvalg en meningsfuld status både forår og efterår.

Således indeholder denne status både resultatet af en kort spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne om målgruppeændringen, der trådte i kraft i 2019, samt en tilfredshedsundersøgelse blandt de forældre der siden opstart af Fælles Indsats har deltaget i FI-forløb med deres barn.


Evaluering af målgruppetilpasning på skoleområdet

I 2. halvdel af 2018 blev Fælles Indsats udrullet på skoleområdet, hvor kriterierne efter en intern evaluering i foråret 2019 blev justeret, så familier til børn med en eksisterende PPR-sag også kunne tilbydes et FI-forløb. Målgruppetilpasningen trådte i kraft ultimo september 2019.

Herunder resultat af evalueringen hvor alle skoleledere i efteråret 2020 er blevet spurgt om deres oplevelse efter målgruppetilpasningen. Samtlige skoleledere fra almenområdet i Rebild Kommune har besvaret undersøgelsen.


Spørgsmål 2 – Hvilken forskel har det gjort?

På dette spørgsmål svarer kun de skoleledere, der svarede bekræftende på første spørgsmål. Opsummeret er alle tilkendegivelserne positive; bedre forebyggelse og mere samskabelse; mere forberedte møder; mindre sager bliver ikke for store; målrettet indsats tidligere, mulighed for at give FI forløb til flere børn; at mere vægtige sager kan tages op. (Se bilag for svarene i deres fulde længde)

Spørgsmål 3 - Kommentarer om oplevelsen af målgruppejusteringen

Her nævner to, at de endnu ikke har gjort sig erfaringer; to henviser til deres besvarelse under spørgsmål to og fire svarer positivt; at det er en god justering og at der kommer større fokus på den fælles indsats. (Se bilag for svarene i deres fulde længde)

Konklusion:

Samlet set giver alle skoleledere, fra skoler der har gjort brug af målgruppeændringen, udtryk for, at det har været en meningsfuld justering, som giver mulighed for at understøtte flere børns / familiers trivsel.

Forældre-tilfredshedsundersøgelse

Styregruppen for Fælles Indsats har op til denne status valgt at undersøge tilfredsheden med Fælles Indsats blandt de forældre, der har modtaget et Fælles Indsats forløb. Tidligere har der været evalueret på, hvordan kommunens fagfolk samarbejdede om indsatsen. Dette fyldte i projektets opstart meget, idet fagfolk begyndte at samarbejde på nye måder.

Tilbage stod dog det måske vigtigste spørgsmål – bidrager indsatsen til at børnene kommer til at trives bedre? Og oplever familien sig bedre rustet til at håndtere deres udfordringer efter et forløb med Fælles Indsats? Det har vi forud for denne status valgt at spørge forældrene om.


Spørgsmål 1:

71% af de forældre der har svaret vurderer, at deres barn trives bedre eller meget bedre nu end inden Fælles Indsats forløbet. Knapt 27% af forældrene vurderer, at barnets trivsel er uændret, og hos 3,3 % (3 familier) vurderer familien, at barnet trives dårligere eller meget dårligere nu end før FI-forløbet.


Spørgsmål 2


Her oplever knapt 68% af forældrene sig bedre rustet til at håndtere udfordringerne, og for 32 % vedkommende oplever de sig ikke bedre rustet.


Spørgsmål 3:


Her svarer 31,2% at de har modtaget anden hjælp end FI-møder til at hjælpe barnet og familien. Det svarer meget godt til de tilbagemeldinger FI teamene løbende har givet, hvor de har estimeret, at i 70% af forløbene er Fælles Indsats tilstrækkeligt til at håndtere problematikken og vende udviklingen for barnet og familien.


Spørgsmål 3a - Hvilken anden hjælp har du/I modtaget til håndtering af udfordringen? (26 svar)

Under dette spørgsmål har de familier, der har modtaget anden hjælp end fra Fælles Indsats, haft mulighed for at skrive hvilken anden hjælp de har fået.

Af de 26 svar har 11 familier fået anden hjælp fra PPR, tre har fået ICDP forløb og andre tre har været i Familiehuset. De resterende besvarelser fordeler sig på andre tilbud eller udredning (kan ses under overblikket på side 9 i vedlagte bilag)


For de familier der har besvaret dette spørgsmål (3a) har Fælles Indsats ikke været tilstrækkelig støtte til familien, der derfor er blevet hjulpet videre til anden indsats. Udfordringerne har tilsyneladende haft en karakter, der ikke kunne håndteres i Fælles Indsats. I de tilfælde hjælper FI-teamene gerne familien videre til en indsats, der i højere grad kan imødekomme behovet.


Spørgsmål 4


Samlet set er styregruppen meget tilfredse med ovenstående undersøgelsessvar fra forældre, der har deltaget i FI-forløb. Mere end 70% oplever at deres barn trives bedre nu end før deres FI-forløb, og hos godt 30% har Fælles Indsats ikke været tilstrækkeligt, hvorfor de er blevet henvist til anden hjælp. Man kunne formode, at de knapt 25% af forældrene der ikke kan anbefale et FI-forløb, er nogle af dem hvor familiens behov for støtte var større end FI (den tidligt forebyggende indsats).


