Byrådet skal i henhold til planen for genopretning i Center Familie og Handicap orienteres om status for genopretningen hver 2. måned.
Sagsgenopretning:
Sagsgenopretningen af sager til umiddelbar genopretning er afsluttet inden for den fastsatte tidsfrist. Den øvrige sagsgenopretning følger nu den løbende sagsopfølgning.
Der henvises til bilag vedrørende ”Notat vedrørende principper for opfølgningen på sager i Center Familie og Handicap.
Notatet er udarbejdet efter afholdelse af evalueringsmøde i Socialstyrelsen med deltagelse af repræsentanter fra Task force, Deloitte og Rebild Kommune.
Notatet er udarbejdet med det formål at sikre, at den løbende kompetenceudvikling af medarbejderne matcher de umiddelbare behov for kompetencer i forhold til selve sagsopfølgningen.
Notatet beskriver de fokusområder sagsbehandlerne skal have på kvalitetssikring af de enkelte sager hen over resten af 2013, således at kompetenceudviklingen fra såvel Task Force som Deloitte er planlagt løbende i forhold hertil.
Frem til deadline for opfølgningen ultimo juni 2013 er der fokus på at kvalitetssikre undersøgelsesfasen, så der er sikkerhed for at alle §50 undersøgelser er kvalitetssikret.
Frem til deadline med udgangen af september måned 2013 er der fokus på at sikre kvaliteten i handleplanerne, herunder kvalitetssikre metoderne for målsætninger og opfølgninger herpå.
Frem til udgangen af december måned 2013 vil fokus være på at gennemføre en ordinær opfølgning i alle sager, men fortsat med fokus på at sikre at kvaliteten i det samlede sagsarbejde er på plads.
Deloitte har som følge heraf udarbejdet en revideret plan over udviklingsforløbet i Center familie og Handicap, der ligeledes er vedlagt dagsordenen som bilag.
Det fremgår heraf at dele af kompetenceudviklingen er skubbet til foråret 2014. Det er sket med det formål at sikre, at alene den nødvendige kompetenceudvikling gennemføres i 2013, hvor der er pres på sagsopfølgning og kvalitetssikring, medens den resterende kompetenceudvikling gennemføres i foråret 2014.
Det bemærkes, at ændringerne er gennemført i samarbejde med Task Force og Deloitte og at der er fuld enighed om at der her er tale om nødvendige ændringer i planen for kompetenceudviklingen, og at ændringerne ikke har indflydelse på kvaliteten af sagsarbejdet – tvært imod forventes denne at blive bedre fordi der sættes fokus på de centrale elementer i sagsbehandlingen og sagsopfølgningen på de i sagen nævnte tidspunkter – juni, september og december 2
Genopretningsplanen:
Genopretningsplanen er vedlagt dagsordenen som bilag.
Genopretningsplanen er ajourført og det kan konstateres at genopretningsplanen i store træk følges.
Administrationsgrundlag:
Administrationsgrundlaget forventes fortsat færdigt til endelig politisk godkendelse inden udgangen af 2013.
Ledelsestilsyn:
Den aftalte plan for gennemførelse af ledelsestilsyn følges, og 1. del af ledelsestilsynene blev behandlet politisk i maj måned 2013.
Personalesituationen:
Der er stort set fuldt bemandet på personalesiden, idet den på møderne i maj måned 2013 omtalte midlertidige opnormering med 3 sagsbehandlere ikke er lykkedes fuld ud. Det var alene muligt at finde 2 nye medarbejdere til Center Familie og Handicap.