Spørgsmål 5 - Hvad er det mest positive du/I tager med jer fra forløbet med Fælles Indsats?


Der er indkommet 70 kommentarer til spørgsmålet, så for overskuelighedens skyld har vi grupperet kommentarerne, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i, med et eksempel på besvarelse under hvert tema (se bilag for flere forældre-besvarelser):


Føler os taget alvorligt, anerkendt og lyttet til

  • ”At blive hørt og anerkendt med de frustrationer som det har givet, og ikke mindst at vi har fået et barn der trives godt”


Har fået nye vinkler / andre øjne på problemet

  • "At vi fik andre øjne på vores problem og fik en fælles vej at gå"


Har fået konkrete værktøjer til håndtering af problemet

  • ”Vi fik nogle rigtig gode råd til at håndtere konkrete situationer (…) Det var meget kompetente personer i teamet, og det hele foregik meget uformelt i god dialog og samtidig professionelt”


Opnåelse af en fælles problemforståelse og fælles handling

  • ”Fælles forståelse for ens barn, nye tiltag, gode ideer og ikke mindst opfølgende snakke bagefter. Stor ros herfra”


At det har virket

  • ”At vores datter er meget mere glad”


Sammenfattende kan vi konstatere, at bestræbelserne på at yde en anerkendende, respektfuld og helhedsorienteret indsats tilsyneladende giver forældre nye handlingsveje, og skaber fælles forståelse for opgaven.


Spørgsmål 6 - Kan du/I give os et godt råd til forbedring af Fælles Indsats?


Der er indkommet 57 kommentarer til spørgsmålet, så for overskuelighedens skyld har vi også her grupperet kommentarerne, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i, med et eksempel på besvarelse under hvert tema samt styregruppens kommentar (se bilag for flere forældre-besvarelser samt mere uddybende besvarelse fra styregruppen) :


Opfølgning

  • ”Mere opfølgning og overlevering ved skift af voksne”

Kommentar fra styregruppen: Når de fem FI møder, der er i et FI-forløb ikke er nået, har familien ved behov altid mulighed for et opfølgende FI-møde. Der vil fremover sættes fokus på, at forældrene orienteres om dette ved afslutningen af FI-forløb.


Udskiftning blandt fagfolk

  • ” Vi har haft to møder og det var ikke samme fagfolk der deltog på møderne. Det synes vi var rigtig ærgerligt og vi brugte meget tid på at gennemgå det vi talte om gangen før. Hold det til samme gruppe af fagfolk når det vedrører samme barn og sag”

Kommentar fra styregruppen: Arbejdsproceduren er nyligt blevet ændret, således at der ved akut opstået sygdom i FI-teamet ikke nødvendigvis indsættes en vikar, som vil være ny i pågældende FI-forløb. I de tilfælde vil FI-teamets øvrige medlemmer - som proceduren er nu - afholde FI-mødet, så der ikke bliver unødvendige skift at forholde sig til for forældre og skole / dagtilbud.


Følte sig ikke set / hørt

  • ”Lyt noget mere til forældrene, de må formodes at kende deres barn bedst”

Kommentar fra styregruppen: Møder i Fælles Indsats afholdes efter Signs of Safety metoden, hvilket burde sikre en struktur på mødet, hvor forældreinddragelsen er høj. Vi skal være opmærksomme på - ydmyge overfor - at der i enhver sag er flere perspektiver, og de forskelligheder skal FI-teamet sammen med forældre og fagpersoner finde en fælles vej i. Dette vil der blive yderligere fokus på i FI-teamenes faglige sparring fremover.


Ressourceforbrug

  • ”Det er vigtigt med det rigtige fagpersonale. Vi havde brug for hjælp fra psykolog og ikke socialrådgiver og sundhedsplejerske.”

Kommentar fra styregruppen: Styregruppen træffer snarest muligt beslutning om muligheden for at frakoble en faggruppe fra FI-teamet efter det første FI møde, i de tilfælde hvor problematikken ikke relaterer sig til pågældende fagområde.


Sammenfattende kan vi konstatere, at Fælles Indsats hjælper rigtig mange børn og deres familier, idet forældrene vurderer, at 71% af børnene trives bedre efter FI-forløbet. Samtidig ser det ud til, at de familier der har brug for hjælp udover Fælles Indsats, bliver hjulpet videre til anden hjælp. Forældrenes tilbagemeldinger om hvilke positive ting de tager med sig fra FI-forløbet indikerer, at forældrene føler sig anerkendt og lyttet til, og at forældrene oplever, at møderne i Fælles indsats giver nye vinkler på udfordringerne og konkrete værktøjer til i samarbejde med dagtilbud / skole at gøre noget anderledes. På baggrund af undersøgelsens resultater vil styregruppen foretage nogle justeringer i indsatsen - blandt andet hvad angår personaleressourcer og konsistens ift. teamets fagpersoner.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget


Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0